Aftonbladet – 6 juni 1873, sida 3

Efter norska Morgenbiadet meäådela vi följande af hr B. Björnson dit insända genmäle: Det er at beklage, at Hr Josephson ikke kan lade sig nöje med de Attester, han allerede har faaet; thi min faar han ikke. Hans Forsög paa ved private Breve fra mig (dem han offentliggjör uden min Tilla delse) at vinde denne min Attest ad en Sidevej, öger neppe hans Anseelse. I disse Breve forekommer nemlig ikke et Ord, som tilleggrr ham den Avne at kunne sörge for Udviklingen af hver enkelt Skuespiller, bringe Aand over Spillet og Varme i den hele kunst-. neriske Gjerning — en JEvne, som forövrigt heller ikke ndkreves til den Stilling, jeg foreslog Hr Josephson. Han skulde, som det sees af detaf mine Breve Anförte, vere Intendant eller Over-Regissör — jeg skulde bave den överste artistiske Ledelse, ban skulde foresiaa Repertoiret. jeg skulde antage eller forkaste hans Förslag. Hans hidtil verende Virksomhed har netop bhevist, at mere bör han heller ikke betroes, Han var ubeldisz som Sknespilter, uheldig som dramatisk Forfaster — ox dette er ingen god Indledning til Iostrnktion og aandig Scene-Ledning. Dommsen over hans Virkseomhed ved de Theatre, gom han, et efter et, har maattet forlade, skal jey ikke öpholde mig ved. Men det staar fast, at mig faar han ikke til at.se hans Opförelse af. min Maria Stuart i Skotland (med uheldig Besetning og uden ledende Aand) ligesaalidt som til at fölge hans Virksomhed som Styrer overhovedet. Alene de nationale Hensyn er tilstrekkelige til at holde mig derifra. Thi hvad enten vor unge Scene ledes u? en halv-dansk eller halv svensk Person, er Sagen mig lige smertelig. At holds Hr Hartv. Lassen op som nationalt Skjeld. nytier ikke mod den, der kan se tvars ivjungnem det. Men jeg kar dssfornåen et personligt Forhold til denne Sz, hvori meget af mit Livs Arbejde ligger, og hvori jeg har saa sterk Part, at jeg under zerverende Omstendigheder ikke kap, for min egen Freds Skyld, oververe Forestiilingerne. Dette synes jeg, at man kunde forstaa og ikke bare underlegge det nedle og selviske Hensyn. Naar ovenikjöbet den fremmede Mand stiger op paa denne Maade mod en eldre norsk Dra: maturg og Skald, som naturlig maa vaerne om Hiemwmets urge Kunst, Gjenstanden for hans daglige Arbeide, saa ved jeg, hvad enhver fordomsfsi Mand och Kvinde vil kalde devte. Kristiania den anden Juni 1873. Björnstjerne Björnson.