Aftonbladet – 5 april 1871, sida 3

Ved dronningens död. Af BJÖRNSTJERNB BJÖRNSON. Hun keate dödens alvor fra fordum og fra nys. — Da hennes förste-födte fik. hennes pe kyg, tuogt dödens alvors-öje på hennes smarte lå, så aldrig mer i livet det vilde ret forgå. Og nys då til sin mor hun så hastig kaltes ort, det folgte hele vejen så varsels-dybt og stort. Det ante hepöe dengang, da hun ved båren stod: nu sankes flere sammen, nä barer livets rod. Hun var så stilt fortrolig. med Stefan T sin ön oc kente, at det kalte fra moder og fra sön — og straks at hernes husbond, den starke mand, sank om, han gagde det med siperte: jeg vidate at det i om! Han ienkte, det var ham, som af Gud var kåret ud, og stfemte sine hender imod det barske bud og vilde med sit legem, så svagt som sjöens v siv, sin stolte kempe verge — og gav så hen sit liv. Hun sad ved syge-ereogen, til selv hun syg sank om og smilte så vemodig, då dödens budskab kom; ti ofleret var pivet og frelst var hennes belt, og keerlighed, beundring slog som et Staf telt af lykke over henne i hennes giste stund, — og sne-hvid bort hun svved i erison rund. Slig körlighed kan bare til himlens grn me de själe, som den favned i offer-salighed. Han, som engang har fölt sig oplöftet af dens magt, när den er borte, fatter först ret, hvad kraft er lagt i kvinne-keerligheden, at når den intet vil, kun elske og kun wiske, då er ej vne til, som kan dens blyghed modstå, dens smil og tåre se og ikke drages efter af lengsel og af ve, Held med det land, som skued alt på sin trone-stol en kvinne så beskeden bag magtens purpurkjol, at hun i verden vilde kun lwzge ned i skat af kerlighed og troskab og hviske så: god nat! Så, som hun var i livet, så fik hun også dö, gid hennes billed stråle for hver en serbar mö, som vaenter på at. tage sin görning af Guds hånd an 3 bere den i enfold, til alt er lys og ånd. ERE RNA