De unge Roser hviske tyst: Og gid Du ved din Fredriks Bryst Et andet Rosenborg maa finde, Hvor Sorg forvandler sig til Lyst, Og Lykken svigter ingensinde! Ja, gid som Dagmar from og god, Og snild og klog som Dannebod Og hjelsom, kjerlig som Louise, Du löfte Danmarks Kraft og Mod: Da skal en sildig Slegt Dig prise — Da skal vort Land, der nu er dit, Forglemme Alt, hvad det har lidt, Og som et Rosenborg sig smykke; Da skal dit Nayn velsignes tidt Og Folket juble ved din Lykke!