Aftonbladet – 24 juli 1869, sida 2

smepet! Han havde jo gjort Rejsen; ogjd unde forovrigt henvise til sin Murray. S Vi lagde tilland ved Vdlöbet af den cmangesjungne Aura — i Parenthes bemcerket!yn avde den Lighed med mange andre berömte!k er og Floder, t. Ex. Tiberen, at dens Vande!4 narere var lerfarvet end krystalklart, — oglö ran os lå en stor Stad med et gammeltr irnprydet Slot, så plumpt og uhyggelig io ypokondrisk som de Fengsler, hvori Mid-!E elalderens fyrstelige Fanger og ridderlige ll angevogtere sad indesperrede sammen, lejer at vare — en stor röd Domkirke, hvis I o årn skamferes af et senere påbygget Spir, il hvis Form Ideen synes taget af en de tilspidset Blyantspen -—en hvidkalket Wusserkirke med fire små Minareter og enlr tor Kuppel, alle overströgne med Spanskgrönt f — en på Klippegrund opbygget stör og smuk lt fficielt udseende Bygning, der på Grund af; ugtighed skal vere kasseret som finsk Korektjonshus og derpå torfremmet til russisk l, Casserne — et over hele Staden herskende lt )bservatorium, oprindelig bestemt for Astroomer, men senere indrettet for Styrmaend —Il4 m overordenlig smagfuld Schweizeri-Pavillons Schweizerstil, der er klavret op på en lj veplantet Fjeldskränt for at så efter Gjaester — en nede ved Åbredden liggende större grå. Trebygning, dekoreret med Sort og Hvidt, fteralle Rejsendes Formodning en Udstillings1okale for Druknede (som Parisernes ala; norgue), men efter Sagkyndiges Forsikring et Toldvesens-Pakhus, og en Mengdel. preegtige lange og brede Gader indfattede af små pyntclige Huse med Haver imellem... Med et Örd: det var Åbo. : Jeg skyndte mig iland for at iagttage det for mig aldeles nye Syn: en finsk Stad i et ussisk Lydland. Da Finsk og Russisk för mig er lige uforståelige Sprog var jag naturligvis belavet på at seen hel Mengde Nyt og Fremmed, men til min store Overräskelse så både Meiirteskene, Husene og Alt, hvad jeg fik at se af Folkelivet aldeles ud som Sverig. Kun på et og andet Skilt läste jeg en Påskrift så uforståelig som Kirja-Kauppan — det var Finsk og skulde efter hvad man sagde mig vere det Samme som aBoghandel,. På et enkelt Hus så jeg dog også en Inskription udfort i Bogstaver, der dels vendte den gale Vej og dels stod på Hovedet, — det var et Brendevinsudsalg og de perialiserede Bogstaver var anbragte over Dören til Vejledning for Busserne. Med Undtagelse af Brendevinsboderne så jeg forresten ingen Butiker med russisk Påskrift: På min hele Vandring gjennem Staden observerede jeg kun to fremmedartede Species af Homö sapiens Lin. Det förste var den bekjendte Afart med bredt flade Huer på Hovedet, grå Kapper på Kroppen och blonde Moustacher på de olivenbrune Ansigter. Man roste det i det Hele taget som godmodigt og fredsommeligt; kun beklagede man: at adskillige Exemplarer var meget deffekte i Henseende til Begreberne om Mit og Dit. Jeg traf straks to eådanne. Det förste blev just eskorteret til Cachoten og tilråbte undervejs alle forbigående Kammerater, at Grunden hertil var et HRapseri, som det ikke havde begået. Det andet Exemplar traf jeg udenfor Byen; det havde en umiskjendelig polsk-hebraisk Habitus og talte eller rettere sagt hviskede et Slags Tydsk, hvoraf jeg forstod Såmeget: at det havde et lille Parti kejserligt PatronKrudt at sxlge til i Pris. Man antager at denne Deffekt skal bhidröre fra det russiske Kommunalvsesens kommunistiske Ejendommeligheder. : Det atidet Species der ligeledes er af äsiatisk Oprindelse skiller sig fra Europeerne ved en lav smalskygget Hat, der omtrent er dobbelt så bred foroven som fornederi, en fodsid blå Hvergarns-Slobrok og et bredt rödt eller broget Livbelte. Det treffes kun i kjörende Tilstand, svarer nermest til vore DroskeKudske og benzvnes Istvostschikp. Uagtet Finnerne har en afgjort Nationalfordom mod alle moskovitiske Indförselsartikler, er det lykkedes Istvostschikerne. fuldstzendigt at forträngs alle Fortidens Akarefra definske Steder, og det er intet Under. Jeg vil ligeså nödig legge mig vd med vore skandiaaviske Droske-kudske som med vore Barbörsvende, thi det er altid misligt at stå på spendt Fod med dem, som man betror sin Hals, men jeg skylder Sandheden at anbefale Istvostchikker fremfor alle andreKjöresvende. De er hverken studse, trevne, tröttekjere eller upålidelige; de er nöjsomme, tålmodige, sover aldrig på Bukken, kjörer altid rask, uden at kjöre på andre Vogne eller over andre Personer, og de er til Tjeneste nårsomhelst og hvorsomhelst. Hvor man end befinder sig, selv om det er midt i Natten, benöver Man blot at nyse to Gange — hvilket i Afstand iyder aldeles som det for europeiske Faleorganer uudsigelige Istvostschik! Straks er man omringet af fem, seks tjenstvillige Befordtingsv:sener. Skjöndt Åbo kun teller 18,000 Indbyggere har Staden på Grund af Gadernes Brede, Husenes Lavhed og de mellemliggende Ha. vers Mengde omtrent samme Udstrekning som en gammel By, der er ti Gange så folkerig, men netöp derfor er flere af Gaderne ikke tettere befolkede midt om Dagen, end man ser dem andre Steder mellem Kl. 1 og 20om Natten. Selv Bröndsparken Kuppis, Var på en Koncertalteti så folketom, at jeg ikke er vis på om Publikum eller Orkestret talte flest Medlemmer. Staden gjorde i det Hele taget samme Indtryk som et fredeligt og hygeligt lille Enkesäde opbygget for en Dame, der tidligere har levet på en stor Fod, men efter Mandens Bortgang og Börnenes Anbringelse andetsteds har trukket sig tilbage og indskrenket sig, og dette Indtryk blev mig let forklarligt ved Åbos Historie: Tiden för 1817, da Staden både var Residentsog Universitetsstad, var dens Velmagts dag. Den gang havde den trange og uregelmessige Gader men da var der Liv og Feersel i dem. Så blev Regjeringen for