Aftonbladet – 24 juli 1869, sida 2

J. O. Sundell. AA. O. Wallenberg. (2178) AA nn STOCKHOLM den 24 Juli. Fra Finland.) Foinetegninger af Erik Bögh. I Ivorför disse Optegnelser ikke blev gjorte på Stedet. — Rejse til Åbo. — lagtlägtlse al de förste asiatiske Fenomener. — Betragtninger over Staden og dens Fysiognomi m, m Hvergang jeg gjör en lmngere Rejse forsywer jeg mig altid samvttiighedsfuldt med Pavir og Penne til Optegnelse af de forvenede Reijseindtryk, og hvergang jeg vender: ilbage, bringer jeg ligeså samvittighedsfaldt Papiret ubenyttet eller, om man vil, ubeskadiget, tilbage. E Om ÅArsagen hertil skal söges i Mangell: oå tilstrekkelig Viljekraft til at nedskrive let Sete, Hörte og Teenkte eller i en Över1! veldelse af nana skal jeg lade sagt: Selv vil jeg naturligvis helst tro det: Sidste. Le Jeg har endogså sögt Tröst i de Overbevisning, at kun de Mennesker, der ikke oplever Noget, har Tid til at före Dagböser, vg at kun de Rejsende, der ikke selv nodtager noget Indtryk; er ietand til på Stedet at optegne et Referat om, livad de har set og hört. Nok er det, at da jeg forleden besluttede mig til at gjörö en lille Udfugt til Finland, Sverigs Slesvig, tog jeg söm siedvanligt mine Skriveapparater med, men da jeg atter vendte tilbage medbragte jeg som sedvanligt kun ubeskrovet Papir og uoptegnede Rejse-Erindringer. ; Enogang — det var i Helsingfors — var jeg emedlertid så ner ved Udförelsen af mit Forseet, at jeg allerede havde sat Pennen til Papiret for at fptogna Hovedindtrykket af mine Iagttagelser: Överraskelsen ved at vore Stamitebrödre i Finland i mange Henseender har det langt bedre, end de atidre Nordboer sedvanlig tror, men uheldigvis kom jeg i det samme til at kaste et Blik ud på det priegtige Torv og den smilende Udsigt udenfor mine Vindter — og strax forplumredes Indtrykket. Der er nemlig tre Slags Ryttere, for hvilke jeg nerer en uovervindelig medfödt Sky; det er: Probenreutere, Nattemarer og Kosakker — gg föildt på det smukke Torv nedenfor opdagede jeg plisselig en hel Bunke af det sidstnevnte iregulere Kavalleri — det distraherede mig strax. Jeg kan heller ikke lide firkantede Smilehuller; og just idet jeg lod Blikket glide ud over Kosakkerne for at söge Hvilei det smiJendg Landskab; opdagede jeg på Sveaborgs Mure ligeoverfor mig hele lange Reekker af kvadratformige russiske Smilehuller — det generede mig, endnu mere. Jeg tog ÖOjnene til mig og slog dem ned mod Bordet — ak, hvad traf de der? Det sidstankomne Nummer af Kölnisehe Zeitung — NM. 188 var det forresten — der i Petersborg var bleven forsynet med en i Censur-) sverte udfört Illustration, der deekkede hele den förste Spalte med et Prospekt af det sorte Hav i Beelmörke,. Det gjorde Udslaget. Herregud — tenkte jeg — Skulde virkelig de stakkels Kejserundersåtters Dömmekraft vcere så svagelig, at den kunde tage Skade ved Leesningen af en Smule tydsk Avisartikel? — Eller skulde vedkommende Sveertepåstryger, der naturligtvis ikke kan vere uvidende om, at de således udmäerkede Avis-Nummere altid siden forskrives i tidobbelt Antal for ad forskjellige Veje at indsmugles over Gröndsen, måske stå i Pagt med de vantro Tydskere, der havde skrevet den overströgne Artikel, og forseetlig ville bidrage til dens yderligere Udbredelse? — For at gruble over denne Gåde glemte jeg hele mit Skriveri; og Lovtalen over de finske Forhold blev liggende i Blekhuset. Og det ver ju blot for Plamasens Skyld? Skulde denne ligeså uskyldige, som velmente og aldeles sandfrerdige Tilståelse friste nogen finsk Censor til også at forvandle neerverende Pennetegning til et Natstycke, beder jeg ham tage Lerdom af det Fortalte. Hvem kan vide, om ikke mine svertede Reflexioner kunde falde i Hender på en anden velstemt Forfatter og afholde ham fra at skrive en endnu varmere russofiliströs Lovtale end den jeg blev forstyrret i? Men nok til Indledning! Nu er jeg atter i Stockholm, og her ved jeg; at ingen Censursverte skal distrahere mig. Jeg begynder altså mine Rejseminder fra Begyndelsen. Om morgenen kl. 2 gik jeg ombord på Grefve Berg, ledsaget af deltagende Venner på Stranden der spögende advarede mig mod at rejse for langt ad Österleden til. Få Minuter derefter lå jeg i Kojen och sov den Retfrerdiges Sövn, og da jeg vågnede naste Formiddag befandt jeg mig midt inde mellem de Skjer, over hvilke den tvehovdede Örn udbreder sine skjermende Vinger — så let dr man sove sig ind under Ozarens Beskyttelse! Den finske Skjaergård behöver jeg ikke at beskrive for Aftonbladets L:esere. Den ligner aldeles den svenske, kun at Skjerene er lavere, mindre og har en tarveligere Vegetation. Klokken 4 om Eftermiddagen var vi allerede ved Målet. En engelsk Tourist, der rejste som Ridder af den röde Bog vilde neppe tro sine Ören, da Signalet löd. Han var stået lidt sildigere op end jeg, havde lige netop gået fra Kahytten til Middagsbordet, var der kommen i Samtale med en Landsmand og sad endnu ved Kaffen, uden at have set en Smule af den Vej vi havde tilbagelagt. Li) Til overflödig Forklaring over at de her beavndta Pannatesninoer omtrent oicnsiver de