Melodi a! G. Tischendorfe Med Bud fra vor Lengsel i jublende Kor Der stiger en Hilsen fra Fjeld og fra Fjordjill Mod Stranden den gynger, I Toner sig slynger; Fra Skog og fra Mark det imöde Jer synger: Velkommen! Vi mödes og skilles — se Stevnet er sat En flygtende Stund i den deilige Nat. Skal Taler og Sange Da Stemningen fange, Saa maa de ei blive for mange og lange Taftenl Thi först her det gjzlder, at pröve vi faar Om sammen vort Sind og vort Hjertelag gaar. För Taagerne svinder, oc För Dagen oprinder, . d Vi maa have Tag i Akkorden, som binder Os sammen, Og vist skal den findes — vi vide det jo: Det lzengst var vort Haab og vor gladeste Tro. Den Tanke, vi tjener, Og Vished forlener, I Tro og Forstaaelse den os forener Og styrker! Lad Tanken saa modnes i Arbeid og Strid, Her har den sin legende, jublende Tid. Hvad Mistro vil sprede Af Brödrenes Kjaede Det jubler vi sammen i Ungdom og Glade Taften!