Aftonbladet – 10 februari 1869, sida 4

jover disse stolte Erindringer er derimod ube-. grendset. Naturbeskaffenhed. Fra Landets nordligste til dets sydligste Spidse streekker sig en Rekke stolte Fjelde,, saeledes kaldet, fordi de holde sig for gode til at bere Korn. Resten af Landet er enten bevoxet med Skov, der generer Indbyggerne, og derfor af al Magt söges udryddet, — eller optages af Elve og Indsöer. Det Tiloversblevne er dyrkbar Jord. Fremragende Punkter ere Romsdalshorn, Major Ole Hansen og Dovre. De höieste Punkter paa Dovre ere Snehsetten og Björnstjerne Björnson; Troldtinderne og Åkagastölstinderne ligge ogsaa i Norge; Magtens Tinder ligge derimod efter de sidste Opdagelser i Sverige. oder. Norge besidder en stor Mengde Floder med megtige Fald, f. Ex. Storthingsmand Foss, hvis Drivkraft Indbyggerne altforlidet gjöre sig nyttig. Af de faa Strömme, der benyttes, kan meerkes Departementets Blekströmme, der, omend langsomt, drive Regjeringsmaskineriet, samt Jaabek paa Listerland, der driver Agitationer, og Byfoged Ström i Aalesund, der driver Finlaenerne. Blandt merkelige Indsöer bör neeynes Maridalsvandet, der er steerkt sölvholdigt. Efter de Naturkyndiges Mening skriver dette sig fra de Summer, som Kristiania Kommune har kastet i Vandet. Naturprodukter. Af Mineralriget: To Granitlöver foran Storthinget, der af Enkelte feilagtigt betegnes som Kunstprodukter: Fsestningen Frederiksten, Rektor Steen og Hanseen. Landet producerer endel Jern, dog ikke nog til at Normendene kunne have mange Jern i Ilden. Af Sölv produceres en Mzengde til Udförsel; en stor På gaar til de svensk-norske Gesandter og Konsuler. Af Planteriget. Bark, hvoraf bages Bröd, Korn, Poteter og Renmos, hvoraf brendes Brendevin. Fredens Palme har trivedes i Lande siden 1814; derimod er Laurbertreet uddöd; Tobak voxer ikke i Norge: derimod voxer Skatterne. Drivhusplantan Pelskes i Skolerne; Snylteplanter findes i verflöd. Af Dyreriget. Af vilde Dyr findes endel Ulve i Faarekleder og ZEsler i Lövehuder, samt Söormen. Tamme Dyr ere de szedvanlige Husdyr og Norges Löve. Neeringsveie. En af Normendenes vigtigste Neringsveie er Veien til Amerika. Andre N:eringsveie gives i Overflöd, men Neringen, hvortil de före, er som oftest alt Andet end overflödig. Herfra undtages falsk Vexelbrug, der en Tidlanj giver et godt Udbytte, samt Kassererposten ve Stavanger Sparebank, der i Löbet af nogle faa Aar indbringer 42,000 Spd. Af industrielle Erhvervskilder merkes Konkurs, Politik, Poudrettefabrikation og Redaktionen af Morgenbladet samt Sagbrug og Sagförsel. Til Husflid hörer Brendevinsdrik, Treskjereri og Skabklaae. Indog Udförsel. Landet har i flere Aarhundreder indfört fremmed Sprog og Ssder. Andre Indförselsartikler ere Korn og Englzendere. Hver Vaar indföres fra Sverige en stor Mszngde Grise og Svensker. Fra Danmark indföres artistiske Theaterdirektörer. Norge udförte i Fortiden endel Heltegjerninger. 1 vore Dage utföres Trelast, Törfisk og Normend. Folkmengde. Norges Folkemsengde anslaaes til omtrent 1,100,000, fraregnet de Döde og Ufödte. Tages disse med, bliver Tallet betydeligt foröget. Det bör bemeerkes, at Mzengden at Folk i Landet er langt ringere end Folkemengden. I Norge kommer omtrent 293 Mennesker paa Kvadratmilen endel komme ogsaa paa Tugthuset og Slaveriet. De tzettest befolkede Dele af Landet er Bodsfengslet, Rigshospitalet og Maltheby. Födsler. e norske Kvinder föde aarligt et ikke ringe Antal Börn; af Staten födes hvert Aar en stor Del pensionerede Embedsmend. Nationalkarakter. Normeendene deles i Nationen og bönderne, der ifölge en stor Filosofs Udtalelse netop ikke er Nationen.. Nationen er efter Nogles Mening svensk, efter Andres dansk; Bönderne ere raabarkede.. Normsendene ere bekjendte for sin ZErlighed, hvorved de skjelnes fra Svenskerne. Oplysning. Folkeoplysningen staar i Norge paa et meget höit Trin; hver Mand kan lxese, samt skrive sit Navn paa Hypothekbankobligationer og Vexler; Enkelte kunne endog skrive Andres. Fremragende og bekjendte videnskabelige Vserker ere Almanakken og Monrads filosofiske Elementzerkursus. Literatur og Kunst. Den norske Literatur forsyner vesentlig Danmark med Lekture. Til Literaturens Prydelser höre Brochs Logarithmetabeller, Hanna Winsness Kogebog og Noteringsbog for Damer, Folkelesning er Gjest Baardsens Selvbiografi. Endel norske Forfattere lönnes af Staten, dels med Professorposter, dels med 400 Spd. aarlig, dels med Udkastelse af Regjeringsdepartementerne. Statsforfatning. Regjeringsmaaden er temmelig indskrenket — monarkisk. Norge er siden 1814 nenigt med Sverige under en Konge. I Norge hersker foruden Karl den 15:de tillige til forskjellige Tider Dyrtid, Hungersnöd og Epidemier. Andre Statsmagter ere Politiet, Storthinget, Fattigondet og Fylderiet. Statsgjelden er dels Pengegjeld, dels Taknemmelighedsgjeld. . I. Taknemmelighedsgjeld staar Norge til Danmark fra för 1814, til Sverige efter 1814. Om belöbet af den sidste ere Normznd og Svensker ikke ganske enige. Forsvarsvesen. For Krigsmagten til Lands og Vands bedes der hver Söndag i Kirkerne. Flaaden er meget sterk, hvilket godtgjöres ved en Mzengde Sammenstöd og Paaseilinger. Religion. Statsreligionen er efter Nogles Mening den Gisle-Johnsonske, efter Andres den Grundtvigske. Af Katholiker findes endel i Kristiania og Finmarken, samt paa Gaustad, hvor man henbringer dem, der blive katholske i Hovedet. Nationale Guddomme ere S:t Olaf, Brzendevinsdjevelen og Ole Höiland. Normzendene ere hengivne til Troen paa overnaturlige Vsesener. Blandt disse nyder Fattigvasenet den störste Tilro. — Målet om saltstölden i Nischni Vovgorod är nu slut, berättar Helsingfors Daglad. Under loppet af flera år försvunno 1!, milion pud salt oc på en enda sommar uppstod il.