Aftonbladet – 16 juli 1868, sida 3

den den Tid, da Broncealderens Levningei st likke alene i Norden; men ogsaa andetsteds uder e Videre ansaaes för Vidnesbyrd om en keltisk Be a I folkning har Kjendskaben til Broncesagerne faae jen anseelig Udvidelse. De ere vel ikke saa al iI mindelig udbredte Stensagerne, men de ere 1. uog talrige og udstrakte nok. De ere forefundne li Sibirien, i Asien, Zgypten, paa Medelhafvets Kyster og rundt om i Europa. I Amerika haves vel ogsaa tilsvarende Kobbersager, men disse ere hawrede af rent Kobber, medens vore ere stöbte Iaf en Bia sber og Ti; — Intetsteds i r I Europa ere de saa talri som i Ungarn, Irland flog Danmark eller det sy ndinavien. Men e I saavel paa disse Steder som i de andre Lande ere rIde inbyrdes nogo. nuancerede. Selv i Frankrige, )Isom Udstillingen viste, skjelnes Nuancer mellem : Nord og Syd. Ved Sammenstillingen er det klart. Jat de sydskandinavisk: de nordtyske ere de -iSmukkeste og mest udvilklede og varierede i ForI merne. Metallet i de forskjellige Lande er ogsaa noget puanceret. Her i Norden synes navnlig Guldet, som findes ined Broncesager, at pege hen jar Uralbjergene, hvor ogsaa gamle Broncemeiser ere fundne i lxenest forladte Gruber. Men Idet masa dog bemisrkes, at de russiske BroncesaI ger, saavidt man hidtil kjender dem, danne en egen Gruppe, der neppe synes at have väret det I oprindelige Forbillede for vor. Om Broncesagernes og i det Hele BroncekulIturens Oprindelse ev Kampen endnu levende. Nilsson hjdleder Bronrealdere frå Fönitier. Andre frå Btrusker, aller Andre se i dem kun et öjenr nemgangsstadium i Kulturen for de ailerforskjelligste Folk. Vejen til Klarhed i denne Henseende maa naaes ved Udsondringen af det Äldre og det Yngre. Ogsaa Begyndelsen skimtes. Uden den vil der ikke vere Tale om at finde Oprindelsen Heller ikke er det muligt uden en kronologisk Ordning af Broncesagerne at se, hvorvidt disses störe, ja paafaldende Miengde i Norden skulde hidröre fra, at Broncealderen havde holdt sig Igogere her end i Landene mod Syd og Vest. Hvorledes end dette Spörgsmaal löses, vil det blive af den yderste Betydning for den nordiske Arkaologi, for Spörgsmaalet om vore Fsedres Indvandring og Bosmettelse.. . A Det insa nömlig erindres, at Broncealderens Grave og Oldsager overordentlig hyppig förekomme i de gammeldanske og sydskandinaviske Lande lige op til de store Söer i Sverige. Derfra strekke de sig kjendelig talrigere end de seldre spredte Stensager op over Öerne til Mselaregnen. ja sporadisk op til Ångermanland og over Finlands Kyster. Nordligere findva intet Spar. I Norge har man fel nogle Grave, ister paa Sydvestkysten af Landet; men ellers ere Broncesagerne forsvindende, ligesom Stensagerne. Endnu altsaa haves kun meget svage Spor til en virkelig Bebyggelse af Norge. Hvis det nu fremdeles skulde bekrefte sig, hvad unegtelig Kjendsgjerningerne rundtom i Norden og i tilgrändsende Lande enstemmig pege hen paa, men hvad jeg for min del endnu ikke kan hetragte som et definitivt Resultat, at Jernalderens fuldstendig nye, sandsynligvis ved strerke Indvandringer eller Blandinger grundlagte Kultur först skulde vtere indkommet til Danmark et Par Aarhundreder ef! Kristi Tid ög, ifölge professor Ryghs interessante Meddelelse igaar i det ethnosraliske Sektion, evdog noget sildigere til Norge, hvor henved 500 Fund fra den ieldre Jernalder kjendes, samt at Jernalderens Kultur i en liguende sildig Tid er kommet til Sveriges nordlige Egne, vil man sltsaa komme til det Resultat, at Befolkningen i Broncealderen allerede maa have veret vore Fredre eller dog et besiegtet Folk. der ved Blandinger med de eenest indkomie gotiske Folk har spillet ön vigtiz Rolle. Allerede ved Kristi Födsels Tid, altsaa for vor teldre Jernalders Be-yndelse, omtaler jo Tacitus aabenbart gotisk-germaniske Folk i Norden og navnlig Sviarne som meegtige ved store Flaader. Men i hvert Tiltelde :re Broncealderens Folk ikke fuldstendig udryddede eller forjagede. Det er en foreldet Theori om saadanne Udryddelser; Galler i Frankrige og Briter i Pngland lost öön Dag idäg i langt större Antal end för forrhodet. Det vil saaledes blive et interessant Problem, om ;kke Forskjellene mellem de skandinsviske Folk, idetmindste for en Del, have deres Rod i den i de danske Lande foregaaede ulige strerkere Blanting mellem Broncealderens og Jernalderens Folk. nedens den i Sveriges nordlige Egne var meget svagere og i Norge ikkan höjst ubetydellg. ja nsesten for Intet at regue. Det vil synes at fortjene ermere Underdögelke, cin Saadante Moacfund af ntubrudte og böjede, til Guderne offrede Vaaben m. M., som ere komne for Dagen i de gammeldanske Lande, virke fremdeles skulde mangle her i Norge og i det norålige Sverige. — Thi der vilde da nok kunne opstilles den neppe usandsynige Forklaring, at den eldre Jernalders fremträngende Folk I Lavde tulfet nogen synderiig Bebyggelse og sasledes heller ikke nogen synlerlig Modstand i Norge og i Nordsverige, medens de i det tet bebyggede sydlige Skandimavien havde maattet udholde saadanne voldsomme Kampe, som antydes ved Mosefuntonö, äl hvilke ovenisjöbet et ira Bornholm synes at indeholde en Blanding af Bronceog Jeruvaaben, ödelagte paa len for disse Fund og for saa mange af vore Gravog Markfund karakteristiske Maade. Men om alle disse Spörgsmaal kunne vi vente ugermere Oplysning, bl. A. frå de af Prof. Bugge ber saa heldig paabegyndte, og af Forskere i Da mark og Tydskiand stöttede Tydninger af de hidtil uleste eldre HRuner. Ogsäa ved Runernö vil der kunne ydes Bidrag til Lösningen af Spörgsmaalet om Yvergabgen frå den iweldste 08 mellemste vil den yngste Jernalder, i hvilke jendelige Nuancer i de nordiske Lande fremtrade. I Norge haves Skibsscetoinger eller Stenstetninger; detta haves kke i Danmark. I Norge og Srerige treffes ogsaa Masser at yngre Jernsager i Forhold til Danmark, hvilket ikke allene lader sig forklare deraf, at Hedenskabet holdt sig noget lxengere 1 Norge og Bvörige, id i Danmark. Stilen er densamme; mera. selvstondig hedensk, medens det sydligere og vestlige Huropa var kristnet. Gravene i senere Tid have ivet vigtige Bidrag til Oplysuviug om Livet og Pragten her i den yngre Jernalder. Et helt Skib ra denne Tid er fundet her i Norge; i Daumark har man stödt paa pragtfulde Kjöretöjer, der have veret nedsatte i Gravene, Silkeklteder intvitede ned Gult, sölvog guldindlagte Vaaben. Alt dette njelper 08 til en bedre Forstaaelse af hin Periode, len storslagne Vikingetid. Rundtom se vi nye Fynd, nye Anskuelser. Det altid en Tröst, at de gumle Theorier ikke have vet forgjeves eller döet forgjeves. De bave launet Grunadlaget for en bedre Upfaltelse. Med Umveltningen: i Theorierne er ogsaa fulgt Omveeltvingen i Museernes Ordning, som nödvendig maa holde Skridt med Videnskabens Udvikling. Det skulde glede mig og Mange med mig, hvis Norge, naar vi ad Aare ätter samles her, maatte have en egen Bygning, eller dog större Rim til Udviklingen af det i san mange Henscender vigage Nationalmuscim. Hvad der i denne Retning sker i et Land, sker ikke lengere for det enkelte and, men ogsaa for det övrige Europa, hvis Jjue i en serlig Grad desuden ere rettede paa Jidog Naturgranskningen i Norden. Jeg tror derfor ogsaa, at vi dobbelt masa arbejde hen til, at den mestige Bann, som tidligere af vore store Forgjrengere er bleven tendt i Norden, remdeles fra den skandinaviske Halvös Fjelde gg frå Danmarks Lavlande kan kaste sit lysende kjer ud over Europa og kalde Forskerne til VxddeI om Tilvejebringelsen af Klarhed i Fortidens Mörke. AA mmm g —L rr AA LU Gc SS — ku DÅ RKA RK Svendborgs amts skytteförening höll förlilen måndag sin stora skjutfest vid Qucernirup. Omkring 0 skyttar voro de AE . —