Aftonbladet – 16 juli 1868, sida 3

logiske System i sine Hovedtrek var opstillet og anerkjendt, kunde Naturforskerne besvude at u skille de forskjellige Funa elter deres sandsynlige Alder fra de forskjelligartede Lag i Drift, i Huler. i Affaldsdynger eller Kjökkenmöddinger, Grave OSV. — Udskillelsor. der, hvad man end vil sige om mange tnkeltheder, dog i det Hele ere paa rette Vej til at fremdrage og belyse umaadelige, hidtil ganske ukjendte Tidsrum i Menneskeskugtens Liv og Virken rundtom i Verden. Det er intet Under, alt saa udstrakte og saa kraftig samvirkende Undersögelser maa have fremkaldt Omvzeltninger ar hidtil gjaldende, saavel historiske som arkwologiske Theorier. Störst har naturligvis Ödeleggelsen veret Haa de seakaldte historiske Theoriers Omraadr, da de, som vi have berört, hvilede paa en altfor lös Grund. Ogsaa har selyfötegelig Uinvreltningen strakt sig til det arkieolegiske Gebet, hvor Erfaringerne jo efterhaanden ere blevne mere og mere udvidede. Det er desuden en Kjendsgjerning, som paa tilsvarende Maade har vist sig i andre Videnskaber, at i Videnskabens förste Begyndelses Tid ved man bedet Besked om Alt; Vanskelighederne og Tvivlene sees ikke. Tilmed have ikke sjelden nationale Bevwegelser og Fordomme veret indblandede, hvorved en fordomsfri Betraktning er bleven vanskeliggjort. X Ja, mine höjsterede Tilhörere, vi bave saagodtsom alle lxert i vor Barndom og Ungdom af vore Skoleböger, at Finner og Kelt äro Nordens Urbeboere, at Nordhoerhe indvandrede efter dem TJ enten over Östersöen til Melaren, og saa siden omkriäg 1 Norden, eller nordover Fjeldene til det nordenfjeldske Norge og derfra videre mod Syd. I Aldrig saasnart var Sten-, Bronceov Jernalderens I Theorier opstillede, för man med Sikkerhed vidI ste, at Stenalderen betegnede den finske, Broncealderen den keltiske og Jerrolderey den skandinaviske Folkestamme. Alievegne i Norden maatte dette Resultat viere gjeldende. Finnerne, mente man, vare maaske endog udbredte over det Meste ar det sydlige Europa, som Urbeboerne, hvorfra de da efterbaanden vare fortrengte til det yderste Norden. Men disse Theorier ere allerede rystede i deres inderste Grundvold; flere af em ere sunkne i Grus, og andre true med at styrte sammen. De ) have ikke kunnet modstaa den udstrakte Sammenligning mellem saavel Nordens, som det övrige I Europas og de andre Verdensdeles Naturforbold log Fortidsminder — en Sammenstilling, der blandt Andet gaar ud paa at fremhieve tdet les og det Serlige, det Alldre oc det Yngre i de forskjellige Perioder, og Vel at merke tillige Overgangene meliem disse. Det er en re tor de to norske Forskere,. Daa og Eilert Sundt, at de have haft Mod til aabent at udtale, iser fra et geografisk Standpunkt, deres velgrundede Tvivl ved Hypothesen om Nordmindenes og Nordboernes Indvandring fra Nord af, over det dengang saagvdtsom uigjennemtrengelige Höjnorden, til sydiigere Egne, Vi skulle se, at disse Tvivl tinde yderligere Nering ved de arkoologiske Overblik, og at Indvand ingsretningen snarere, ialfald vsesentlig, maa legges motsat, fra Syd og Sydöst. Ved Theo riexne om Finnernes Fortrengen fra Syd imod Nord og om deres Betydning som Nordens og en stor Del af Europas Urbeboere, isom Om Kelternes Tilstedevzerelse i Norden ere Tvivlent paa liguende Maade i stadig Tiltagen. Stensager forekomme vemlig overalt i den hele Verden, i Afrika, i Sa s Örken, i Agypten. Italien, Greekeniand, ive, Asien, Kina, Indien (7 aldsdynger ere fundne i Indien, i Nordog Sydamerika og flere Steder. Det er klart, at Stensagerne ikke tilhöre noget enkelt bestemt Folk, men betegne et Udviklingstrin i Kulturlivet hos de forskjelligste Folk. Formerne cre i de: Vasentlige de samme; det er Nödvendivheden der har fremkaldt dem. I forening med disse treffes Sager af Tre og Been. Selv i Gravskikkene skjönner man, at der har fundet Lighed Sted. I Amerika og paa Sydhavsöerne ere saaledes ikke Ligene, men kun Skeletterne nedlagte i Graven, idet de döde Legemer bleve ophengte i Tricerne. walenge til Kjödet var forteret; lignende Skikke har man fundet Spor til paa Kanalöerne, i Danmark og flere andre Steder. Hos os er Gravene byggede af store Stene med Uverliggere; ogsaa i andre Lande finder man fra meget forskjelligt Tider lignende Beskyttelsesmidler mod vilde Dyr Men ved Siden af de felles Ligheder findes der Nuancer i de forskjellige Egne efter Malerialets Forskjellighed og Forskjellen i Tid. Nogle Steder er Stensagerne i Brug endnu den Dag i dag, andre Steder bidröre de fra en uendelig gammei Periode, For at holde os til Europa, synes de seldste hidtil fundne Sager at vere opdagede mod Vesti England, Frankrige, Spanien og measke tillige Italien, i den saakaldte Drifter ved Knokler af de store uddöde Dyr, Mammuth, Rhinoceros og i de formentlig noget yngre saakaldte Rensdyrhuler. hvor temmelig smaa og sedvanlig raa Flintredskuber benligge ved Rensåyrklokier i en saadan Mzengde, ut Nogle entdog have villet udlede, at der bar veret en Periode i det sydlige Frankrige og andre tilgrendsende Lande, da Befolkninger levede sammen med Rensdyret paa samme Maude Som Finnerne og Lapperne nu i det ydexrste Norden. Men disse uendelig gamle Fund ahgan ikke vort Norden; ingen af dem or gjorte hos os. Den Stenalder, vi kjende, er, skjönt i og for sig gawmel, dog yngre. Her have vi Affaldsdynger og engrave, hver med sine Typer og Stensager bites i Regelen smaa og raa, disses udviklede ti: en Form og Behandling, som ved den store Udstilling i Paris viste sig at staa överst i hele Verden. Disse forskjellige Typer er det, som Nogle inse for samtidige, men som jeg i det Hele taget aa anse for at hidröre fra et eldre og et yngre idsrum. Merkeligt nok er det, at de, som jeg tror, eldste Typer fra Affaldsdyngerne, de smaa vg raa, ikke ere fundne i Norge og heller ingensinde, efter hvad den yngre Hildebrand nylig har oplyst, i hele det nordlige Sverige, hvör etlers undre udviklede Stensager, om end sparsomt forekomme. Den Slutning ligger i det Hele ner, at Stenalderens Folk har haft sit vesentligste Tilnoidssted i Danmark og den sydlige, fi Dare 0; let tilgjengehge Del at den skandinaviske Ifalvö. hvor ögsau Stengrave forefindes i Mwnyde, men at det ikkun undtagelsesvis og ligesom sporadisk a sandsynligvis först henimod Stevalderens Slutning bar berört, maaske neppe egentlig bebygget Kysterne af det nord for Söerne liggeude klippeulde, med Urskove däkkede Sverige og Norge, liver, paa en enkelt Undtagelse neer, aldeles ingen Grave fra Stenaideren ere trufue, för man naar op til de af Lapper og Finner nu beboede Egne yderst mod Nord. Ailerede dette er en slem Omstrndighed for Hypotbesen om de nwerverende Lappers oc Finicis oprindelige Udbredelse over det sydlige skandinavien og om deres gradvise Tilbagevigen op imod Nord. Det er heller ikke endnu lykkets ut udfyide det gabende Svselg mellen Mindesmierkerne i det sydiige ndinavien og i de af Fin ber nu bebucde nordligste Egne med andre Levwinger fra Finuernes formentlige Ophold der. Munchs Hypothese om, at Norges finske Urbeboere levede med deres Rener paa de skovlöse, snedekkede Höjbjerge, hvorfra de kun droge ned til Kysterne, naar Renerne skulde drikke, og at de Dynger af Rensdyrben, som findes paa flere ar Höjfjeluene i Bergens Stitt, skulde vare Vidner om en slig finsk Urbefvlkuing, har fuaet et dödeigt Stöd ved Nicolaysens Undersögelser af desse Beodynger, der vise sig at hidröre fra en nyere lid, frå Rensdyrjegernes Fierd. De saovel i Vesteuropa og Tydskland som i det sydlige Skanlinavien opdagede Rensdyrknokler siges fremdees at verc af en anden Art Rensdyr, end dem. ler nu leve i det nordligste Skandinavien. De nterklige nye Fund fra de af Finnerne heboede bene, som opbevares her i Samlingen, og som inleholde store Rekker af Redskaber, navnlig af Bensager, tyde endelig umiskjendelig hen paa en emmeiig sildig Oprindelse, der er meget yngre nd Stenalderen i det sydlige Skandinavien. Vi ide, at Finnerne henved Kristi Födsels Tid, ja naaske Aarhundrede tidligere boede i det nordige Europa, men hvor tidlig, eller snarere hvor ent de eie indkomne til Sveriges og Nurges nordigste Egne, er enduu ikke o plyst. Indtil Videre, avnlig indtil . modbevisende jendsgjerninger naatte komme for Dagen, tör joe derior antage, t I s t