Aftonbladet – 27 juli 1867, sida 3

d Juni 8. ä. Ogsaa Bergh var al den Mening, at Oscar aldrig vilde blive Konge. På flere andra ställen gifver sig ett starkt misstroende till det beståendes stabilitet luft i yttranden liknande de redan anförda. Begynnelserna af den sedermera så ingripande spräkrörelsen i Norge kan man följa i Pavels anteckningar. Han skrifver: 27 Jan. 1816. En anonym i Nationalbladet vil have det Islandske Sprog mere udbredt heri Landet, vil til den Ende, at den nye Professor i Historie ogsaa skal vere Docent i dette Sprog, og at de Studenter, der ei höre Forelxesninger over det Hebraiske, skulle vere forpligtede til at höre et Cursus over det Islandske. — 20 Maj 1816, då första häftet tidskriften Sagn? nyss utkommit: Mine zerede Venner (J. Aall och Munch) have, af Agtelse for det oldnordiske Sprog, begyndt at införe en Ortographie og berige vort Skriftsprog med Udtrykke, som jeg ikke gouterer. — 13 Sept. s. ä. Jeg fik idag den seedvanlige Indbydelse til Cathedralskolens Examen. Programmet var af Rosted, og giver en kort, men Interessant Udsigt over de Forandringer. det norske Sprog har undergaact, og sammes Aarsager. Heel beleiligen har man nu udfundet, at Foreningen med Danmark fast mere end noget andet bidraget til vort gamle Sprogs Fordervelse, og den sindige Rosted. som ej kan beskyldes for at vere Vendekaabe, er af samme Mening. Jeg tvivler imidlertid meget paa, at vort Sprog vil vinde synderlig enten i Reenhed eller Skjönhed, om det lykkes vore Sprogrensere, under Sagns Auspicium, at berige det med en Ilob svenske og islandske Ord og Talemaader, item Provincialdialecter o. 8. v. Skämt och allvar finnas här blandade om hvarandra i behaglig omvexling. Nu några prof af det förra: 23 Nov. 1815. Jeg maa endnu afskrive en Attest meddeelt Major W—s Huusholderske og Maitresse af Presten D— i Krageröe, hvilken W— igjen har overgivet til mig: Jomfru Marie W— fra Malmöe i Sverrig, som i tre Aar har opholdt sig her paa Stedet, har under samme Ophold viist den retskafneste Opförsel og vundet derved min og Alles Agtelse og Venskab. Hun har ogsaa udmeerket sig eom den christelige Religions sande Veninde, o. 8. V. 16 Mars 1815. Inielligentsseddelen begynder igjen med sin gamle Stridbarhed og atter er min stakkels Bisp den, man veelter sig ind paa (biskop Bech i Kristiania). Der meddeles et Fragment af et Brev, hvori han anmelder sin Visitats og tilföier et Par Ord om sin Levemaade, hvilke han haaber de kjere Brödres Huustroer ei optage ilde. Han spiser nemlig almindeligvis kun een, höist to Retter til Middag; varm Mad om Aftenen bekommer ham sjelden vel — hans Aftensmad bestaaer i et Par Smörrebröd og hans Frokost kun i et eneste. Indsenderen bekjendtgör dette som Beviis paa Mandens apostoliske Frugalitet?, samt paa den fortrolige venskabelige Tone i hans Embedsbreve, hvori han endog verdijer Prestekonen sin Opmeerksomhed, og anbefaler hans tilkommende Biograph det som et merkverdigt Characteertreek hos denne forsit Fedrelandssind udmeerkede og af Fattigvasenet fortjente Mand.? 21 April s. ä. Stat:raad Diriks fortalte mig en Anecdote, som jeg maa optegne. I min Forespörgsel, om Höiesteret kunde og burde höre til Slotsmenigheden, anmerkede jeg at det kunde synes vere en slags Analogie, da den höiste ezecutive Magt sorterede under denne Menighed, at da den höiste dömmende Magt gjorde ligesaa. Brevet blev sendt til Biskop Lumholtz Erkleering, og han fandt, det var noget dristigt af Slotspresten (Pavels) at kalde Statsraadet den executive Magt, da samme dog, saavidt han vidste, aldrig befattede sig med at gjöre Executioner. Jeg formodede, da jeg hörte om min Dristighed, at den bestod i, at jeg havde tillagt Statsraadet denne Magt, som efter Grundloven tilhörer Kongen deri kunde vzeret nogen Raison; men Lumbholtz Fortolkning er ubetalelig. 6 November s. å. Paa Mörners (ståthållarens) Bal i Mandags, hvor der skal have veeret 250 Indbudne, og hvor der tracteredes med varm Mad i Mengde, var Handsker og Skoe henlagte til de dandsende Damer, som maatte have opslidt deres egne. Man skal saa troligen have benyttet sig af denne Godhed, at alt var borttaget inden Ballets Ende. 13 Nov. I Rigstidenden lxeses den merkvaerdige Nyhed, at 22,000 Personer paa en Dag have kysset den nye spanske Drottnings Haand. Hvert Haandkys regnet til 2 Secunder (og det er virkelig en kort Tid), vilde denne Ceremovi medtaget 12 Timer. 11 December. ...... En underlig Feiltagelse er det, naar han (en artikelförfattare i Nationalbladet) gjör Civillisten til en Liste over civile Exnbedsmend. Om universitetet, dess lärare, den årliga uviversitetsfestens up, komst — hvaraf studenterna ha hedern — åtskilliga projekter till dess flyttning (till Stavanger t. ex.) meddelas flerehanda upplysningar. Likaså om Carl Johans föga grannlaga sätt att söka vinna stortingsbönderna. Exempelvis citera vi följande: 25 Aug. 1815. Wahlström gav i Dag en Dejeuner for Stortingsbönder, hvorved var en Sang och et Skraal, der samlede Folk paa Gaden. Et lignende Aftensmaaltid gav han nylig, ved hvilken Anledning Theis Lundegaard havde skrevet en Sang. Dette Skridt af Regjeringen, efter hvis Ordre Wahlström upaatvivleligen gjör disse Calaser, misbilliges af Alle, og det vist ikke uden Grund. Den Mistanke, at man ved Bondestandens Hjzlp vil opnaae en eller anden skjult Hensigt, og at det er derfor man saaledes cajolerer den, er maaskee urigtig, men sandelig ikke ubeföiet. — 13 Sept. s. å. Intelligentsseddelen har et Iöierligt lille Riim fra Ole Skraalhalder i Raadhusgaden til Frokostsangeren O. B. (Ole Björnsen), som var Forsanger ved den Wahlströmske Frokost. Der skal overalt gaae en stark Traktering Svang blandt de Svenske, og ihvorvel jeg ikke indseer, hvad det er man ved en saadan Bondestandens Cajolering kan ville opnaae, forekommer den mig mistenkelig og i ethvert Tilfelde uverdig. Den har Lighed med det Korn og de Sölvpenge, som uddeltes ifjor. Till slut ännu en notis om förf:s bekantskap med J. D. Valerius samt ett par om förslagen till en norsk riddarorden. 2 Nov. 1815. I Selskabet hos Major Juell var Valerius min ene Sidemand, og derved gjorde jeg hans nöiere Bekjendtskab. Han kan ikke aldeles aflegge den Stivhed, man ved förste Oiekast finder hos ham, og naar ban engang bliver en fornem Mand (han staaer paa Sprang til atl. blive Statssecretair, og bliver da vel adlet og med Tiden maaske Statsraad og Friherre), faaer han vist et egte Magnawli. Vi talte meest om l: svenske Digtere, af hvilke han paastaaer, at der ingen flere er tilbage. Han sang to Viser ved Bordet, en af sine egne, og en af Bellmann,: begge ikke uden Frivolitet. 9 Juli 1815. Professor Rosted vil endelig have en norsk Ridderorden oprettet, og den skal hedde Den store Björns Orden. Jeg troede ikke, den: gamle simple Mand interesserede sig for saadant Fjas. — 8 Ni Tdembar s.å. Nansens Motion om : en norsk Ridderordens Oprettelse behandledes paa Storthinget. Constitutionscommitteen havde I med megen Vidtlöftighed erkleret sig mod den, og forlangt Sagen henlagt. Aschenberg var den förste, som fik Ordet. I en kort skreven Tale fremsatte han sine Grunde for en norsk Orden, l: og ytt:ede bland andet, at ihvorvel egen Bevidsthed og retsindige Medborgeres Bifald vistnok; var Borgerens skjönste Lön, saa er dog selv den edleste Borger et svagt Menneske, der ei kan betragte udvortes Heder med fuldkommen Ligesyldighed. Herimod erindrede Tank, at naar,jt som den eered Taler selv havde tilstaaet,: Lyst til udvortes Hzderstegn var Svaghed, saa vilde det vare meget upassende at anmode Regjeringen om at favorisere Svagheder. Nansen gjennemgik Committeens Indvendinger med yderligere Udvikling af sine Grunde. Bonnevie troede lige