Aftonbladet – 21 juni 1867, sida 3

Sukkene teelles! Undertiden er det tungt at höre til et lidet Folk: thi det er tungt at msaatte taale Uret. Men hellere höre til et lidet Folk, som taaler Uret, end til et stort, som gjör Uret. Ve den Mand, som maa tage paa sig sit Lands Synd og söge eat forsvare den! Men dobbelt Ve de Efterkommere, som engang skulle höste Forfeedrenes Synder! Endnu en Stund kan det store Folk ustraffet tage af de omkringliggende smaa, endnu en Stund kan detfaae voxe ved Synden, Folket blive rigt i den, Heeren vinde Beire paa den, Kongen reise sig Mindesmeerker af den, men sandelig: tre Gange större Riger med hundrede, ja tusinde Aars Ret tilat gjöre Uret ere dog i Tidens Fylde blevne kastede som Vrag paa Stranden af Herrens vrede Hav; Landet er atter blevet lidet, Folket fattigt, Heren uden Seir, og af Kongens hundrede Mindesmeerrer er ikke et eneste blevet skaanet; thi der er et Rige, som er större end det störste paa Jorden, og det er Retfeerdighedens Rige. Et österlandsk Sagn forteller om Moses, at han i sine Samtaler med Gud paa Sinai bad om at maatte see, om kun et Öieblik, Retferdighedens Kilde. Og Herren viste ham nedenunder dem en liden Dal, hvor en Rytter netop havde vandet sin Hest, og nu red bort, men efterlod en stor Sum Penge, uden at blive det vaer. En Stund efter kom en liden Dreng til Stedet, fandt Summen og löb glad bort med den. En Stund efter kom en gammel Mand til Stedet for at lzedske sig og hvile; men da kom Rytteren stormende tilbage, sögte Pengene, jandt dem ikke og dreebte den gamle Mand. Forferdet vendte Moses sig mod Herrens Aasyn og spurgte: Er dette Retferdighed? Men Herren svarede: Du seer blot, hvad Du seer; men hin gamle Mand var en ond Mand, som havde drebt den lille Drevgs Fader og Moder, og Rytteren var en uretfeerdig Mand, som havde taget de Penge, han tabte, men som nu bleve til Fremtid og Velsignelse for den lille Dreng. Vi blive ikke benaadede som Moses, vi aae ikke see Retfeerdighedens evige Kilde, Men saa kunne vi see ind i det Forbigangne, Historien, og der hylles aldrig nogen Begivenhed i saa teet en Nat, at ikke Retfeerlighedens Millioner Lys skinne igjennem pg lede vor Tro gjennem Mörket. See, deror var det, at Ahlmann oz Kryger kunde taae saa freidige midt i Forhaanelsen. Deror er det, at vi nu med Fest kunne svare aa Forhaanelsen, og af vor Festglede dryper Honning i de Nödlidendes Bregere; hi let er for de fordrevne Nordslesvigere, at i holde denne Fest. Pe ere ikke fordrevne af de fjendlige Baonetter; thi de have viist, at de ikke forage blandt disse. De ere ikke flygtede af rygt for Fengsel, Udpresning eller Foriaanelse; thi de have viist, at de kunne wolde ud saadant; men de ere flygtede af rygt for sin egen Samvittighed, for ikke t blive trolöse mod det, som vi eie sammen ned dem. Det er en Fest for Trofastheden, i teire, og det for dem, som ere trofaste nod os og mod det, vi selv önske at vere rofaste mod til vort Livs sidste Stund. Men det er ikke alene de fordrevne Nordlesvigere, vi skulle ihukomme, men ogsaa en tilbagesiddende slesvigske Qvinde. Hvad ar hun ikke i sin Svaghed gjort, fra den id hun syede sin förste Dannebrogsslöife, I bun fik de Saarede og Syge at pleie og e Tabende at tröste, til nu, hun sender, lustruen sin Mand, Moderen sin Sön ud af andet, for at de ikke skulle lyve i sin store ag, sigende, at hun nok skal tage Varel aa Jord, paa Hus og paa Börn. De store Folk holde Fest for sine Beire, e Smaa for Trofasthed i Nederlaget. Del ore Folk votere Heedersgaver til sine Förere, e smaa give den Fattiges Skervtil dem, ! om komme fordrevne fia Jord cg Arne. l! len denne den Fattiges Skerv er tilligel or Heedersgave til denne storladne Slegt F vort lille Folk, og skulle vi nu derfor nde dem vor Tak og Hilsen i et Festens: urra, haabende, at Slegtskabets Ekko vill re det til dem og lade det klinge for dem r m et lidet Folks Bön op mod Retfeerdigi r e f sdens Himmel. Leve Nordslesvigerne!?