Aftonbladet – 15 januari 1867, sida 2

selige Fornemmelser og kjedsommelize Minder, nen vi tör tillige tro, att tiden nu saa langt fra rr passende enten til at fortsatte gammel Splid ller gjenopvaekke glemte Fornermelser, eller gge til ny Tvist af nogensomhelst splittende Art, at den meget mere i hver eneste af sine Begivenheder raaber et ?Vogt dig? ligeoverfor al lenne smaalige Miskjendelse og Mistaenkelighed. Thi at det nu er en Folkestammernes Sam menslutningstid, det viser sig rundtom os, og at det er Tungemaalet og det historiske Slegtskab, som ved Siden af den geografiske Beliggenhed udgjör den eneste virkelig forenende Magt, det viser sig tillige. — — Vi nevnte sidst, at den samme Modstand, som en större Folkeforening af nierbesleegtede Stammer altid har mödt, og mödte for faa Aar siden i det nu samlede Italien, og mödte ligetil ifjor i det splittede Tydskland, indtil en eneste Jernmand dernede tog dem Allesammen med Magt og slog dem sammen, — den samme Modstand mödte allerede det förste Forsög i den Retning hertillands for et tusinde Aar tilbage. Men vi behöve dog for vort Lands Vedkommende ikke at gaa saa langt agterud i Tiden for at finde Sidestykker til vor Tids antiskandinaviske Tankegaang. Det er saaledes, som bekjendt, ikke mere end 50 Aar siden, at utallige af Landets allerbedste, hederligste og dygtigste Sönner vare ligesaa glödende Modstandere af Foreningen med Sverige, som man nu er mod en Forening, der gaar et Skridt videre; og dog priser man den Forening nu og finder den meget gavnlig for alle Parter; vi tro, det er meget faa, som vilde önske den tilintetgjort, selv om det var muligt; og dog ligger Sverige ligesaa farligt udsat for et Overfald som Danmark. Det er kun Kortsynethed, som gjör, at vi nu finder et Forbund med Danmark saa overvettes brysomt, fordi Danmark tilfeldigvis var det Land, der sidst var i Ilden; vor Forbindelse med Sverige kan blive os langt dyrere i den Hänseende, hvis det ellers, i Tilfelde som disse, kan vere ret at tale om dyrt og billigt, eller at fremstille en folkelig Forbindelse under Billedet af en Hökerhandel. — — Mon der ikke for os og vore Antiskandinaver skulde vere Noget at lzxere fra denne vor Foreningshistorie i 1814? Mon der ikke ogsaa efter denne Dag kan komme en Tid, da man villig indrömmer, at saa gal end en fuldstendig nordisk Forening kan se ud, saa er den dog det Allerbedste, der efter Tidernes Medför kan times os, ja det Eneste, der kan holde os ilive i Lengden. Vi lere af hele vor forlöbne Historie, at Nordmzndene altid ifölge sin Natur holdt haardt paa sit Eget og havde ondt for at slippe det Tilvante, og vi tro, at der laa baade Zrlighed og sand Hjertevarme, om end et noget snevert Livssyn, til Grund for dette Nationaltrek, men vi lere tillige, at naar Forandriaen engang, frivilligt eller med Magt, var skeet, da havde Norges Folk ogsaa Evne til baade at aabne sit Öje for et större Blik paa sit og Nordens Liv og til at udvide sit Hjerte mod sin egen Slegt og Föle, at Foreningen med den dog i Grunden var meget bedre end den gamle Ergjerrighed, den blussende Hevnlyst, Skinsygen og den smaalige Tvist, Nordmzeendene lerte tidlig at elske Foreningen fra det 9de Aarhundrede, de har ogsaa lert at eske dens Fortsettelse i det 19de; mon de ikke ogsaa skulde kunne faa Öje og Hjerter for den naturlige Afslutning af Nordens Historie, som bestaar i, at Danmark engang kommer med ?