Aftonbladet – 9 november 1866, sida 2

— Den 4 November. Föreningsdagen firades i Kristiania med en af det Skandinaviske Selskab anordnad festmiddag, hvari äfven ett antal ej till sällskapet hörande fare ser deltogo, i Apoillosalongen? å lingenberg, som dagen till ära var smyckad med de nordiska rikenas flaggor och vapen. Raden af skåltal öppnades vid deserten af professor Broch med en skål för konungen och det kungliga huset. Derefter talade höjesteretsassessorn Lövenskjold för de förenade rikena i ett sakrikt och varmt föredrag, slutande med et Önske for Befeestelsen og Udviklingen af Unionen af 4:de November 1814.7 Talaren yttrade bland annat: Vi kunne for vor Tro om Nödvendigheden af Sammenslutning mellem Nordens Stammer henvise til det uigjendrivelige Bevis for, at der maa virkes i denne Retning, som liggeri den seneste Tids Begivenheder udenfor Norden, i den meegtige Trang til Sammenslutving, som i Sydog ellemeuropa er fremtraadt ikke blot i Tanke, men i kraftig Gjerning, og som der i faa Aar, ja Maaneder og Uger har knust de Skillevegge mellem beslagtede Stammer, som Aarhundreder havde r.jst og befzestet, og som havde efterladt dem svakkede og lammede, medens alle Tegn nu tyde hen paa, at de, efterat vare sammensmeltede til et politisk Helt, ville optrede med forynget og fordoblet Kraft. Tidens Tegn pege med en Bestemthed, som ikke kan modsiges, hen paa, at beslegtede Nationer, for at kunne bestaa, nu maa i Gjerningen tilegne sig det gamle nedarvede Valgsprog: Enighed giver Styrke, og Norden kan ikke blive udenfor den almindelige Lov, hvorefter de europeiske Samfund ordne sig.? I afseende på utvecklingen särskildt af svensk norska unionen, intilldess att Danmark kan upptagas i förbindelsen, gjorde talaren följande antydningar: Der kan ikke her vzere Stedet at angive de Punkter, sigtende til Foreningens Betryggen og Udvikling, hvorom der i en neermere eller fjernere Fremtid kunde vare Spörgsmaal. Men det tör dog maaske vere mig tilladt at hentyde til Fölgende: Ordningen af de diplomatiske Anliggenders Bestyrelse paa en Maade, der stemmer med Norges ved ugsaktens Grundsetninger bestemte Stilling i Unionen. Opheevelsen af de ved Slutningsbestemmelsen og fjerde sidste Led i Grundlovens 25 bestemte Indskrienkninger i Kongens Raadighed over den vebnede Magt. Enhed i Organisationen af begge Rigers vebnede Styrke i Krigstid, og Regler for deres Operationer, der kunne tjene til at forebygge de skadelige Fölger af delt ommando. Maaske kunde det endvidere lykkes at tilvejebringe et felles representativt Organ for Kontrol med 0g Bestemme!sen af Bidrag til de ifölge Unionsakten fwlles Anliggender. Men foruden disse Punkter, som umiddelbart beröre det politiske Forhold mellem de to Riger, kunde szerdeles meget udrettes for at bevirke en nermere Sammenslutning mellem de to Folk, ved efterhaanden at indföre i begge Riger lige Grundsetninger i forskjellige offentlige Anliggender, der ikke have nogen direkte politisk Karakter. Jeg sigter her til Toldvasen, Myntvaesen, Vegt og Maal, Telegrafvsesen, Postvaesen. Lighed i Betingelserne for at drive Neeringsveje, og i de for Adgangen til en Del af disse bestemte Pröver, vilde tjene til at forene Borgere af begge Riger i privat Virksomhed af forskjelligt Slags. Endelig vil en fortsat Udvidelse af Kommunikationsvaesenet Rigerne imellem bidrage til, at binde dem nermere sammen. Dersom jeg ikke fejler, er det iser paa dette sidste, om jeg saa maa kalde det, ikke politiske Felt, hvorpaa da ogsaa Danmark maatte kunne möde os, at de forenede Rigers Styrelser i den nermeste Fremtid kunne udvikle og, som je baaber, ville udvikle en velgjörende Virksomhe til at bringe Svenske og Norske i nöjere social Forbindelse med hinanden, og ved en saadan gjennem Aarrzekker fortsat sta ig Samvirken under aandig og industriel Virksomhed give dem foröget Anledning til at kjende og agtt hinanden, og derved udvikle og befzeste Overbevisningen om, at en större Tilnzermelse ogsaa i politisk Henseende vil vare til gjensidigt Gavn. Jeg gjentager Cet: Foreningen mellent alle tre pordiske Riger maa vere det sidste, endelige Formaal, hvorimod vi streebe. Men under de