Aftonbladet – 8 november 1866, sida 3

, tisk Samvirken og paa ganske specielle Forhand: -Ilinger, som kun ventede paa den rent formelle Stadfestelse. Om disse Forventninger vare be I rettigede, vil Historien afgjöre. Det er vitterligt, at de ikke opfyldtes. Ganske vist have ikke heller vi Danske gjort, .Ihvad vi kunde og burde gjöre. Vi have lidt for I vor Bröde — vor egen og vore Feedres, som ja Iskal hjemsöges paa Börnene i tredie og fjerde Led, I Det vide vi, og det skulle vi erkjende og UK de, fordi kun ev dette Vilkaar kan ogsaa Ulykken vere til Velsignelse.. Men naar De ville dömme os, saa vil Jeg bede Dem dömme mildt, fordi De maa tage i Betragtning Kampens fuldkomne Haablöshed, — en Fölge af Misforholdet mellem pve og Krefterne, og af den ForI ladthed, der vil staae som en Anklage mod hele Europa. Saa meget er dog ialtfald vist, at (vi vovede at optage den ulige Kamp, og at vi have protesteret mod den os tilföiede Uret med strömme af vort Blod. Ligeoverfor Gud og vor egen Samvittighed maae vi slaae Öinene ned, men ikke ligeoverfor vore svenske og norske Freender. Har Nemesis haardt rammet Danmark, saa har hun sandelig ikke.dermed endt sin Gjerning. Den ubönhörlige Sammenkjedning af Aarsag og ER hvilken de Gamle betegnede som den straffende Nemesis, og som i Nutidens Sprog kaldes snart Begivenhedernes Dialektik, snart en retferdig Verdensstyrelse, har til alle Tider veeret Historiens Sjal, Aabenbareren og Fuldbyrderen af Menneskeslegtens Tanke; men ingensinde have hendes Spor veret tydeligere, hendes Domme hurtigere, end i vor: Tid. Ville De have len saa vil jeg henvise Dem till Schleswigholsteinerne, der nys roede sig den Tap; hvorom Verdenshjulet dreiede sig, og nu ere en Kastekjtep for enhver preussisk Major, et ynke-. ligt Offer for den Undertrykkelse, som de tidligere paalöi den milde danske Regjering — saa vil jeg serlig henvise Dem til Ridderen af den bedrövelige Skikkelse, som nylig holdt sit Triumphtog til Kiel med en Bande, som var leiet for de Penge, for hvilke hans formentlige Arverettigheder vare solgte, og som: lod sig hylde -paa en Throne, som Aftenen i Forveien var laant. fra et . Provindstheaters Pulterkammer, men hvis Rolle i ?Pernilles korte Frökenstand? alt er udspillet, öch som nu skjuler sig for Verdens Latter i Thlringens Skove. Og nu de tydske Mellemstater, som efter et halvt Aarhundredes brzendende Törst efter at spille en Rolle i Verden endelig troede deres Time kommen?: Sammenlign den Beust, der paa London-Conferencen optraadte, som holdt han Verdens Skebne i: sm sterke Haand, og den Beust, som nu hjemlös vanker om efter Husly i fremmede Lande — i Sandhed, Danmark er bleven hevnet! Og saa England — det stolte Albion? Den Dag, da det forräadte Danmark, da udleverede det sin ZEres dyre Banner till Börsjöderne og Bomuldsbaronerne, som under Fredsqvzekernes Litanier knele omkring Guldkalven, .og Neniesis har alt rammet det, thi idag spörger man i den europeeiske Politik ikke mere -om -Englands-Villie, end-omhvad-Island maatte mene. Endnu et Exempel — gid det maatte blive det sidste. De to store Rövere, som saa ubarmhjertig plyndrede Danmark, de to Allierede, som dengang vare saa enige — de staac nu i Vaaben mod hinandev. Hvad Udgangen vil blive, veed Ingen af os; kun een Ting er vis: Danmark vil blive hzevnet. Desee, mine Herrer, vi behöve ikke at tye til Archivernes Pergamenter, for at finde Historiens Lrerdomme. Jeg vil inderlig önske og haabe, at naar Touren kommer til Sverige och Norge, den strenge Guddom vil vere mild i sin Dom. Hermed har jeg da tillige antydet Grunden til, att vi Danske mene at burde oppebie, hvilke Frugter Selvprövelsen vil beere 1 Sverige og Norge — ister dog i Sverige, fordi Ansvaret for de forenede Rigers ydre Politik fornemmelig paahviler det, og fordi det gjorde mindre end Norge, som dog ialttald rustede sig. Ogsaa af den Grund kommer det i mine Öine iser an paa Sveriges Forhold til Sagen, fordi det er det störste og megtigste af de tre nordiske Riger, og Srölsnln Kar Ret til Initiativet og störst Udsigt til ogsaa udad at gjöre det gjeldende. Jeg haaber, at denne Selvbetragtnings Resuitat vil blive, at Danmark er ligesaa nödvendigt for Sverige og Norge, som disse ere det for Danmark. Dette gjelder selv om Udviklingen af Unionen mellem de: forenede Riger. som efter Tilendebringelsen.af den.svenske Forfatningsreform vel nu vil trede i Forgrunden.. Jeg har ikke bedt om Ordet, men siden jeg har det, maae det tillades mig at bruge det paa min Vis, ved uden Omsvöb att sige, hvad jeg mener. Det er da min Overbevisning, at Unionen vil vare indholdslös.og ufrugtbar, saalenge Sveriges berettigede Fordring oa roplet i Norden staaer ligeoverfor Norges ligesaa berettigede Frygt for at overveldes og absorberes af den meegtigere Deltager. r det alt en vanskelig Opgave for en constitutionel Konge paa een Gan at veere en virkelig Personlighed och fuldstendig constitutionel, saa stiger Vanskeligheden, naar han i sin Person skal forene tvende souveraine Statsvillier, som kunne komme ij Strid med hinanden. Men. ialtfald er en Union uden anden Feellessag, end den falles Konge, en blot formel, tom og ufrugtbar Forening; et virkeligt, fyldigt og levende -Indhold vil den aldrig :kunne faae uden et Unionsparlament, og et Fellesparlament som Beereren af.en Feellesvillie vil. den ikke faae, saalzenge Sverige ikke kan gaae ind paa Norges, Norge ikke paa rige Vilkaar. Jeg skal ikke fordybe mig i disse Betragtninger, som ligge udenfor min Competence, men kun udtale den Tro;-at, jo alvorligere de tvende Vedkommende overveie Forholdet, desto mere ville de komme til den Erkjendelse, at först naar en Tredie kommer til; vil den rette Ligevegt mellem Krefterne vare sikkret og den frie Hengivelse i en höiere Enhed vare lettet: ..Endnu klarere bliver Sagen, naar.der sees hen til Nordens Stilling i Europa. Sverige kan ikke til evig Tid blive ved atideve af sine Laurbar fra Trediveaarskrigen — Laurbeer kunne holde sig lenge, men tilsidst. visne: de — og Folket befinder sig nu i en saadan materiel Udvikling, at med Krefterne ogsaa Trangen maa vaagne til at indtage en Stilling, som svarer til Folkets Begavelse og Historie. Norge har havt meget at gjöre, for at forskaffe sig alle en selvsteendig Statstilverelses Betingelser; men naar dette ArBeide er gjort, vil det ikke lrenger föle sig tilfredsstillet ved den Bygdepolitik, hvortil det hidtil har resigneret sig. Men skal Norden hevde sin Plads og fyldestgjöre mn Opgave i Menneskeslegtens Historie, kan det umulig undvere det. Tilskud af aandig og materiel Rigdom, som--Danmark-kanyde;—Og-hvor let-kan der ikke blifve Tale om noget ganske Andet, end en hederlig. Plads i Folkenes Reekke, om en agtverdig Deli Civilisationens Gjerning? Nerden er indeklemt imellem tvende store Folk med en umaadelig Overmagt of tilsvarende ZErgjerrighed, og de Baand, der holdt den gamle Samfundsorden, kunne ikke lenger frembyde nogen Betryggelse. Det er derfor QOpgaven — det er maaskee Livshetingelsen for de mindre Stater — ved en nöie Sammenslutning at söge denne Sikkerhed i deres egne Krefter. Hvad Storbritannien, Frankrig, Spanien og nu ogsaa Italien ha fuldbragt, det har Tydskland lange efterstrebt ad de forskjelligste Veie, og det vil det tidligere eller vor id naae. Det er den samme Opgaye som vor Tids nationale Streben stiller tre föreng af den nordiske Folkestamme, Adskilte ville de vere fordömte til Afmagt — masekee viede til Undergang. Kun 1 Forening have de en Fremtid;? UTRIKES.