Aftonbladet – 22 augusti 1866, sida 3

Omstzendigheder vil Inkvisitionen i mere eller mindre Grad altid komme til at strejfe ind paa den aandelige Torturs Omraade og det uden mindste Nytte for Sagens rette Opklaring. Ogsaa hos os kan det vel endnu treffe, at man stiller den Misstaenkte eller Anklagede hen foran den myrdede Person, ogi det man afdekker Liget eller lader ham selv gjöre det, af hans Sindsbevzegelse eller den skjalvende Tone i hans Svar, paa Spörgsmaal om han har begaaet Ugjerningen, vil slutte sig til hans Skyld. Men et ufornuftigere Middel til at komme efter Sandheden kan neppe tenkes. Det beror i egentligste Forstand paa en forud antaget Formening om at den Mistenkte virkelig er Morderen. Har han steerke Nerver og viser sig rolig og kold, holdes det for Forherdelse, viser han rogensomhelst Bevzegelse, endog af den Art, som Uskuldigheden selv ikke kan tilbageholde i et saadant Öjeblik, betragtes det som Meerke paa hans Samvittighetsangst over den Forbrydelse han antages at have begaaet. Den Forhörsadministrator, der zjennem denne Art Forsög vil komme efter andheden, har allerede fra Begyndelsen af tilvejebragt et Moment i Undersögelsen, der er skikket til at vildlede ham selv og Andre, i det Forsöket selv viser, at der lxgges Vegt paa det Udfald, det maatte give. En af dets fjernere Fölger er, at Pröven, hvorledes den Mistankte end forholder sig, vil styrke Almuens Tro paa hans Skyld og senere friste til en skadeli eredvillighed hos Vidner til at aflegge Forklarinser mod ham, byggede paa en ligesaa futil Grundvold, som det af Retten selv foretagne Exveriment, der ikke beerer vittnesbyrd om Andet nd om Beskaffenheden af Vedkommendes Nervesystem. At Aftonbladet ikke harledsaget Referatet med wogen Bemeerkning, rejser sig sikkert ikke af vigegyldighed for dette Spörgsmaal, thi Bladet rar oftere udtalt sig om Inkvisitionssystemets orkastelighed, og det er ikke lxnge siden, at let i en Rekke Artikler grundigen dröftede lenne Sag oz bl. A. gav en Udsigt over dette systems Udartning inden den svenske Kriminalroces og den fordiervelige Indflydelse, dette iavde övet paa den hele Retspleje.? . Såsom vär norske kollega ganska riktigt nmärkt, ha vi så ofta yttrat oss i denna röga, att vår åsigt är till fullo känd; vi a derföre ej ansett behöfligt att särskildt elysa en tilldragelse, hvilken utgör en slånde kommentar till våra framställningar m det tränganda behofvet af en reform i årt rättegångssätt. De ofvan meddelade ttrandena förtjena så mycket mer upp rärksamhet, som de härröra frin ett folk, vars rättsförfattning och åskådrning-sätt vila på samma grundval sow våra egna ättsliga institutioner och föreställningar. ons Ae