Aftonbladet – 22 augusti 1866, sida 3

En mordransakning I Sverge. Under denna rubrik skrifver en insändare i norska Aftenbladet följande: I Aftonbladets n:r 184 findes refereret et Forhör angaaende et formentligt begaaet Mord. Den Maade, hvorpia Cransaknincen? er foregaaet, forekommer mig saa advaarende for os, der jo ligeledes har det inkvisitoriske? System, at jeg anser en Gjengivelse af Referatet nyttig. Jeg overstette: det ikke, baade fordi jeg finder det uhensigtsn e:sig i og for ig att overstette fra Svensk, og fordi i dette Tilfeelde en overseettelse muligens vilde forringe Indtrykket.? Sedan insändaren derpå återgifvit vår redogörelse för mordransakningen, fortfar han sålunda: Der behöves vel neppe nogen Kommentar. Mon den Tortur, som den Tiltalte her har vaeret underkastet, i nogen Henseende er bedre end Middelalderens? Ved Standhaftighed under denne sidste kunde dog den Anklagede undgaa Domfeldelse; men hvorledes Tiltalte end bestaar denne — om man vil — aandelige Tortur, bliver det regnet ham till Skade. Det lader til at Samuel Jonsson har vieret en sterk Karakter; han beherskede sig trods den gruelige Scene, hvori han nödtvungen var Hovedpersonen. Men hvorledes bedömtes hans Selvbeherskelse? Som hårdhet och hemsk likgiltighet?. Havde han röbet Svaghed, ja da var vel hans Samvittighed vaagnet? og hans Skyld aabenbar. Og hvad berettigede Forhörsadministrator til at anvende en saa grusom Tortur? Det, at Samuel Jonsson, mod hvem der vistnok forelaa Indicier, men icke — saavidt jeg skjönner — Spor af direkte Bevis, ikke vilde erkjende sig skyldig i Mord! Og Hensigten — egen Bekiendelse — den opnaaedes ikke ved ?disse Forzög?; men hvo kan svare for, att ikke Domeren ligesom Referenten ved disse Forsög blev styrket i sinOverbevisning om den Tiltaltes Skyld? Det er meerkeligt, at et saa oplyst og frisindet Blad som Aftonbladet optager et saadant Referat uden Bemeerkninger. Man kjemper for Dödsstraffens Afskaffelse. Det kan viere godt nok, men Et er vigtigere — at skaffe Folket Oplysning, saa at det kan deltage i Retsplejen eller ialfald kontrollere det, og dertil er Midlet — Offentlighed i Retsplejen fra först til sidst. Man vil kanske sige, at et saadant Tilfelde, som det meddelte, ikke har forekommet hos os. Vel muligt, men etlignende kan forekomme. Jeg har al Respekt for vore juridiske Embedsmzeend, jeg tror, at de staa fuldt saa höjt; som andre andes, men dels er der naturligvis enkelte vilkaarlige og uduelige Personer blandt dem, cels er det Systemet, fom bevirker Muligheden.? Om samma ämne uttalar sig Aftenbladets redaktion i en ledande artikel på följande sätt : Efter Indsenderens Anmodning have vi indtaget den foran i Bladet refererede ?Mordransakning? fra Sverige, og det vil ikke kunne negtes, at Tilfeldet i höj Grad er skikket til at aabenbare Svaghederne ved det inkv sitoriske System, i Serdeleshed naar som her den Anklagede staar ligeoverfor Dommer eller Forhörsadministrator uden mindste Beskyttelse eller Hjelp og Rettergangen forövrigt mangler den fornödne offentlige og kyndige Kontrol paa Stedet. Undersaadanne