Aftonbladet – 12 juli 1866, sida 2

— Ny uppfinning. Xylograten O.J. Nielsen i Kjöbenhavn har efter fleråriga försök omsider billat på ett nytt och mycket billigt sätt att mångfaldiga afbildningar, hvilket i flera hänseenden utmärker sig fremför de vanliga, såsom kemitypi, träsnitt 0. 8. v. Denna metod, som uppfinnaren benäm Zinkografi, beskrifves i Folkets Avis på ande satt: En blackpoleret, plansleben Zinkplade overtreekkes med en i Vand opioselig, hvid Deekfurve, gjennem hvilken Tegneren med en skarp Beennaal raderer Billedet, der da viser sig med samme Virkning, som naar man ellers tegner med Biyant eller Pen paa Papir, nemlig sort paa hvid Grund, 08 giver susledes i Modsetning til, hvad Til(reldet er, naar man raderer paa den föivanlig mörke Dekgrund, Kunstseren strax en tydelig Foresiillipg om, hvorledes hans Billede senere vil tage sig ud. Pladen overgydes derpaa med en flydende Deekgrund, der trenger gjennem de fine, med Naalen frembragte Streger og befter sig til Pladen, som derefter ved at dyppes i Vand befries for den hvide Tegnegruad, hvorefter Piaden er ferdig til ZEtsning. De af Dekgrunden beskyttede Streger blive staaende, medens de aabne Steder i Pladen for:mres af Syren saa dybt, som det efter Omsteeadighederne behöves. De paa denne Maade frembragte Billeder, der afirykkes, som man ellers trykker T:eesnit, udmeerke sig fremfor disse ved, att Kunstnereus cgen Tegning, der jo som bekjendt ofte af en daarlig Xylograf kan gjöres aldeles ukjendelig, bevares med samme Troskab, som man ellers kun gjenfinder i Raderinger 03 Kemitypier, og Omkostningerne ere aldeles forsvindende i Sammenligning med, hvad ellers et endog middelmaadigt Tresrit kan koste. Den nye Oplindelse, som allerede tlere sf vore Kunstnere, f. Ex. Bache, Kjerschou, Marstrand, Neumann og 9. Simonsen, med Held have benyttet, vil der