Aftonbladet – 18 januari 1866, sida 2

Den 16:de Januar 1866. En tro saa fast som Fjeldets Fod Og klar som Dalens Elv: At Han, som fested Stammens Rod Og sterke Grene, spredes lod, Fuldbyrder, hväd han mente selv, Og höiner kronens Hvalv. Et Haab, som Morgenstrimen lyst Og rigt som Eng i Vaar: At hvad der rörtes taust og tyst Fra Slegt til Slegt i Folkebryst, Engang sin Födselstime naaer Og Lykkens bilde Kaar. En Kjerlighed, som visner ei, Men voxer Stund for Stund, Som smelter Is og tender Mai, Som flytter Sten og bryder Vei, Og lönner Fjendens Underfund Med Had af Hjertens grund. — Det krever Nordens Sag af hver Sin Tjener tro og god, Og dermed fylke vi vor Her I Vinternattens Stjernesker, Og Tykke fremad Fod for Fod Med frit og freidigt Mod!