Aftonbladet – 16 december 1865, sida 2

j i b onödig konsumtion4. Ehuru äfven i flera andra fall författarens åsigter äro högst egendomliga och gränsar till det absurda, sakna vi utrymme, och jemväl — vi måste ,l uppriktigt bekänna det — håg att här anföra dem, hvilket ock synes oss ej vara mödan värdt. Vi vilja endast tillägga, att då en annan tidning förklarat hr Rydqvists Stetsekonomiska betraktelser vara ?epokgörande?, så Itro vi att med lika skäl kan summa vitsord Itilldelas hr Grills ?Studier i Politisk EkoInomi? — särdeles om man erkänner att deI ras epokgörande egenskap faller inom det egendomliga område, der Jonas Lindberghs tinansspegel redan länge intagit en framstående, änvu icke af något annat arbete öfverträffad plats. Slutligen anse vi oss böra nämna, att hos brr Gnll och Rydqvist förefinnes samma skaplynne. Begge uppträda såsom statsekonomiska svafvelpredikanter; begge anse sina åsigter såsom alldeles ofelbara; begge röra sig lika obesväradt med siffror, som ad libitum grupperas — och begge hafva det. missödet att hänga upp sig på somma spik. I Men hr Grill gör dock ej ännu absolut anspråk på befattningen som gruflig broder? I i det protektionistiska frimureriet, utan synes ännu söka ljuset?, hvilket åter br RydI qvist innehar med ?sju solars fulla glans? Bilder ur verkligheten af Aug. Blanche fjerde bandet. (Stockholm 1805.) Rörande detta den populäre svenske förfatiarens arbete tillåta vi oss meddela en I kritik, som förekommer i sednaste häftet af Iden litterära tidskriften Dansk Maaneds skrift?. Vi anse öfverflödigt att ötversätta l. densamma utan, införa den på originalspråket: Angust Blanche har med fjerde Bind af sine ?Bilder ur verkligheten? sluttet et Arbejde, som man uden at frygte for at blive modsagt af Fremtiden nok tör sige, skal for stedse beholde sin Plads i den svenske Almenheds Gunst. Vi have allerede gjort . opmeerkeom paa det förste Bind af disse saa, tilsyneladende saa let og flygtig henkastede Skitser, der efter den Ramme, hvori de vare indfattede, kaldtes Hyrkuskens berättelser?, og navnlig hav hevet den for os Danske först iöjnefaldende Literesse ved dem: at de indeholde eti al sin brogede Mangfoldighed tro Billede af Stockholmslivet i de lavere Klasse;. Det er dog ingenlunde Mveningen hermed, at disse Forteellinger, hvorvel de — hvad Forf. har forsikkret os — grunde sig paa Optegnelser om Personer og Begivenheder ogl. hvorvel ce, med ganske fsa Undtagelser, a selv bere Virkeligh.dens Preg, ikke skulde have selvstendigt poetisk og kunstnerisk Veerd. Det er netop det Egne saavel ved Hyrkuskens berättelser? som amlinger: En prestj: ved de fölgende tr mans anteckningar, ?En skådespelares ufsentyr? og ?Strodda anteckningsr, at de, skönt bestaaende af en Mengde Smaatraek at det virkelige Liv, dog göre Indtrykket af poetisk indgivne og kunstnerisk afrundede Helheder. Hovedgrunden ligger vist nok deri, at de ere fortalte i en bestemt Aand, med en bestemt Livsopfattelse og Fölelse til Baggrund og Kilde. Overalt meerker man :t varmt, ker at Hjertes Slag, en inderlig Samfölelse med alt Godt, ZErligt, Dygtigt, Fromt, ZEdelt, som saa tidt T findes gemt i Menneskers Liv og Teenkemaade, hvem man ikke tiltror en höjere Aandsretning, fordi de ikke have Lejlighed eller Gave eller iseer mindst Hu til at stille deres indre Liv til Skue; endelig er Forf. udrustet med et skarpt Syn for det Komiske, helst dog det uskyldigt Komiske, og et friskt Lune, der veekker den glade, velgörende Latter. Maa det anerkendes, at I Tidens Samfundsudvikling gaar i demokraiisk Retning, saa moa man ogsaa indrömme, at den Kterne af gode lnstinkter, som findes skjult hos den store Hob, er en af de vigtigste Faktorer i Fremtidens Udvikling, en Hovedstötte for Haabet om bedre, kraftigere TiIder. Den Digter, der med aabent Öje har forstaaet at se og med sikker Haand at I fremstille i livagtige Billeder hine skjulte Hjerteskatte, hon har i Sandhed) skrevet noget Tidssvarende, og saa kan man nok forstaa, hvorledes en stille Indgivelsens I Varme kan gennemtraenge og sammensmelte li en höjere Enhed, i Grundfölelsens, GrundI retningens Enhed det mest afvexlende, forskelligartede Stof. Og det maa endnu vel meerkes, at sentimental Idealisering kun spores i meget ringe Grad, fremfor Alt, at orf. bar holdt borte Alt hvad der kunde ligne systematisk Fjendskab mod de bedre stillede Samfundsklasser. Medens saaledes paa den ene Side den humane Grundstemning giver det Hele sin poetiske Farve, faar I paa den anden Side hver enkelt lille Skitse sit seregne kunstneriske Vard ved Forf.s! overordentlige Gave til at fortzelle. Man skal serlig leege Merke dertil for at blive Jopmerksom paa det. Disse mangfoldige Figurer og Smaabegivenheder göre et saa levende Indtryk, tage saaledes Leeseren med sig, at han ikke fålder paa at göre sig Rede l. for, hvorledes denne Virkning er frembragt. Dette er imidlertid netop Kendemterket pas Fortellingens Kunst, enten denne nu er naiv eller en Frugtafbevidst Arbejde. Ser I man nöjere til, vil man forbauses overl Midlernes Simpelhed: uden nogensinde at ?smöre tykt paa? enten med Fölsomhed eller Löjer, ofte, med en liden Samtale, en tilsyneledende aldeles hverdagslig Begiven: hed til ZEmne, forstaar Forl. at vinde og bevare Leserens fulde Deltagelse, og med utrettet Opmeerksomhed og Lyst gaar man over fra den ene Skitse til den anden. Sagen er, at han, som sagt, paa den ene Side har set dybt, har fattet det Betydningsfulde, det Poetiske i det, der gaar de Allertleste forbi, :1 og paa den anden Side bar veret i Stand til under Gengivelsen at holde alt Uvedkommende borte, saa at det Vsesentlige kommer frem i rene, tydelige Treek og al tid med en Livagtighed og Friskhed, saa at man synes at se og höre de skildrede og talende Personer lyslevende for sig. Vi kunne ikke slutte uden atter at opfordre den danske Leeseverden til ikke at lade disse Smaaforizellinger upaaagiede; de give et ganske anderledes sandt og levende Indblik i det svenske Folks Vesen og Taenke-l. maade, göre Leseren ganske anderledes fortrolig med Sedvaner, Talebrug, Seregenheder i Optreeden ov Karsakterer, end den store Mengde Dameromaner, som hidtil, for det Meste i slette Overseettelser, have dannet Hovedkilden til den danske Almenheds Kendskab til Broderfolket, og som sjeldent have givet sande og rene Billeder, I fordi Forfatterinderne ikke have kunnet male . med dena sande Virkelighed for Öje. Men I det fölger af sig selv, at Blanches Forteellioger maa leses i Originalsproget: oversatte ville de tabe det Meste af deres hjemlig svenske Duft.? Fantasi och verklighet. Träsnitt af Sixten Wird. : (Stockholm 1865.) Synbarligen är det en ung författares första vittra alster vi i d oss, och vi kunna i få tillägga: en lofvi frema häfte ha framför ):