Aftonbladet – 20 juli 1865, sida 2

Johan Henrik Thomander. (födt i Fjelkinge i Skåne 16de Juni 1798; död som Biskop i Lund 9de Juli 1865.) De Store gaae bort. — Snart vorder der tyst I Musernes Lund og paa Kundskabens Tinde; Snart hendöer de Enkeltes svigtende Röst Som ustillet Sayn og som talende Minde — De Sidste af dem, der paa Skulderen steerk Vor Tid og dens famlende Streeben mon brere, Hvis frugtbare Liv og hvis fuldbaarne Verk Naaer ud over Dögnet, dets Glands og dets Ere. En saadan var han. — Et Storhedens Sker Var lagt om hans brede, buede Pande, I Hin Leir for Tankernes mylrende Her, Hint Kort over Aandens beherskede Lande; Den lyste fra Öiets veltalende Grund (Og ud af hver Linie, som Alderen streged, Den kruste sig rundt om hans myndige Mund, Hvor Lunet og Viddet med Giratierne leged. Den flöd fra hans Liebe — en bugtende Flod, Der iled — hvorhen? — Kun hans Villie det vidste; I Men lyttende graadig Tilhöreren stod Og drak af den klingende Ström til det Sidste, Hvad enten i Fölelsens miegtige Sprog Sit Hjertes enfoldige Tro han fremstilled, Hvad heller hans Lune paa Eventyr drog, Og Skeemtende Boldt han med Ordene spilled. Den preeged hans Viesen, hans mandige Sind, Hans fremad og opad kun straebende Villie, Som Fölelsens Vaarskud saa Tankernes Spind, Hans daglige Liv paa den huslige Tillie. Enhver, som sig neermed ham, fölte det godt, At her var et höibaaret Snille tilstede, En Slegternes Hövding, en Aandernes Drot, Som udfyldte Axels og Sunesons Szede. Og dog var han lille — en syndig Sjel, Som efter sin Frelsers Barmhjertighed sukked; I Hovmodets Speil han ei tflbad sig selv; Paa egen Retlterdighed aldrig han pukked. Den christine Kirke har mistet en Priest, Som lerte sin Tro, og som itroede sin Lere. Han gik til sit Hjem. — Herr han var kun en i Gjrest; I Men her skal hans Minde veelsignet vare! C. Ploug.