Aftonbladet – 9 mars 1865, sida 3

militere ?nödvendighed? eller dens gavnlige fölger for mit ulykkelige feedreland. Jeg skal anföre nogle grunde hvorfor. Den störste danske her, som den nyere tid har at opvise, stod med 45—46 tusend mand kampdygtige under geveer) 1 en dels ved natur, dels ved konst vel befestet feltstilling, hvortil så mange dyrebare minder om feedres stordåd vare knyttede; stod — vel noget (tildels unödvendig) udmattet, men endnu kampdygtig og kamplysten (jf. Sankelmarkslaget) — for en stor del bag den vold, i hvilken enhver bondedreng havde leert at kende og skatte symbolet på det danske folks selvsteendighed og ubetvungne nationalitet. Og udenfor denne stilling lä en i det höjeste 56—57 tusend mand steerk fjende, for en del uvant med klimatet og uden anden dakning end mådelige naturforhindringer (hvor var denne fjende vel bleven af, hvis de ?22,000 og han selv? havde mödt?). På vor höjre flöj fortalte Frederikstad en alvorlig sage fra 1850 fr vore modstandere, et frontangreb vilde have kostet dem 10 for hver en af vore; og venstre flöj, vor svage side?, viste dog ved Mysunde sin fortifikatoriske og ved Sliovergangen d. 6 febr. sin naturlige modstandsevne mod en fremtreenvgende fjende. Fem timer krevede preussernes broslagning over Slien ved Arnies, uagtet den kunde foregå i fred og ro, uden nogen forstyrrende forholdsregel fra vor side. Havde en opmerksam fjende stået på dette sted?, siger den preussiske generalstabsmajor grev Waldersece, vilde en landgang (nemlig på Sliens uordre breed) veret uudförlig.? It eneste kompagni med et par kanoner havde veeret nok til at forhindre overgang her og forebygge det angreb i flanke og rTyg, som så redsomt spöger i hr J. A. H:s og kampfellers hjerne. Og fra en sådan stilling må en kampför heer luske bort uden sverdslag og derved legge landet åbent for fjenden!? Man bör herved ikke glemme det milittere faktum?, at krigsråds-beslutningen om tilbagetoget i intet punkt stötter sig på troppernes udmattelse. — Havde de Meza d. 5 febr., da over halvdelen af den fjendlige styrke gjorde sin flankebeveegelse mod vor venstre flöj, istedenfor at age til Flensborg, gjort et vel forberedt og kraftig udfört udfald på den snes österrigere og preussere, som vare blevne tilbage ligeoverfor Danevirke — hvad så? — så kunde let (takket veere isen på Sliens bredder, der hverken vilde ?berej eller briste?) den frygtelige og iseer af alle papirs-helte frygtede flankebevegelse have taget ende med forskrekkelse for vore fjender og med et andet Fredericia-slag for os. Selv oberst Ristow, der ellers viser de Meza al velvilje for Danevirkes römning, anser et sådant udfald fra vort centrum for ikke aldeles umuligt? oz ikke uden betzenkelige fölger for de allierede — når en ung og kak förer havde stået i spidsen for den danske her! Men med de Mezas evner, karakter og tilböjelighed stemmede et sådant foretagende ikke! (Hvilken änklagende undskyldning! — Hvilken domfieldelse i dette velmente forsvars-indleg!). Sandeig: de Me zas advokater verne dårligt om deres klients heder ved at grunde denne på beslutningen om Danevirkestillingens römning! Og nu udforelsen af beslutningen, selve tilbagetoget, hvorledes forberedte, ordnede og ledede de Meza det? 7Fly?, skreg han, fly hvad flygte kan ! Satte sig så (— efter ved telegraf at have bestilt kvarter til 13 grader Reaumur i Flensborg—) i en magelig Wienervogn og körte i kvarter. Ingen så, hörte eller — talte om ham. I Flensborg gav han sig ikke en gang tid til at betale de i havnen liggende (7) förselsskibes bortsejlipg, men overlad dem til den efterföljende fjende. Först på Als fik han ro — til at pakke ind?, for at afgå til Kjöbenhavn. dmens lå hans ulykkelige her, udmattet af anstrengelse, kulde og hunger, på landevejen, der var så godt som sperret al magasiners, depoters, arsenalers, lazarethers og andre train, som samtidig med trupper af alle våbenarter vore kastede ud på flugt. Styrtede heste, efterladte kanoner, frasprendte krudtkarrer, veeltede bagagevogne samt klynger af trette, syge og särede gjorde i forbindelse med den isglatte vej dette tilbageto til — de Danskes gang til Golgatha. End ikke J. A. H. vilde, hvis han havde set mer end Kartan?, vove at påstå, at overkommandoens forholdsrezler forud og under tilbagetoget länder general de Meza till heder?. Ja han skuldei så fald måske kunnet tåle at höre den anskuelse udtalt, som jeg åbent har vedkendt og vedkender mig: at legger man sammen alt, hvad den danske her på tilbagetoget tabte af blod, fanger, materiel, legemskraft, selvtillid, kamplyst, sejershåb, disciplin og krigereere — så bliver det indtil sikkerhed sandsynligt, at dette tab er större end selv et uheldigt slag i Danevirkestillingen kunde medfört. Al römme Danevirke var i det höjeste en tvivlsom nödvendighed?; at römme det på ) Den aktive armees kombattanter udgjorde efter styrkelisterne — ifölge den davzerende kommando-direktör i krigsministeriet, gene: ralstabsmajor Ankjers opgivelse — idagene 1—5 febr. 1863: 42,000 mand (d. 1 Febr.) störstedelen af 10,000 mand forsterkningsmaend, som an I kom i dagene 1—5 febr. — i alt omtrent 50.000 mand kombattanter; hvoraf syge 2.400 (foruden forholdvis få kvarter-syge). Alltså, när varterstrra hitt wannae l 41 PAN