Aftonbladet – 16 januari 1865, sida 3

Folkeröst fra Fjeldet og Dalen, Var Du kun som Skum i Pokalen? Og, naar Saga stevner til Dommen, Skal din Vegt da findes for let? Kjöbes maa, hvad verd er at eie; Ei paa Medgangs banede Veie, Ei med Bid och leflende Snille Vandt et Folk udödeligt Ny; Synd maa sones, Daarskab maa bödes, Seiren vindes kun, hvor der blödes; Mod til Offer, Kraft til at ville, Det är Prisen, den tör Du ei skye. Daarer tvivle, Niddinger svige; — Blev vi ferre, hvad vil det sige? Höit og stolt vi löfte vor Fane, JEngstes ei, for Stien er trang. Om end mangt et Öie skal lukkesg, Aldrig skal dog Haabet utslukkes, Tet vi fylkes, trofast vi bane Vei for kommende Slegters Gang. Naaer en Storm gaaer hen over Jorden, Kommer atter Pröven for Norden, Da skal Avner skilles fra Kjernen, Alle Krefter vaekkes af Blund; Er der da fra Fedrenes Dage Mod och Marv i Folket tillbage, Da skal Nordens funklende Stjerne Varsle klart Forjettelsens Stund Kdv. Lembske. Sank i Havet, Dybt begravet, Landet, som vi saae? Flyer som Viinlandskystem Det till Sagarösten? Skal fra mindets Höie Kun en Seers Öie Skimte, hvor det laae? Nej, det vinker End og blinker Nu som för i Nord! Blank er Brexens Skinnen, Birkeduft har Binden. Lyn bag mörke Bande Faldt paa Fjeldets Pande Over Fedres Jord. End det dönner, Havet stönner, Vildt af Vei vi fooer. Dog skal Havnen findes! Dog skall Landet vindes; Frygt ei Stormens Latter, Fremad gaaer det atter Til et enigt Nord. 1 Risharek.