Aftonbladet – 9 november 1864, sida 2

kunna betraktas sasom statens gaster. Förenings-jubileet i Norge. Uti skandinaviska sällskapet, studentsamfundet och norska sällskapet hölls likaledes middagar. — Skandinaviska sällskapet höll stmiddag på Klingenberg, der rektor Hartwig Nissen föreslog skålen för dagen i följande ordalag: Det er idag, netop i denne Eftermiddagsstund, halvhundrede Aar, siden Norges udvalgte Maxnd fuldbyrdede Norges Forening med Sverige, idet de kaarede Sveriges Konge til ogsaa at vere Konge i Norge. For Mange, ja for den store Flerhed indenfor vort Fadreland syntes dengang denne Begivenhed at staa i Strid med, at vare en Kuldkastelse af hvad der var besluttet kun et halvt Aar iforveien. Derfor vakte Budskabet om den heller ingen Glade omkring i Landet. Vi derimod, som have gjennemlevet det mellemliggende Tidsrum, som have seet den Sed, der da blev lagt, at voxe op og som nu kunne bedömme den efter dens Frugter, for os staar 4de November 1814 i et ganske andet Lys. Kun det Folk, der staar som selystendigt og jewnbyrdigt i Virkeligheden og med den starkt udpregede Bevidsthed, at det er jzvnbyrdigt, kan slutte sig sammen med et andet Folk i en Forening, i hvilken Ligeberettigelse og Sideordnethed er og vedbliver at veere Principet. Det var derfor nödvendigt, at Selvsteendighedstanken var bleven virkeliggjort, at den havde faaet et klart og fyldigt Udtryk i den vedtagne og besvorne Forfatning, inden Foreningstanken, den paa Ligeberettigelsens Princip hvilende Foreningstanke, med Held kunde gjennemföres. For os, den nuvzerende Slegt, som staa med Blikket festet par det mellemliggende Tidsrums Historie, er det let at se, at hvad der skede den 4de November ikke stod i Strid med hvad der skede den 17de Mai, at tvertimod 4de Novembers Veerk var Fortsettelsen af 17de Mais, ja at 4de November ikke kunde have veret, hvis ikke 17de Mai var gaaen forud. . Det er sjelden, at man i Verdenshistorien kan saa tydelig spore Forsynets Styrelse, som i vort Feedrelands og det hele Nordens Historie i 1814 og umiddelbart för. Sveriges Alliance med sin gamle Arvefiende, som nys havde lemlestet det, og Frederik den Sjettes haardnakkede Vedhaengen ved en Politik, som aabenbar maatte bringe ham Fordzrvelse, bragte det gamle Baand, som knyttede Norge til Danmark, til at briste. Saaledes blev denne Forbindelse, der maatte heeves, inden Norge kunde indtage sin retmzessige Plads mellem Nordens Riger, oplöst, uden at vore Fiwdre bröd nogen Ed eller vedtagen Forpligtelse. Nu stod Norge der, ene og overladt til sig selv, uden nogen anerkjendt Styrelse. Men Christian Frederik var i Norge. I et Öieblik, da Fedrelandet fremfor Alt trengte til en Mand, i hvem Frihedsog Selvstzeendighedstanken kunde ligesom finde sit personlige Udtryk, indtog han en saadan Stilling i Folket. Og vi kunne nu se, at han uagtet sin Charakters Vekhed, ja vel tildels netop formedelst denne blef under Forsynets Tedelse et betydningsfuldt Redskab til Norges relse. Og hvilken gunstig Tilskikkelse var det ikke for Nordens Sag, at Sveriges Anliggender lededes af en Fyrste, som, selv en Frihedens Son? og skyldende Friheden sin höie Stilling, med sit skarpe Blik strax saa, at en Forening mellem tvende frihedselskende Folk, for at kunne have Varighed och skjaenke Styrke, maatte bygges paa Erkjendelsen af begge Folks lige Ret. Det forringer ikke Carl Johans udödelige Fortjeneste af Foreningsverket, at hans dybe Indblik i Europas davzerende Stilling, i Magthavernes Planer og Folkenes Stemning allerede i hint Afgjörelsens: Öieblik bragte ham til at se, hvad der nu staar klart for Efterslegtens Öie, at man, for at sikre sig Foreningen, maatte slutte den snart. Det forringer heller ikke hans Fortjeneste, at han indsaz, at Fuldbyrdelsen af Foreningen var Grundfestelsen af hans egen Stilling; hans Personligheds: store Betydning for Norden sees tvertimod allerklarest i Lyset af den Sandhed, at hans Throne: for at staa sikkert maatte bygges paa den samme: Grundvold, som Sveriges, som Nordens Storhed og Styrke. Vi se, hvorledes de modsatte Anskuelser, som Landets bedste Mzend nzerede om hvad der tjente til Fzdrelandeis Vel, og som seirede hver tik sin Tid, hvorledes de megtige Verdensbegivenheder, hvorledes menneskelig Storhed og menneskelig Svaghed maatte samvirke til at frembringe det Resultat, hvorover idag begge defryrenede Folk glede sig. Men den Folkenes Ferre, som saa umiskjendelig og aabenbart hr ledet alt dette, som gjennem Norges og Sveriges Forening har skjanket Norden ny Styrke, ny Livskraft, nyt Fremtidshaab og Fremtidsmaal, han holder fremdeles sin Haand over Nordens Folk og Nordens Sag. Af Aaret 1814s Historie hente vi derfor Tröst, der styrker vort Haab og Mod, naar Mulm og Morke leirer sig omkring Nordens Lande. Og lader os saa kaste et Blik paa Foreningen, saaledes som den har veret og virket i disse halvhundrede Aar! Vi gjenfinde den da idag i alt Viesentligt saadan, som den var fra Begyndelsen af. Selv de aldeles paatagelige Mangler ere kun for en liden Del flemede; Foreningen har ikke nu nogen inderligere, nogen mere sammensluttende Charakter end dengang, naar der blot sees hen til den skrevne og vedtagne Foreningspagt. Og hvorvel vi i fuld Overensstemmelse med vort Selskabs Program mene, at denne Forening er modtagelig for en videre Udvikling, maa vi dog, naar vi lade vort Blik treenge dybere ind i Udviklingens Vesen, erkjende, at Foreningstankens langsomme Viext netop indehalder en Borgen for, at den engang skal bere gode 08 modne Frugter. For at Foreningen med Held skal kunne undergaa Forandringer i Retning af neermere Tilslutning, maa Foreningstanken veere kjendt og anerkjendt efter dens sande Vzesen af begge de forenede Folk. At dette for det norske Folks Vedkommende ikke var Tilfselde i 1814, sees allerede af den Maade, hvorpaa Budskabet ow Foreningens Stiftelse modtoges. Der skulde Tid til, for at Folket i sin Helhed kunde tilegne sig Pr