Aftonbladet – 9 juni 1864, sida 3

For Herren og Flaaden. Den lyse Vaar sit Anker Har kastet ved vor Kyst; Men vintertungt det banker Endnu i Danmarks Bryst; Thi Blod har vandet Heden Og smittet Markens Straa, Og Ravne taget Reden Fra vore Fugle smaa. Men var der Nöd og Fare. Der var og Mandemod, En trofast lille Skare, Som gjerne gav sit Blod: Der stred som den, der strider For Arnen som en Mani; Der led. som den kun lider, Der lider for sit Land. I Kjekke fra Midsunde, Og I fra Oversö, Hvor Danmasks Fjender funde En blodig Vintertö! Du Dybböls Helteskare, Stengt mellem Id og Vand-—Som stod i Dödens Fare Og Dag og Nat holdt Stand! I raske Orlogsgutter Fra Östersöens Kyst, Som Spendetröien slutter Om Tydsklands flade Bryst! Du Rolf. som end tör springe Kjekt gjennem Baal og Brand! Og I, som Örnens Vinge Fik ramt ved Helgoland! I Danmarks Kamper alle, Som kjakt i Kampen drog. Og vilde staae og falde Med vamle Dannebrog: Den Tak vi Eder skyide For Möie, Saar og Bavnu. Tag den af Hjertets Fylde I Danmarks Modernayn! Ohr. Richardt.