Aftonbladet – 9 juni 1864, sida 3

Grundlagsfesten I Köpenhamn. Af de för denna fest författade verserna meddela vi följande: For Danmark. Danmark deiligst Vang og Vange, Stakkels lille Land. Som ei kunde Ledet stange Fast for Mark og Strand! Njenden huser i din Have. Plyndrer vore Fredres Grave: i Dine Sönners Blod er rundet, j Bod dog ikke fundet. Og i Kampen staar Du ene j Med dit stungne Bryst: I vor egen Stammes Grene Tier Blodets Röst; Terningen pan Bordet triller: Om din Lod Europa spiller. Skal af Rigers Tal Du slettes Og dit Navn forgjvttes? Nei. thi Gud har vakt af Dvale Vore Fedres Aand, Löst vor Tanke og vor Tale Ud af Mörkets Baand, At Du under egen Fane Stolt skal vandre Livets Bane, Og din Nakke aldrig senke Under Slavelenke. Kampens Saar Du skal forvinde Ved din egen Kraft. I dit rige Sköd gjenfinde Meer, end Du har tabt; Og af Nöden skal vi lere Mandig Lidelsen at bere; Alvor skal vort Sind bevrge Og vor Gjerning prege! Hj rtelaget. dybt og stille, Viist i Prövens Stund, Valde skal som frugtbar Kilde Aluid af din Bund! Sterke Mend og edie Qvinder. Lyse Haab og dyre Minder, Höje Maal og trofast Villie Trives paa din Tillie! C. Ploug. Til Grundloven. Du, der lig en Sommersol Kom saa lys og varm: Frihed ! maa Du mindes Iklag med kölmet Barm? — Holder ud. danske Mend, er end Lykken trang, Frihedssolen lyser over Danevang. -Vakte Du os op af Blund Ved dit Morgenbud Kun til angst at merke, lUvor Natten valder ud? — Holder ud, danske Mand. er end Lykken trang, Frihedssolen lyser over Danevang. Lokked Du vor bedste Kraft Ar sit skjulte Sköd: Gav Du Rugen Vipper Til en umodnet Död? — Holder ud, danske Mand. er end Lykken trang, Frihedssolen lyser over Danevang. Har Du os til Lande-Le Flokket Bryst ved Bryst: Iar Du lövet Skoven Kun for en tidlig Höst? — Holder ud, danske Maend. er end Lykken trang. Frihedssolen lyser over Danevang. -— Nei, skjönt det blev mörkt og koldt Tidt i Danskens Hu, Sonmmerkrattig straalor i Paa Himlen Du endnu. — Holder ud, danske Maend, er end Lykken trang, Frihedssolen lyser over Dancvang. — ! I Der Du staaer, et Livets Tegn, j Som os Herren gav: Folket, som Du varmer, Ej stunder mod sin Grav. — Holder ud, danske Mend. er end Lykken trang, Frhedssolen lyser over Danevang. Hil Dig, Femte: Juni-Sol, Straal frå Himmeltag; Alle danske Sjele Velsigne Dig idag! —Holder ud, danske Mand. er end Lykken trang. Frihedssolen lyser over Danevang. -— tt. Rode. I