Nordens Kamp. Meegtige Nord! Dine Snkker på Havene foer, Dine Here har kompet og seiret, Og nu er Du af Fjender omleiret; Men med re af ldpröven gange Du skal Og i Höisedet throne blandt Folkenes Tal. Fribaarne Nord! Du har Friheden fostret på Jord, Endnu Fedrenes Aand dig omsuser, öndnu Träeldommens Lenker Du knuser; Og saalzenge Du holder for Friheden Vagt, Staa med Dig alle Himlens Herskarer i Pagt. Blomstrende Nord! Dine Fjender Dig udlevet troer; Men saalenge Bedriften besynges. Dine Fedre i Sönner forynges; Det er netop fordi Du hår Vinter og Vaar, At du Blomster kan brere hvert evige Aar. N Enige Nord! Al Din Styrke i Kjarlighed boer, Den er underlig dyb som en Kvindes, Og i den alle Hjerter forbindes, Derfor skal Dine Sönner fuldende det Baand, Som Margrethe begyndte i Fadrenes Aand. Daadfulde Nord! Kun som Seden til Daad er Dit Ord. Som en Daare Du ikke har pralet, Som en Hövding Du kjaekt har befalet; Rask ombord på Din Snekke, Du Hövding saa prud! Kun et Ord, og vi Alle skal lyde Dit Bud. Nåfaste Nord! Mellem Fjelde og Sunde Du boer; Du kan Fjendernes Brandfakkel slukke. Du skal ikke for Overmagt bukke; Kast i Kampen Dig ind, kemp den ud som en Mand! Det er Trefolkets Kamp for eet Fedreneland. 0. H. T.