Sören Daniel Sohiötz. T Augustenborg Marts 1864.) De Bedste vandre först! — Vor Ungdomskjade forlengst var sprengt af Livets Alvorskrav; dog samled stundom 0s til frejdig Glide en rask Seilads paa Ungdoms friske Hay: hvor Viddet lyned og hvor Jublen födtes, hvor varme Örd der löd om Aandens Sejr, hvor Sangen toned og hvor Norden mödtes og loved kraftigt verne Nordens Lejr! Der saa vi altid ham i förste Rackke. Hvor lys og frejdig var ej hans Gestalt! Hvor flöd hans tale ej som viltre Bakke! Hvor klang ej gjennem Spög saa ren Gehalt! — — Hans Minde derfor Mange vil bevare, og blomstersmykket vil det altid staa, saalange Nordens Gutter kjekt befare hint Aandens Hav og Sangens Bölger blan! De Bedste vandre först! — Du löste troligt det Löfte, Du i Lagets Jubel gav! Se, derfor hviler Du saa blidt og roligt og Hjemmets Engle svave om din Grav! Vi Andre komme efter: Löftet löses! Forskjelligt Kald vi fik i Nordens Sag! Af Haab og Tro vort sterke Mod skal öses: med Ilimlens Hjelp da kommer Atterdag! 17de Marts 1864. Jak.