Aftonbladet – 21 januari 1864, sida 2

Norden gred sin bittre Taare Ved vor döde Konges Baare; Er det sandt, det lagde Staven Selv med ham i Graven ? Nei, o nei, dets Liv vi verne Med det gamle Mod! Lueklar vor Ledestjerne Staaer, hvor för den stod: I, hvis Tro var let at böie, Vender opad Eders Öie ; Kasted den med större Veelde Glands paa Norges Fjelde? Greb Jer ei den kjere, kjendte Broder-Röst fra Nord? Mon ei alle Hjerter brendte Ved de stolte Ord? Jo, ver hilset, höie Frender, Danmark löfter sine Hender Mod de gamle Klippeborge Og velsigner Norge. Har ei Sverigs Yngling-Tale Lydt med samme Magt? Staaer Han ei i Slottets Sale, Drotten selv, paa Vagt? Ingen Tvivl maa Hjertet gjemme: Svensken bliver ikke hjemme; Tause Mend har Tanker sterke, Det skal Verden merke. Og vi selv, hvor hist vi holde Vagt med Staal fE Jern Veed vi ei paa Thyras Volde Er vi Nordens Vem? — Hvis som falmet Löv os jager Stormen over Slesvigs Ager, Legger snart en Vinterkulde Norden under Mulde. Men det skal ei legges öde; Snart er Vaarens Stund, Og en frodig Foraarsgröde Bryder i dets Bund: Tet som Löv paa Bög og Birke Mend skal dekke Danevirke, Fast som Naal paa Granevaanden Svzrdet groe till Haanden. GG. Rade.