Aftonbladet – 2 januari 1863, sida 3

Til Sverige, I Löft du dit gamle Gule-Blaa; tri det maa beres foran, Nu vil ej Tysken ret forstaa; men ser han det, fors aar han, Forstaar, at större Fare fandts end Blek paa Bismarcks Buxer, att der maa dobbelt Leverance af Heste, Folk og Oxer, — at ti Åara Vrövl til dagligt Meen, som Ingen kan faa Ret i, nu bleven er til Krig med En, som har holdt ud i tretti, — at Nordens stride Folk er blet fuldt enige paa Jorden, som dere8 Minder lrengst var Eet paa Himlen over Norden, — at Gustav Adolf atter er höjmegtig glad paaferde; men dennegang mod Tysklands Her med Kristian den Fjerde, — at gammel Tid med Haakon Jarl til Palnatoke iler; — mens hos den sterke, blege Kar! staar Tordenskjold og smiler, — att vi, som har saa godt forstaat at banke op hinanden, vi skal just icke bli til Spot, naar vi skal slaas tilsammen. — Men du maa foran gaa ivej, du spille maa paa Bassen; der fölger sådan Takt med dig, och du er kjendt paa Piladsen. Den gamle svevske Melodi, berömt i hele Verden, ej blot for Hjertets Magt deri fra Jennys Aresferden, — men for det Alvors Dyb, der sang paa Lätzens Mark tör Slaget, og for den Fantasi, der svang tilvejrs i Narva-Braget, — den, som du sang for hele Nord om Kraft og Dyd herhjemme: — nu skal den i t edobbelt Kor blive Hovedstemme! Nu skal den bere op et Digt om Hertiens Kald i Folket, af Blodets Bilieder saa rigt, af Flammeskrift fortolket, — 08 det skal kaldes: Nordens Dilt; — af alle dine förste, som straale vil evindeligt, det nrevnes skal dit störete. Björnstjerne Björnssn.