Aftonbladet – 21 november 1863, sida 2

Ur Feeddrelandet meddela vi följande ckra verser öfver Fredrik VII af den unge alden Christian Richardt: Tre Aar saa förte de Lig on Land Kong Frodet, den Folkekjere; De vidste ei af nogen levende Mand, Som heller maatte Herre vere. De mente, hans Navn var mere verd Til Vern mod Danmarks Fjender, End Rigets Magt og Spir og Sverd I en anden Konges Hender. O, kunde vi före dit Lig om Land, Kong Frederik, folkekjzere! Saa gjerne da vilde hver Qvinde og Mand Aar ud, Aar ind Dig bare. O, kunde vi see dit Aasyn end Og troe Dig levende vzere, Let striden da blev for Danmarks Maend Mod alle vore Fjenders Here. Thi Danmarks Folk kunde stole paa Dig; Ei fjendlig Trusel Dig rokked, Ei Daarers Klögt og Forrederes Svig I Snaren Dig hilded og lokked. Paa Folkeaandens Kald gav Du Agt; Ei höiere Visdom Du kjendte. Thi blev, fast liden, sterk vor Magt, Og Lykken sig til os vendte. Du var af din At det sidste Skud, Det bedste vi monne Dig kalde: Du sletted dine Fzdres Synder ud, Thi dansk var Du fremfor dem Alle. Du holdt ei til med tydske Mend, Du hated den Snyltegjestvrimmel; Men Brödrefolkenes Drot blev din Ven, Og det lysned paa Nordens Himmel. O havde Du blot en liden Stund End kunnet iblandt os dvzele! O kunde vi af din Kongemund End höre det danske Mele! O kunde vi hilst Dig end med Sang Ad Aare ved Frihedsfesten! O kunde vi seet Dig end engang Raekke Haand till Broder-Gjesten! O havde Du blot en liden Stund Iblandt os end kunnet dvzele! Da tynged ei Frygt saa mangelund Paa alle danske Sjele. Da blanded sig ei den bittre Vee I Kjzerligheds Vemodstaare, At ei Du skulde fuldendt see Dit Verk, för Du laa paa Baare, Nu juble de hist bag Eiderens Bred, Saa glade var de ei lenge; Nu tenke de Veien er jevn og bred, Som Du lod sperre og stenge. Men Vee den Haand, som nu rekkes ud Mod Noget, som Du mon bygge, Saa Frihedstraets det sidste Skud Ei over dit Rige kan skygge! Din Skik var det ikke, veg i Sind At klynke feigt og forsage, Med Smil paa Leben og Blus paa Kind Du mödte de mörkeste Dage. Den Lerdom gav Du dit Folk i Arv Med Frihedens stolte Gav2: Nu faae vi vogte selv paa vor Tarv, Til Leddet er hzengt i Lave. Nu faae vi spende hver Sene fast, At grant det kan fornemmes, At, fast end Befrierens Hjerte brast, Skal Frihedsverket dog fremmes. Nu faae vi os tee, saa skjönnes kan, Hvor helst noget Andet man hörte, At spildt ej er paa den danske Mand Den Tid, medens Spiret Du förte. Nn faae vi vise ved Graad ei blot Eller Sörgesangenes Tone, At verd vi vare den bedste Drot, Som sad paa Danmarks Throne!