Aftonbladet – 26 juni 1863, sida 3

a Ty ENAT, SJ VS YT UTHETS AMAUUGRe SVE kunde have fölt sig opfordrede til at paaskyde Tandpine, thi Minister Lehmann gjorde i sin Skaal nogle for os Danske let forstaaelige, men for Prinds-Hedersgjesten aldeles ufautelige Allusioner til den indenlandske Opposition, navnlig til Hr Baron Blixen-Finecke, som ogsaa var tilstede. Har nu Herr Sturzen-Becker forsögt at forsvare sit förste Referat som det rette? Nei, tvertimod. I sit Sendebrev til mig vedgaaer han ganske ugeneert, at jeg har Ret, forteeiler endogsaa Begivenheden endnu omsttendeligere, ligesom for at vise, at han godt har kjendt det virkelige Sammenheeng, men idet han benytter en ikke ualmindelig polemisk Krigstist, giver han det Udseendet af, at alle Uovereensstemmelserne ere aldeles uveesenlige, og spörger mig triumferende, udfordrende, med Haanden fuld ef Beviser, om jeg da vil fragaae, at BiixenFinecke kunde have Grund til at beklage sig over Minister Lehmanns Skaaltale. Nei, det vil jeg aldeles ikke fragaae, tilmed da jeg selv i de ovenfor citerede Ord har sagt det ligefrem. Men det var jo Fyret Crurtoryski, Talen var om, ikke Blixen-Finecke. Havde O. O. fortalt, att Baron BlixenFinecke ett ögonblick höll på att tvärt skjuta stolen från bordet och skylla på tend värk?, sea havde jeg ikke skrevet et eneste Ord derimod. Saasnart den fingerede ?tand värk? flyttes fra Fyrsten til Baronen, ex Sagen i sin Orden, men saa er ogseaa In-. teressen borte af O. O:s pikante Historie, thi om Bilixen-Finecke ved en privat Middag faaer Spydigheder af Orla Lehmann, er vistnok den svenske Almeenhed overorden lig ligegyldigt. Som et Exempel paa Orvar Odds Letferdighed i at lave Anekdoter og udstyre dem med alle mulige Biomsitendigheder — es ist so wahr, wie ich hier stehe, siger den. tydske Barbeer i Holbergs den Stundeslöse?, da han forteller om Nybaderemada men, som paa een Gang har faget 22 le vende Börn: denrn ich kann die Geschichte mit Umständen erzählen? — havde jeg fremdraget hans Forttelliog om Tvisten mellem Prinds Christian til Danmarks to Sönner. Min erede Ven og Modstander finder det passende at insinuere, at jeg neer.-ren speciel känsla? for det ifrågavarande furstehus, og med mycken empressement ådagalägger den4. Jeg har ingen anden spe ciel Fölelse for hiin Fyrstefamilie erd den, som er en naturlig Fölge ef, at den i Tidens Löb vil veere Danmarks regerende Dynagsti og give mit Fedreland Konger. Jeg viser heller ikke, som mine Landsmeend tilstreekkelig vide, nogen empressement for at sige den Behageligheder, jeg tager tvertimod aldrig i Beteenkning at sige min Me ving om Personer og Forbold, der staae den ner; men jeg anseer det for baade utilbör hgt og uklogt idelig at angribe og klandre denne Familie, til hvilken Danmarks Skjebne nu engang er knyttet, at forteelle ondskabsfulde Historier om dens indre Liv, at veokke ugunstige Forestillinger om den og legge den for Had. Jeg anseer det ikke for nogen ligegyldig Sag, hvilke Tanker man her i Sverig nirer om den tilkommende danske Kongefamilie; det personlige Venskab mellem Nordens Konger har fremmet Brodersindet og Sympathien mellem Nationerne, og de, der see ud i Fremtiden, haabe paa kommende Forbindelser mellem de to skandinavieke Dynastier, kom kunne knytte dem endou neermere till hinanden. Hvorfor da söge ved pikante og steerkt tillavede Historier at viekke en wvgunstig Stemning Sverig imod vort tilkommende Dynasti? Hvorfor idelig fremstille det som gjennemsaaende tydek? Hvorfor berette alt UforIeelagtigt om det, men aldrig noget Godt? — Med sit Glicksburg-Beck, som ikke en-! sang er korrekt, minder Hr Sturzen Becker i: paa sin Maade om de gamle Damer i Fau (j vourg St Germaine, Bom endnu kun talel1 om en Monsieur Louis Bonaparte og sagtens: gsaa kun om en M. Bernadotte. : Petto angaaende de to enkelte Poster, . om have veret Gjenstand for Strid. Til-l, ad mig endnu, Herr Redaktenr, at yttreli wogle Ord om de mere almindelige Betragt I inger, som have knyttet sig hertil. De be; neerkede i Deres Indledning til min forrige Artikel, at Orvar Odd icke tätt blifver förluffad?, men med Deres Tilladelse fore-11 kommer det mig, at han ved denne Leilig-t ed dog er bleven omtrent saa forblöffet,! om en saa gammel, heerdet og i alle Po-J emikens Hemmeligheder indviet Publiciet( verhovedet kan blive. Lad os veere enigel, m, at saafremt virkelig min Protest — det!s ar ikke noget Udfald, snarere et For-1 var — efter Deres Udtryk var holdt i vettÅ! ågot väl lätt manår, saa er af alle skana inaviseke Samtidige lr Sturzen-Becker den, 1 om mindst har Ret til att beklage sig her ver, thi det er da kun kana egne Vaaben, om anvendes imgd hem. Men Orvar Odd, Åå lesteren i den iette, sprudlende, aandrige, 1 ittige Stiil, veelger nu at optreede med sen13 mentalt Veemod, med en Martyrs blidels esignation, med patketiske Appeller til den! k venske Natioaaistemning og den svenskeja iresfölelse, hvilke han — Gud forlade h am det — paakalder imod mig i dybelå oner. Er det da en saa, balelös Gjering at angribe en Forfatter, der san-la eilg ikke er vasbenlös, at slig Udaad reterdiggjör en Paakaldelse af 4det om sin eder och ära ömtåliga svenska folkt? — u bar Treklöveret Örvat Odd—-8. RB. — turzenbecker i en Rekke af Aar, baade ra Svensk og Dansk, angrebet den danske egering, de ganske Repreesentationer, den anske Politik, uden at Skaudinavismen derr, efter hans Mening, er blefven umuiig, ge an har tvertimod giort nile sine Angrebj m I Skandinavierena Alre og Nytte; men nu, 2 2 jeg tillader nig Rea Svensk Grunäå at de igribe Herr Sturzen-Becker, som förresten af 08 forbaabenlig ugsua fremtidig forblir mia personlige gode Ven, — BU erlye ;t ude med Skaudinavismen, Bu er tDan-) 3 ark ett, Sverge ett annat, Skandinavien fö t tredje, hu skal Sverig kaste sitt eget!av ker I botten, tilis dimman skingras och 52 t blir klart igen öfver borisontenö. Saa-!? des er det fat med Sturzen-Beckers Skan gi navisme, saa liden en Tue kan vgelte saa gj ort et Lees! Naar Danmark ikke vilstyre jur re Ting precist, söm han vil have det,) be a er det udp med Venskabet. er