Aftonbladet – 13 juni 1863, sida 3

piner, thi Minister Lehmann gjorde i sin i Skaal nogle for os Danske let forstagelige, men for Prinds-Hedersgjesten aldeles ufattelige Allusioner til den indenlandske Opposition, navnlig til Hr Baron Blixen-Finecke, som ogsaa var tilstede. Sauledes er Sammenhenget af den lille Begivenhed, som Orvar Odds livlige og slet kontrollerede Fantasi saa fuldstendig har omskabt. Er det en Plan eller er det kun et Tilfelde, der seer ud som en Tanke?, at der Dagen efter denne Kurir er kommet et langt politisk Brev fra en af Orvar Odds saa trofaste Meningsfeller og Venner, en vis 8. B.? Og er det Pian eller Tilfeelde, at dette Brevs Virkning tilldeels beroer paa, at Lesernes Stemning torud ved den lille pikant tillavede Historie er böiet hen i en vis Retning? Hvad det saa er, neerer jeg det Haab, at Alvorsmanden SS. B. nok vil vide at tilintetgjöre den Sympathi, som den spögende Orvar Odd mulig maatte besidde. Thi jeg kan oprigtig talt ikke forestille mig, at nogen fornuftig svensk Mand kan leese S. Bs Betragtninger uden at faa Öinene op for den usigelige Löshed og det luftige Fantasteri, som denne Forfatter medbringer til sine Spekulationer over politisk: Svörgsmaal. 5. Bs Brev til hans virkelig beslegtede Aandsfreende, min Landsmand Brevskriveren i Feedrelandet, anseer jeg ikke for farlige; de gjöre sig selv uskadelige. Det er forövrigt ganske meerkeligt, saa stor Uenigheden kan vere meliem dem, der dog have det samme Maal for Öie. Dervar nu Fyrst Czartoryski, som Orvar Odd harmes over at have seet eensom i Tivoli, eensom i Wieniawskis Koncert, ensom og ubemeerket selv ved Table dhöte i Hötel Rogal, hvilket synes at veere Kulminationen af Tilsideseettelse. Ham have jo endeel Mediemmer af den polske Expedition i Malmö aldeles desavoueret ev? en uvedkommende Person, og dog er Orvar Odd fremdeles en varm Ven baade af Fyrsten op af bemeldte Protestanter. Og nu Stephan Poles: Herr Sturzen-Becker, der ogsaa er en trofast Tuhenger af Orvar Odd og 8. B. — i Grundeå udgjöre de Tre en Treenighed, som afvexlende deler sig og atter samles —, var saa overbeviist om hans Bröde, at han for at faae ham anholdt lagde for Dagen et Polititalent, som det forbaabenlig ikke vil vere for seent for Kjöbenhavn at benytte ved den nerforestaaende Reorganisation af dets Politi, og han trcer at have tjent den polske Sag vel derved. Men hvad troer Malmö S.ällpost, som ogsaa vil Polakkerne vel? Den troer, at vor felles Ven Hr Sturzen Becker hav baarit sig aldeles uförsverlig ad, og den skildrer hem paa det Nermeste som en Judas: den jeg giver Haanden, ham er det, griber haml? — Naar nu selv Hr Sturzen-Becker kan blive opfattet som en Judas, der forrsader Polens ge dle Sönner, er det saa ikke klogest, at Orvar Odd gjör noget frerre Insinuationer imod den darske Minister Lehmann, 0g at S. B. er lidt mere betenksam i at bryde Staven over hele den danske Politik? Stockholm den 12te Juni 1863. C. II. Bille.