Aftonbladet – 13 juni 1863, sida 3

pl EL HaASUL Val fall INaAUCK Hau UNG IVL en man, hvars nit och intresse för Danmark varit så stora, att danske män — äfven de som tänka diometralt olika med honom — kunde ha någon anledning att bemöta honom med aktoiog och välvilja. I Då O. O. icke lätt blir förbluffad och utan tvifvel bäst sjelf förer sin talan, införa vi uppsatsen utan alla anmärkningar: Hr Redacteur! Jeg havde hengivet mig til det glade Haab at kunne lade Pennen hvile under mit Besög i Sverig; jeg havde ikke ventet at skulle blive tvungen til at skrive I svenske Blade, efterat jeg havde ladet de danske ligge bag ved mig. Men Mennesket spaaer og Orvar Odd raaer! Vor felles Ven Orvar Odd har efter lang Tids Taushed atter indladt sig paa at give den svenske Almeenhed nogen Oplysning om de politiske Tilstande i Danmark. Jeg beklager, at han ikke hellere har tiet endnu en Stuad, thi det er min fulde Overbeviisning, at hens Fremstillioger niermeet have verket til at forvirre Begreberne her i Sverig om mange danske Forbold, og at Orvar Odd har baade paa denne og hiin Side af Sundet tillöiet den skandinaviske Sag, som ligger ham saa varmt paa Hjertet, ganske overordenlig megen Skade. Ian har bidraget til her i Sverig at fremkalde den meget uriglige Tro, at den nuverende Regering i Danmark og dens politiske System er forhadt og afskyet af det danske Folks oplyste Fleertal, og i Danmark har hans nidkjere Virksomhed havt til Resultat, at der som nogen der sympathiserer med Oberst Tschernings bekjendte Ord i Rigsraadet, saa fester deres Tanke sig först og fremmest ved den Orvar Odd, som af lutter Kjerhghed til os virkelig idelig vil före os paa Glatiis?. Jag havde derlor som sagt helst seet, at 0.0. havde tiet en Stund endnu — saa havde jeg ogsaa veret fri for nu at skulle optrede imod ham paa svensk Grund. Kuriren från Köpenhamn? i Aftonbladets Onsdagsoummer er skreven i den pikante og tiltalende Stiil, som er eiendomlig for Orvar Odd, og som Ivgen villigere end jeg beundrer. Men den beerer ogsaa Vidne om den Jligesaa eiendommelige Ugeneerthed, hvormed ban offrer Sandheden paa det Pikantes Altar og lader sin levende Fantasi som en hensynslös Landsknegt trede i sinej Symog Auntipathbiers Sold. Det er ikkel min Sag at gjennemgaae hele hans Brev og: paavise alle de Steder, som godtgjöre dette; men et enkelt Exempel skal jeg dog anföre. Det er bekjendt nok, at Orvar Odd befinder sig i samme heldige Tilfeeide som detl tydske Forbund, Hessen-Cassel, Lippe-Bicke. burg og endnu flere Magter, nemlig at han aldrig har aoerkjendt Londonertraktaten af 8:de Mai 1852 eiler Prinds Christian til Dan-: marks derpaa stöttede Arveret til den danske Krone, Orvar Odd gaaer endnu videre end de tydske Magter: de true kun med at omstöde hiin Traktat, men han har sallerede totalt kasseret den. Ligesom Österrig endnu kun kjender eu Konge af Sardinien, ikke ena Konge af ltalien, saaledes veed Orvar Odd ikke af noget Fyrstehuus at sige, hvis Medlemmscr ere Prindser og Prindsesser til Danmark?, men anerkjender kun etj Huus ?Gilucksburg?. Tydskerne have af AErgrelse over det engelske Giftermaal og I det ereeske Kongevalg stadig kaldt Prindsesse Alexandra og Prinds Vilhelm von SchleswigHolstein-Sonderburg Gliieksburg?. Orver Odd er endnu strengere: han kalder dem Glicksbur, Beck?, hvilket klinger endnu fattigere, neesten endnu mere tydsk. Men skjöndt Orvar Odd hverken kjender eller erkjender denne Slegt, er han dog en daglig Omgangsven i Huset, maaske eom Soxrates for den nye Alcibiades, siden han veed Besked med, hvad der tales og hsorledes der tales, ja endog kan citere ordret ele private Samtaler, som ere förte under fire Öine. Jeg troer nu imidlertid, at den Historie ban forteller om den nye Konge af Grekenland og hans teldre Broder er en oetisk Fiktion; det veed jeg ielfald, at man ikke kjendte den i Kjöbenhavn for en Uge siden. Som Orvar Odd forteller Begivenheden, vtekker den uvilkaarlig den Forestilling, at der er et ukjterligt og kivagtigt Förhoid imellem Brödrene, og at de unge danske Prindser, naar de blive varme, tale Tydsk til binanden og alteaa selv i deres Sprog ere Glicksburg-Beck?. Har det nu veret Hensigten med hele den pikante og under alle Omsteendigheder steerkt broderede Historie at bibringe svenske Lesere disse Forestillinger, saa tillader jeg mig atj erkleere dette for et utilbörligt Misbrug af j Forfatterens stilistiske Talent. Orvar Odd er da gaget i Leere bos Jesuiten Don Bazilio. Dog, jeg skulde ikke have taget Ordet, 4 naar der ikke i denne Kurir? var fortalt en anden Historie, som jeg tilfeldigviis kjen1 der temmelig nöie til, i alfall bedre end i Orvar Odd. Jeg var tilstede ved det ?eni skilda gästabud for Fyrst Czartoryski, som han ligeledes beskriver paa sin Maade. Or! var Odd var der ikke, altsaa maa vel mit: Vidnesbyrd veere fuldt saa godt som hans. Det var hos Godscier Alfred Hage, den danske Vice Ordförer ved Göteborgsmödet, og Middagen fandt Sted Fredagen den 19de Mai. Ministrene Orla Lehmann, Fenger og Wolfhsgen vare tilstede, foruden forskjellige literaire og politiske Notabiliteter. Minister Lehmana begjterede ikke Ordet for paa detj: franske Sprog at afgive nogle Kommentarer til visse Udiwyk i den danske Depesche af 8de Mai. Han udbragte efter Veertens An-; modning Fyrst Czartoryskis Skaal; han dvelede ved sit Bekjendtskab med den afdöde Fyrst Adam Czartoryski, udtalte sin og alle Danskes levende Sympathi for Polen og det polske Folk, modsagde det dengang endnu cirkulerende rygte om, at der skulde existere to danske Depescher til Rus-: land og knyttede endelig hertil nogle Be-l meerkninger om den Tvang, som ydre po-. litiske Forhold stundom kunde paaltegge en i Regering i dens diplomatiske Aktstykker.l. Der var i den hele Tule, som jo forövrigt var aldeles privat og hboldies i en Privatmands Huus, intetsomhelst, der kunde bevege Prins-Hedersgästen? til att tvärt skjuta stolen från bordet?; heller ikke saae jeg i Prindsens Holdning det allermindste i Tegn til, at han kunde have sligt isinde., Havde den russiske Geseandt veret tilstede,