Aftonbladet – 18 juni 1862, sida 2

SL UR IIILVL US 20 ILE Det nordiska studentmötet. Torsdagen. Festrepresentationen å Köpenhamns kongl. teater var i alla hänseenden utmärkt. Publisen var hänryckt oeh skådespelarne uppsjödo äfven -ell :sin konst, så att det ej blatt ill namnet var e festföreställning. Redan if ouverturentill CElverhöi; med hvilken öreställningen började, märkte man att det i var någon vanlig teaterafton. Då Kong Christian uppstämdes reste sig hela publisen och den vackra nationalsången, som nänförde hvar och en, helsades med oändigt jubel. Derefter töljde nedanstående pro09, författad at F. Paludan Miller: Hil, Nordens Sönner, her i Konstens Hal! Et hjerteligt Velkommen til dem Alle! Fra dette Sted, hvor Talen ofte löd Til Folket ud ; hvor Ihukommelsen Af hedenfarne Konstnere og Konger Sit Udtryk fandt, mens til en Mindets Hal Forvandliet var den-muntre, danske-Scene. Da vendte Tanken sig mod det Forsvundne, Og af Erindringen var Ordet fyldt; 1 aften styrker Tanken sig ved Haabet, I aften sig med Frihed vender Ordet Til Nordens Ungdom — til den her nerverende. Fil Nordens Ungdom — hvilken liflig Klang I Ordet Ungdom! ZEgte Sölverklang; For Öret lig den södeste Musik, Der bringer gamle Hjerter til at beve, Naar, plyndrede af Livet, med et Suk De see tilbage mod de svundne Drömme. Kraftige Ungdom! Megtige Ungdom! Du som er af Livets Fylde saa optagen, it Döden tykkes Dig en tvivlsomTanke; skatmester Du ved Haabets fyldte Skät; Hvormed Di rutter, mens til samme Tid Den hele Rigdom Du som Lön forlanger! Planlegger! Drömmer! Daärlige Beregner, Men store Lykkespiller! Sande Philosoph, Hvis Ubekymfethed og Mod kun voxer, Jo meer sig mörke Fremtidsskyer optaarne! Ja, hvilken Titel enes ei med Ungdom? Og hvor er der et Fellesskab saa tigt, Som hvor Naturen begge Ted forbinder Og Ungdom Ko dens Lige fölges ad: Ungdom og Skjönhed som hos Nordens Qvinder, Ungdom og Höisind; der er födte Bröäre, Ungdöm og Täpperhed, som Sverigs Carl Og Peder Tordenskjold fremstilled begge, Ungdom og Visdom som hos Tycho Brahe, Ungdom og Galskaby som vi spille Stykket, Ög som De Alle vist kän udenad: Ungdom og Lidenskab naar med et Livsmod, Der i sin Svulmen sprenger alle Skranker, Det unge Hjerte gaaer til Livets Fest, Og, settende paa eet Kort alt sit Indhold, Va banque! udbryder kjaekt — lig Julia, Lig Romeo blandt Gravkapellets Skygger. Men her til Nordens Ungdom lyder -Falen; — Til Börn af Norge, Sverig, Danmark, Island, De fire Lande,; der udgjör en egen Constellation saavel i Sagas Böger Som paa Eu s og Historiens Kort; Thi Jord.som Himmel har Constellationer, Og Skandinaviens er aabenbar: Men er en aabenbar Constellationen, Uklar og taaget den sig vise vil, Naar den benyttes skal.til in af Det Kommende — til Skaebnegaaders Lösning, Til Nordens Fremtidshoroscop at stille. Da gaaer.det.som i Middelaldren, hvor Astronomien blev Astrologi; 2 Hvor Himlens Stjerner tjente Jordens Önsker, Hvor af Planeter Livets SR Ce Og Nattens. Glimt b hersked Dagens Sol. — Formenes det da Mennesket at önske, At för sin Sandsynlighedsberegning; At-haabe og at troe at nytte disse, vg de xdleste af Själens Krzefter? Neil x a Onsket frn EE Skebnens Rulle, Tistorien er ingen ings Facit )g Fremtiden ä skjul! a ja, Fremtiden er skjult. Men Eet er vist fjenne mystisk-dunkle, skjälte Fremtid: t een er som Theaterteppet her — for Livets Fremtidsseene Deekket haves, )g Nordens Ungdom, ogsaa den Del af den, Jer her forsamlet er paa Tilskuerpladsen — ndstevnes skal paa Scenen, for sin Rolle, Jen valgte eller givne, at udföre.