— Den bekante norske förläggaren hr Christian Tönsberg har begärt plats i bladet for sljande förklaring. med anledning af ett tillnnagifvande från norska bokhandlareförcningen, som äfven varit infördt i vårt blad: Om den nye Udgave af 4a!ls Erindringer. Et Par herverende Sortimentsboghandlere har til Fodel for deres Ven og Oldermand Hr Cappelen aaet tilstillet en Forklaring, der gaaer ud paa vat de ikke kunne befatte sig med at forhandle den paa mit Forlag udkommende nye Udgave af Aalls Rrindringer, som er udgivet uden Jacob Aalls Arvingers Samtykke; I Anledning af denne Tilstelning skal jeg, nmrst at henvise til den i Ilustreret Nyhedsblad No. 46 og Morgenbladet No. 320 indtagne Anmeldelse af Vrerkets lste Hefte, tillade mig at oplyse Fölgende: Det er nu snart 3 Aar siden at Hr. Boghandler Cappelen paa Tryk erklerede Aalls Erindringer for idsolgte, og ifölge Forordningen af 7de Januar 1741 staar det Enhver frit for at oplegge ethvert Skrift, vaar det i det Höjeste i eet Aar har varet udsolgt. Da jeg var bleven opfordret til at foranstalte et n t Iplag af dette Verk, der, trods dets höje Pris jevnlig efterspurgtes, uden at kunne erholdes, henvendte j:g mig i forrige Maaned til Hr. Höjesteretsassessor Aall og tilkjendegav ham; at da Forlagsretten til Verket forlengst var falden i det frie saa agtede ieg, for at dette vigtige Verk ikke lengere skulde vnes i Boghandelen, at besörge en ny, smuk og prisbillig Udgave deraf, men vilde ikke benytte mig if den juridiske Ret ligeoverfor Forfatterens Arvinger, og at jeg derfor med. Fornöjelse vilde erliegge det Honorar og iövrigt iagttage de Forholdsregler, som Arvingerne maatte ville bestemme. Hr Assessoren. erklerede hertil, at Arvingerne i den Tro, at Forlagsretten endnu tilhörte dem, i sin Tid havde overdraget samme til Hr. Boghandler Cappelen, og at denne agtede at trykke et nyt Oplag og i den Anledning havde forhandlet med Rigsarkivar Lange) Hertil svarede jeg, at dette var en gammel Historie. men da Cappelen endnu ikke havde gjort Alvor deraf, kunde jeg ikke dertil tage noget Hensyn. For Ar. Cappelen agtede jeg ikke at vige, men kun for Aalls Arvingee. Hr Assessoren replicerede da, at Arvingerne under saadanne Onmistendigheder ingen Hindringer vilde legge mig i Veien, da det :mest var dem om at gjöre, at Bogen engang kom ud til en rimelig Priis og at en kyndig Mand fik med Udgivelsen at gjöre, hvorhos Hr. Assessoren tillagde, at siden Forlagsretten var falden i det frie, vilde Arvingerne intet Honorar have, — hvilket igjen foranledigede mig til at erkl:re, at Verket saaledes vilde blive leveret Publikum -saameget billigere. Dette er en tro Fremstilling af denne Sags faktiske Forhold. At jeg under disse Omstendigheder vedbliver min Beslutning at udgive Verket, er en Selvfölge. For Konkurrencen med Hr. Cappelen skriekkes jeg ikke. Publikum vil under enhver Omstendighed. vinde derved. Christiania den 19de Novbr. 1857. Clir. Tönsberg. Rigsarkiv; ange skal senere Have ermresry —. an vär Mat OF Han slap fra Arbeidet, då hans Tid var saa optagen. ADDERAS