Aftonbladet – 17 maj 1856, sida 3

Jeg bringer Hilsen hid fra Axels Havn Til denne Stad, som Birger Jarl har grundet, Fra Dronningen, der bader sig i Sundet, Til Kongeholmen i Mzelarens Favn. Man skal ei vise let saa megen Heder For Troskab imod Konge og mod Land, Ei Byer let, der har saa godt holdt Stand, Hvergang det gjaldt — som Nordens Kongestreder. Hvor Stockholm nu har utbredt sine Gader, Der bed den Oldenborgske Stammes Fader I Greesset for Steen Stures tunge Svrerd. End staar om Kjöbenhavn de samme Volde, Som engang udi Vinternetter kolde Har standset Carl Gustafs Heltefzerd. Har Kirstin Gyldenstjerne mandigt holdt Paa Stockholms Slot imod Tyrannens Svende; Nu — Fru Philippa lod ei mindre stolt Den lybske Flaade hjem med Skammea. vende. Hvor ofte har i Sverrigs Nöd og Smerte Ei Stockholm Frelsens Lod i Skaalen lagt? Hvor tidt, naar Danmark var i Vaande bragt, Slog i dets Hovedstad ei Folkets Hjerte? Og gjaldt det Modstand mod en inåre Magt, Var Aandens Liv og Friheden i Fare, Gjaldt det et vundet Fremskridt at bevare, Stod begge Streder lige trofast Vagt. De er et Par Naturen selv har dannet Til Herredom blandt Stzederne i Landet; Med gammel Herkomsts adelige Treek, Som Nutids raske Ström ei skyller veck, Med stolte Minders og Bedrifters Sum, Med Nationrlitetens Helligdom. Et Diadem om Panden begge bere, Der straaler Fremtidshaab og Fortidstere. Fra Holbergs og fra Oehlenschlägers Scene Jeg bringer endelig en Hilsen med, Som jeg frembiere maa paa dette Sted. Enhver af Eder veed jo, at den Ene, At Ludvig Holberg har os efterladt En uforgjengelig, en sjelden Skat, Et Panorama af hans egen Tid, Et Farvespil af Lune og af Vid, Et Hulspeil, Hvori Nutids Daarskab seer Sig selv förkledt i gammel Dragt og — lcer. Enhver af Eder veed, at med den Anden, Med Adam Ochlenschläger er opstanden Af Graven Nordens gamle Heltezet; At Hakon, Hagbart, Palnatoke, Bue I Sjelens Höihed og i Krafvens Lue Ved ham er gaaede over Scenens Brset. Nu — denne Scene var engang mit Hjem, Der har jeg lenge veret en blandt dem, Som ved en anden edel Kunst fremstiled Det alt af Digtekunsten skapte Billed, Og gav det Liv og Legem, Blik og Stemme, Saa det blev dobbelt klart for Folkets Nemme. Om det mig lykkedes —jeg ikke veed; Derom min Samtid give maa Besked. Det veed jeg kun, at mine Landsmands Gunst Mig har gjort dobbelt kjer og rig min Kunst.