Aftonbladet – 17 maj 1856, sida 3

Hilsen til det svenske Folk. Såsom prolog framsagd af professor Nielsen vid hans uppträdande i Stockholm.) Jeg bringer Hilsen hid fra Danmarks Land Og Folk, fra Eders gamle Stammefrzender, Mod hvem JI tidt har kjempet Mand mot Mand, Med hvem J nu gaae Haand i Haand som Venner. Ja, Tiden er forandret til det bedre! Hvis de stod op af Graven vore Fzedre Med deres Kiv og Strid og Had og Trods, Saa vilde de vist knap gjenkjende os, Som nu ei meer hinandens Lande gjzeste Med Ild og Sverd, med Staal og Stang, Ei komme for at bryde Borg og Fseste, Ei for at trampe Kornet ned paa Vang. Vel er endnu ei Vikingsaanden slukt, Endnu den spender Seilet ud til Flugt, Og Bytte sig paa Broderskyster henter; Men Byttet — det er Fryd og Jubelraab, Er trofast Haandslag, er et herligt Haab, Og Vikingerne — lystige Studenter. Nu kan I reise for Kong Carl en Stötte Der, hvor han for den norske Kugle blödte, Thi ingen Normand skal forbi den gaae, Som ei med Erefrygt seer op derpaa. Nu kan for Carl den tiende J bygge Et Mausoleum hist ved Store-Belt — De danske Möer det skal med Blomster smycke. Og om vi hugge Navnet paa vor Helt I en af Dynakilens nögne Klipper, Hvaad heller udi Carlsteens haarde Vold, Sit Hoved blotte vil den svenske Skipper, Naar han fra Söen staver: Tordenskjold! Thi alt hvad vore Fzdre ha bedrevet, Om det var skjönt og herligt, godt og stort, Om de ha Synd og blodig Uret gjort, Alt er det nu et Felleseie blevet, En Arv, som er vor Stolihed og vor Are, Vor Tröst og Stötte og vor Visdomslere, En Arv, som varsler godt om Fremtids Kaar, Naar ret at bruge den vi kun forstaaer. Og som det nu er, maae det altid blive! Det Broderbaand er sterkt, hvoraf vi bindes, Og ingen Magt paa Jorden vil der findes, Som meegter fra hinanden os at rive Og stille Nordens Folk i blodig Strid, Som det er skeet i den henfarne Tid: Lad onde Dage komme, -om de skulle, Lad Verdensstormon med sin Vinge slaae, Og Tidens Hav i höie Bölger rulle — Vi trende Folk tillsammen skulle staae Paa samme Side, under samme Fiag, Og slaae for Friheds og for Retferds Sag. Tro ej, at vi ha glemt paa Danmarks Slette, At sidste Gang, da Heimdalshornet löd, Da, fuld af Overmod, Germaniens Jette Igjennem Thyras brustne Gjerde bröd, Da strömmed ned til os en Ynglingskare Fra Sveas Kuller og fra Norges Fjeld, For at betale Broderhjertets Gjeld Og dele med os Ere, Kamp og Fare. Tro ei, at vi ha utaknemligt glemt, At mange af dem Döden for os lede, At mangen af dem under Muld er gjemt Paa Fredericias Val, paa Idsteds Hede. Men tro, at dersom Granden udi Öster, Hvis venstre Haand fornys blev hugget af, Sin gridske Höire over Aalands Hav Engang udstrekke vil mod Eders Kyster, Då skal det Samme verde gjort igjen, Da skal paa Fyrisval vor Ungdom möde, Da skulle Sönner af Rolf Krakes Mznd Ströe deres Blod, hvor han sit Guld udströede.