Aftonbladet – 6 oktober 1851, sida 2

NORGE. . Sedan i måndags härolden offentligen förkunnat storthingets afslutande till följande dagen, infann sig då riksståthållaren , beledsasad af norska regeringen, högste domstolen och flera myndigheter, i thinget och meddelade Konungens öppna bref, hvarigenom han bemyndigades att afsluta det, samt uppläste det kongl talet: Det var af följande innehåll: Gode Herrer og norske Men! Norges b3de ordentlige Storthing har nu tuldendt det, Samme ved Grundloven foreskrevne Hverv: Med Flid og Ansirengelse have J benyttet Tiden under Eders Samveere, og jeg FGNnner Eders Bestrrebelser for at fremme Fiedrelandets Vel. Flere af Eders Beslutninger ville kraftigen virke till vore Samfundsforholdes og offentlige Indretningers Forbedring og Udvikling. Alene ved Beslutningen om Jernbaneanlegget have J, modsvarende den Tillid, med hvilken jeg ved Storthingets Aabning lagde: dette, for Norges Fremskridt saa vigtige Anliggende i Eders Hender; erhvervet Eder Krav raa Samtidiges og Efterkommeres Erkjendtlighed. Storthingets, efter Rigets Hjelpekilder, afpassede Bevilgninger til andre almeennyttige Öiemed fortjene ikke mindre Anerkjendelse. Med Deeltagelse have J erfaret de Forhaabninger om Tilvaxt i min Familie, som, om Forsynet naadigst opfylder Vore varme Bönner,. vil vere til Held og Velsignelse for de forenene Riger. Smittede af en urolig Tidsaands overspendte Frihedslerer, have nogle ildesindede eller vildledede Personer paa enkelte Steder i Landet foranlediget Uordener, der have fordret den oftentlige Myndigheds alvorlige Indskriden. Jeg beklager denne Nödvendighed, men jeg haaber, at den vandne Erfaring, i Forbindelse med Nordmahdens Sindighed og Agtelse for Loven, nu vil vere tilsträkkelig til at forebygge Foroyelsen af deslige sörgelige, den almindelige Sikkerhed og Rolighed forstyrrende Optrin. Tiden er skjebnesvanger! Maatte Himlen fremdeles forskaane Brödrerigerne fra Rystelser, der saa let tilintetgjöre Nationers Lykke og Velvzre: Med dette Önske bringer jeg Eder min Afskedshilsen og forbliver Eder, gode Herrer og norske Mend, Alle i Almindelighed: og Enhver i Sgerdeleshed, med al Kongelig Naade og Yndest velbevaagen. Givet paa Tullgarns Lystslot den 24de September 1851. OSCAR. Fredr. Due.x . Derefter förklarade ståthållaren det 13:de ordinarie Storthing vara slutadt. Presidenten svarade: Med det Önske, at de -nu tilendebragte Forhanclinger maatte blive til Held og Velsignelse for vort elskede Tedreland, — med det Önske, at de Forhaabninger, som nu neres af den kongl. Familie, maatte gaa i Opfyldelse til Glade for den, til Glede for begge Nationer, — med det Önske, at den Bön. naar: Thingsålen igjen aabner sig, at de Mund, som da her skulle handle og beslutte, maatte vare besjalede af en reen og varm Kjerlighed for Frihed og Feadreland, Viisdommens og Kraftens; Modets og Sindighedens Aand — udbryde vi: Gud bevare Kongen, Fxdrelandet og Broderriget! Derefter lemnade ståthållaren med sitt följe thingssalen och en deputation afgick från thinget till palatset för att komplimentera regeringen. Efter deputationens återkomst uttalade presidenten några afskedsord till storthingets medlemmar, hvarefter protokollen underskrefvos och thinget åtskiljdes. Riksståthållaren gaf derefter en stor middag för storthingets ledamöter. Throntalet synes lemna det bästa beviset, att det parti, som äfven finmes i Norge, och hvilket karakteriseras af norska Morgenbladet såsom plus royaliste que le Roin, har alldeles orätt i -sina fanatiska anfall mot Storthinget. Konungen har sanktionerat en mängd Storthingsbeslut, hvaribland vi märka: Om brefortofriheten; om förbud mot regelmessig postfordran för privat räkning; omtdotterier;-om förändringar i lagarne angående stämpladt papper och tullväsendet; om räntefoten; om vägväsendet; om makars. rätt att sitta i oskiftadt bo; om utsökning af gäld; om bränvins