Aftonbladet – 29 juli 1850, sida 2

Jiriherre nmamiltons tid, som bade Iloöre och eiter Ihonom; den sista direktören är den öfver hvilken man alltid hör klagas mest. Orsaken är att hela systemet der är ohjelpligt; men detta fordrade ett helt serskildt kapitel att utreda loch lönade sig ändå knappt, emedan man derImed skulle på flere håll stöta för mycket på patrull, utan att kunna någonting uträtta förr än upplösninvgens dag af sig sjelf kommer, hvilI ket ej lärer uteblifva. — Angående den Slesvigska frågan eller rättare utsigterna för den nu förestående striden, har den danska Berlingske tidningen, som är ett halfofficielt blad, innehållit en artikel, hvaraf vi anse ett utdrag förtjena reproduceras, derföre att det omdöme som deri förekommer, angående andan ibland det slesvig-bolsteinska partiet, icke obetydligt skiljer sig från det begrepp, som mången härstädes bittills hyst angående denna ssk. Det är bekant, att en af de förnämsta tvistefrågor, som delat partierna rörande detta ämne, varit den, hurudan opinionen inom hertigdömena vore bland mängden och huruvila insurrektionen egentligen enI dast underhölles af prester och advokater eller Thade något stöd uti en allmännare antipati Jemot Danmark, äfven bland sjelfva folkmassorna. Det är icke antagligt, att ett halfofficielt blad, sådant som det Berlingska, hvilket för löfrigt hela tiden förut framträdt i en så ultradansk skepnad som möjligt, skulle i sådant hänseende, som här är i fråga, tillägga det allmänna tänkesättet bland motståndspariiet en större betydelse än det verkligen har, och detta Igifver artikeln en viss märkvärdighet. Uidraget meddelas här på originalspråket, lydande som följer: Det er mere end letsindigt handlet, naar man i enkelte danske Organer ved allesiags udspredte Rygter, ved meer eller mindre sandsynlig klingende Paastande og ved Fordreielse af Kjendsgjerninger har villet bibringe det danske Folk, ja vel endog den danske Armee, den Tro, at Krigen fra vor Side vil vere let at ende, saasnart vi udelukkende havde at gjöre med Hertugdömmerne. Man har talt om Uiilfredshed og slet Aand imellem Soldaterne histovre, paastaaet, at Siatholderskabet ingen Perge kunde opdrive tilat före Krigen for, fremheevet deres Hers Mangel paa Officerer o. s. v. Har der fundei en utilfreds Aand Sted hos Tropperne, saa msa Grunden dertil snarest söges i den lange Uvirksomhed, den samme, som ogsaa saa tungt trykkede vore sikkert vel disciplinerede Tropper. Nu da Kampen begynder, ville de slesvigholsteinske Svidater, bvem vi ikke maae frakjende Dygtighed, saafremt vi ville tale som erlige Fjender, gjöre hvad de ansee for deres Pligt; enhver, som paa den ene Side kjender den Nordalbingiske Folkecharakteers seige Natur, og paa den anden Side veed, hvor systematisk de yngre Generatiooer i Hertugdömmerne igjennem mange lange Aar ere blevne fanatiserede, han vil ikke tvivle derpaa. Hvad Punktet med Pengene angaaer, saa er det ligeledes en lIIllusion; tbi paa den ene Side ere Hertugdömmerne, selv blot Holsteen for sig, saa rige Lande, at Midlerne til at fortseette Kampen unegtelig for en lengere Stund ville kunne opdrives, fornemmelig naar man betenker, hvor lidet dette Statholderskab skyer selv de yderligste Midler, for at gjennemföre den Opgave, det nu engang har stiilet sig. At der ogsaa denne Gang vil komme Hjep fra det övrige Tydskland, i det mindste i Penge, det er der god Grund til at antage, hvor lidet man ogsaa ellers troer paa Godsog BiodsSvermeriet, og om end Hjelpen af sine Aarsager kun ad Omveie sendes fra dem, som nu overlade Hertugdömmerne til deres Skjaebne. Men, som sagt, det Punkt med Pengene vil ikke biive nogea Hindring af Beiydenhed. Hvad Manglen paa Officerer angaaer, da ser man jo, at i den nyeste Tid indtrede Officerer af alle Charger fra forskjellige tydske Lande, og at navnlig Preussen med, Rundhaandethed uddeler de af dets unge Officerer forlangte Entledigelser, for at de kunne indtrede under General Willisen, hvis meget omtalte ugunstige Stilling til den preussiske Regjering maaskee endogsaa kun er en Finte, og som iövrigt, om ban endogsaa har gjort sig temmelig latterlig med sine storpralende Proclamationer, dog kanskee er en Modstander, der langtfra er at foragte. Kommer nu hertil, at Insurgentarmeens styrke, om denne ogsaa i ethvert Tilfelde ikke svarer til de Efterretninger, der komme derovre fra, dog vist er temmelig, og endnu vil kunne forsterkes ved et stort Antal af tydske Frivillige, saa vil man ved rolig Overveielse ikke vere letsindig nok til at betragte det som en Bagatel al tilintetgjöre en saadan Insurgentarmee. Man misforstaae os imedlertid ikke! Med hvad vi have bemeerket ville vi ingenlunde udtale den Mening, at Seiren over denne Her skulde vere usandsynlig, end sige umulig; men vi troe just, at den rigtige Overbeviisning om Fjendens virkelige Styrke er fornöden, for at kunne beseire ham rigtigt, og det er den eneste Grund, hvorfor vi have forsögt en saa ulidenskabelig Fremstilling af det virkelige Forhbold. For Sakens endelige Udfald, nere vi ingen Frygt; thi vi vide, at vor Her befinder sig i den fortreffeligeste Tilstand; vi vide, at en ligesaa ypperlig Flaade vil understötte den i alle dens Operationer; vi vide, at enhver Soldat er besjälet af Fölelsen af, hvilken Herlig Opgave der nu forestaaer ham, hvor han for stedse skal tilkempe gamle Dannebrog Seiren over et Revolutions-banner; men vi vide ogsaa, at den danske Krigers Heder vil blive saameget destö större, näar han gaaer i Kam: pen med den Bevidsthed, at han treder en Modstander imöde, der som Soldat er langt fra at foragte, ihvorvel han enten selv er forfört til at bryde Tro og Love mod sin Konge, eller troskyldig understötter et saadant Brug.s — I Finska Morgonbladet läses: Trooch buldhetsed såsom finske undersåter är aflsgd af svenske Fd