Aftonbladet – 8 juni 1849, sida 2

88. Alle Indskrenkninger i den frie og lige) Adgang til de hverv, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle heves ved Lov. 89. Den som ikke selv kan ernere sig eller Sine, og hvis Forsörgelse ikke paaligger nogen Anden, er berettiget til at erholde Hjelp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyde. S 90. De Born, hvis Foreldre ikke have Evne til at sorge for deres Oplerelse, ville erholde fri Underviisning i Almue skolen. S 914. Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjere sine Tanker, dog under Ansvar for Domsto!ene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ingensinde paany indföres. S 92. Borgerne have Ret til uden foregaaende Tilladelse at indgaae Foreninger i ethvert lovlig iemeed. Ingen Forening kan opheves ved en Regjeringsforanstaltning. Dog kunne Foreninger foreI-big forbydes, men der skal da strax anlegges Sag mod Foreningen til dens Ophevelse. 8 93. Borgerne have Ret til at samles ubevebnede. Offentlige Forsamlinger har Politiet Ret til at oververa Forsamlinger under aaben Himmel kunne forbydes, naar der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred. S 94. Ved Oplob maa den vebnede Magt, naar den ikke angribes, kun indskride, efterat Muwngden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgjeves er opfordret til at adskilles. 95. Enhver vaabenfgr Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Fxdrelandets Forsvar, efter de nermere Bestemmelser som Loven foreskriver. S 96. Communernes Ret til, under Statens Tilsyn, selystendig at styre deres Anliggendor, vil blive ordnet ved Lov. S 97. Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret er afskaffet. S 98. Intet Lehn, Stamhuus eller Fideicommisgods kan for Fremtiden oprettes; det skal ved Lov niermere ordnes, hvorledes de nu bestaaende kunne overgaace til fri Eiendom. 8 99. For Krigsmagten ere de i SS 85, 92 og 93 givne Bestemmelser kun anvendelige med de Indskrenkninger, der folge af de militaire Loves Forskrifter. IX. S 400. Forslag til Forandring i, eller Tilleg til nerverende Grundlov fremsettes paa en ordentlig Rigsdag. Vedtages den derom fattede Beslutning i uforandret Skikkelse af neste ordentlige Rigsdag og bifaldes den af Kongen, oplyses begge Thingene, og almindelige Valg foregaae baade til Folkethinget og Landsthinget. Vedtages Beslutningen 3dje Gang af den nye Rigsdag paa en ordentlig eller overordentlig Samling, og stadfestes den af Korgen, er den Grundlov. Midlertidige Bestemmelser, S 4. Ligesom Reglen i 46, at Civillisten bestemmes ved Lov, ingen Anvendelse har for den nu regierende Konge, saaledes vil ikke heller den i s 47 givne Forskrift vere til Hinder for, at Appanager nydes uden for Riget, forsaavidt saadant hjemles ved alt bestaaende Contracter. g 2. Indtil den i 22 bebudede Pensionsiov ud kommer, vil enhver Embedsmand, der efter samme Ys Bestemmelse bliver afskediget, erholde Pension efter de hidtil fulgte Regler. 3. Den i 78 indeholdte Bestemmelse, at Dommere ikke kunne afsettes uden ved Dom, ei heller forflyttes mod deres fOnske, skal ikke vöre anvendelig paa de nervyerende Dommere, som tillige have administrative Forretninger. S 4. Indtil en Omordning af den criminelle Proces er iverksat, vil den i 85 omhandlede Indankring af en Fengslingskjendelse skee som af en privat Sag, dog med Extraretsvarsel, ligesom den Klagende er fritagen for Brugen af stemplet Papiir og Erleggelse af Retsgebyhrer. Der bor gives ham Adgang til, i Anledning af saadan Paaanke, at raadfore sig med en Sagferer, og nye Oplysninger kunne fremiegges for Overretten. KANSSA