menniskovännen en minnesfest. Den firades i går, och oaktadt en missgynnande väderlek, hade dertill infannit sig en talrik samling afl dertill inbjudne personer. Då minnesvården blottats, framträdde först en af mosaiska församlingens ledamöter, herr L:ppmansson, som i ett raskt och effektrikt tal, hvilket vi om måndag skola meddela, skildrade den aflidnes förtjenster af judefrågans väckande, förhoppaingarne på den aflidnes verksamhet, sorgen öfver hans frånfälle och önskan, att hans sträfvande måtte bära frukt. Prosten A. A. Afzelius höll ett tal, hvari han erinrade om, buru ofta verldshändelserna utveckla sig från en ringa och af mängden obemärkt begynnelse, då i det ringa fröet ligger inneboende den lifskraft, som allena segrar öfver tid och fördomar, neml.: sanning och .menniskokärlek. Sådan syntes honom den högtid vara, som nu samlat så många omkring den vackra minnesvårdep. Han skildrade judarnes förföljelser; Wergelands verksamhet för deras sak i Norge; det glädjande deri, att Sverge tidigare hyllat menniskokärlekens bud, och lemnat de förföljda en fristad, så att här kunnat utföras deras vackra syftemil, att tolka sin tacksamhet för Wergelands bemödanden, o. s. v. Derefter uppläste han utaf honom författade verser, hvaraf tryckta exemplar, jemte en lithografierad afteckning -af monumentet, åt de närvarande utdelades. Nu framträdde norske statsministern m. m., hr Due, och då vi, genom hans excellences benägna godhet att till en af värdarne i dag meddela sitt, med åhörarnes allmänna bifall helsade, tal, så som hans excellens sjelf kunnat erinra sig orden, äro i tillfälle a:t meddela detsamma, anse vi oss böra på norska språket införa det, så lydande: Som Henrik Wergelands Landsmand, — som den der höit skattede hans Genie, hans udmerkede Digtertalent, og som den, der med leveade Iaterresse fulgte hans B-srebelser for flere, Menneskeve!, Oplysning, Frihed og Faedreland vigtige Spörgsmaales Lösning, kan jeg ikke uden Rörelse se2 dette Monument, der snart skal pryde hans Grav. Det tilkommer ikke mig her at helre den altfor tidligt Bortgangne, ved at yttre mig over hans Verd som Menneske eller Digter og saad2nt udfordres heller ikke, mindst i nerverende Forsamling, thi i denne er Betydningen af det nu afslöiede Monument allerede skildret med sinde og stjönze Farver och Henrik Wergelands Nivn ydet en Jligesaa kegrundet som arefuld Hyldning. Ved herfor at udtale min varmeste Tak, udbeder jg mig blot at maatte henvende nogl2 Ord til dem, hvem dette Minde skylder sin Tilve-else, — til dem, der paa en for min hedengangne Landsmand saa hedreade Maade smykke hans sidste Hvilested. JEdel og uegennyttig var den Bevzeggrund, der opfordrede Henrik Wergeland til, med hans livlige Sjels hele Fylde, at omfatte Jödernes Emancipation i Norge og, som et af hans Livs vigtigste Opgaver at virke til Ophevelsen afen, mod sand Christ-ndom og almindelige menneskelige Rettigheder stridende Bestemmelse i vor Grundlov; — en Grundlov der, i alle andre Henseender, saa varmt aandes Frihed og Liighed, Humanitet og Liberalitet. Edelt og u2sgennyttigt, som denne Beveggrund er ogsaa det Beviis paa Erkjendtlighed, som dette Monument saa tydeligt udtrykker. — Henrik Wergeland nedlagde et Fröe, som Himlen ikke vil neste sin Velsignelse: — allerede kunde han, med kjerlig Haand pleje den spede Plante, som trots en urugtbar Jordbund skjöd frodigt op: — allerede stöttede han selv oz manze Rettzakende med ham den ranke Stengel; men — Livets og Dödens Herre standsede ham under Arbeidet; — det blevl ham ikke forundt at see Frugten modnet; — at see denne Rustplet paa vor Forfatnings bl:nke Skjald afvadsket. — Det er altsaa ikke det naaede Maal, ikke det fuldendte Verk, som her belönnes; — det er den ophöiede moralske Tanke, den rastlöse Virker, — den gode, faste, kraftfulde Vilje for en stor, en del Sag, som paaskjönnes og hedres. — Naar Jöderne reise deres varme Talsmand i Norge, den dem personligen aldeles ukjendte Henrik Wergeland dett2 Gravminde, har saadant derfor Krav paa en dobbelt Anerkjendelse. — Jeg udtaler denne af mit hele Hjerte og benyiter medi Glade dette Tilfelde for, paa egne og jeg tör sige, paa de fleste af mine oplyste, fordomsfrie Landsmends Vegne, at tolke Vor Erkjendtlighed for den Maade, paa hvilken hans Minde saaledes helres. Jeg forener med denn2 Erkjondtligheds Yttring det personlige og oprigtige Öaske, at den Tid ikke maa vere fjern, da Jöden, uden hindring af et intolerant Lovbud, af smaalige Betragtninger eller nedarvede Fordomme, som Norsk Borger, frit kan bevege sig i mit frie, lykkelige Felreland. Paa Norsk Grund, — paa det Sted, hvor deite Monument kneiser, vil den ikke lengere banlyste Jöde, — ved Siden af den Krands, som Nordmanden fixetter sin Yndlings Skjald, da Selv kunze nedlezsge sin, for Menneskevennen, Jödevennen, Henrik Wergeland. Sedan talen voro slutade, intogs en i uppslagna tält arrangerad gouter, hvarvid en skål föreslogs för H. M. Konungen. Slutligen druckos skålar för närvarande högre dignitärer, för dagens talore, för Norge, under lifliga hurrarop. oc) för värdarne. Monumentet har sedan varit att i dag bese, för dem det åstundat. PALT