Aftonbladet – 1 augusti 1845, sida 3

Calmarunionenr som Precedens for en ny Forbin: delse ikke kan paadrage Ansvar, da de ikke er nzdvendigt at söge Sammenligningspunctet mellem de tvende Forbund i, at det nu anbefalede skulde,. ligesom det dre, vere under een Regent, hvorimods det idetmindste ligesaa naturligt kan sgges i den til Grund for begge (Forbund) liggende Idee om en Enhed imellem de nordiske Nationer ligeoverfor den svrige Verden; ligesom en saadan Forbindelse lod: sig realisere paa mange Maader uden at den danske Konges Souverainetet derved led noget Afbrek f. Ex. ved en ofog defensiv Alliance eller et Told og Handelsforbund. Denne Hofog Stadsretsdom er, som alt bemerket, in lerminis stadfestet af Hoiesteret, og bliver dervedet bindende Przxjudicat ogsaa for den nye Crimina!og Politiret. Vil Generalfiskalen kalde alt dette politisk Skandinavismenkan jeg saameget mindre have noget derimod, som han efter det Anforte ikke skal kunne negte, at politisk Skandinavisme er lovlig; hvorpaa jeg endna: som Bevis hentet fra en ganske anden Sphere skal anföre, at jeg i den Roeskildske Stenderforsamling i Comitebetenkningen om Statsenhedssagen havde anfört, at Danmark ved at blive draget ind i hele den: tydske Politik og övrige tydske Udvikling vilde forlise hvert Haab om en hotiere National-Udvikling oghistorisk Betydning gjennem en nyoiere aandig og politisk Tilknytning til det gvrige skandinaviske Norden. Hvorpaa den kgl. Commissarius vel yttrede, at denne Idee formentlig var meget uheldig, hvorom der naturligvis kan disputeres, men ingenlunde at denskulde vere uudförlig, endsige forbryderisk. Er der saaledes intet enten Ulovligt eller Ussmmeligt i det Formaal, jeg opstiller, saa vil det endnu mindre kunne findes i den Vei, hvorpaa jeg anbefaler sammes Iverksettelse. Det er nemlig saa langt fra, at jeg raader de mig omgivende Studenter til nogensomhelst directe, endsige til nogen voldsom og forbryderisk Virken for Sagen, at jeg tvertimod som det eneste, de qua Studenter kunne gjöre, henviser dem til at udruste deres Sjel og berede deres Sind, til engang i Tiden at kunne udrette Noget. Havde Nogen i sin Tid givet de tydske Studenter, med hvis Sammenkomster man har szggt at sammenligne dette nordiske Fostbroderskab, det Raad, stedetfor at stikke en Comoedieskriver ihjel, eller senere til JEre for det tydske Keiserdömme at skyde nogle Skitdvagter i Frankfurt, i deres stille Sind at opelske Bevidstheden om Tydsklands nationale Enhed, og ved grundige Studier og alvorlig Tenken at udruste deres Sjel til ceengang i Tiden at udrette Noget for deres store felles Fedreland: da troer jeg han snarere havde risqueret en preussisk Orden eller en baiersk Pocal end en Generaifiskalaction, og i alt Fald er det vist, at han af de Studerende var betragtet og rimeligvis ogsaa behandlet som en skammelig Forr2der, der stod i Magtens Sold.n Hr Lehman erinrar äfven, att just dessa slutorden i hans tal bevisa huru han åsyftatinplanta den tron, att till uppbyggandet af en nationel enhet i andans och vetenskapens verld och i verklighetens rike fordras bela nationens långsamma och trofasta arbete, och att han derföre tillstyrkt detta sätt: ej våldets, ej brottets; och han slutar sitt försvar sålunda: Det er herfor, at Generalfiskalen vil, at jeg efter Lovens 6—4—3 eller efter Frdn. 27de Septbr. 1799 S 8 skal have forbrudt sEre, Liv og Gods, at den hpire Haand af mig levende afbugges, Kroppen parteres og legges paa Steile og Hjul og Hovedet og Haanden fettes paa en Stage, eller hendommes 3 Aar i Forbedringshuset, og i begge Tilfelde have mit Embede som Höpiesteretsadvocat forbrudt,, samt betale in solidum med mine Medtiltalte alle af Actionen lovlig flydende Omkostninger, derunder til ham et passende Salair. Denne Paastand skal jeg nu roligen overlade til den rede Rets egen Vurdering. Jeg har derhos atter i denne Sag det store Held, at det ikke er for en undertrykt Bladartikel jeg skal dgmmes, men at mine Ord ere hörte af en talrig og bederlig Forsamling, der har bifaldt hvad jeg sagde og alt har pragt Vidnesbyrdet derom till vide Kredse, og at pgsaa den trykte Beretning derom er kommen til ufenlig Kundskab, og uhindret gjentages i det mindte i Norge og Sverig, om man end her har lagt dens videre Forplantning uventede Hindringer i Veien. Dette er ikke blot et Held for mig, men jeg haaber, at det ikke vil blive ilde tydet, naar jeg ogsaa lykonsker den erede Ret til, at den strax i sin Virksomheds Begyndelse er bleven kaldet till at dpmme I en Sag, paa hvis Udfald den almindelige Opmiwerksomhed i ikke ringe Grad er festet — icke blot hos os, men jeg tor vel sige, ogsaa i begge Naborigerne., rr rösters ——