Aftonbladet – 1 augusti 1845, sida 3

Isom hidtil fornemmeligen ere brugte til inbyrdes a Ifortere hinanden, men at de adskilte, i militair Hen. seende, ere compromitterede i deres vigtigste Posi: tioner, men forenede danne et sterkt Hele, der baade kan forsvare sig mod fremmed Angreb, og i det helc europeiske Statssystem opfylde en vigtig og indflydelserig Mission, saa maa dette lede, ikke blot ti en inderlig Alliance, men ogsaa til saadanne Overenskomster om Organisationen af det hele Krigsyvzesen baade tillands og tilvands efter en felles Plan hvorpaa man ligeledes kan finde nyttige Forbilleder i Tydskland, og som styrket ved felles militaire Institutioner f. Ex. hgiere Specialskoler, og neret ved felles Vaabengvelser, baade tillands og tilvands, vilde gifve denne Enhed en hzi Betydning, baade for de paagjeldende Rigers cgne, selvstendige og kraftige Udvikling og i og for den hele europeiske Politik. Jeg har her med Flid nevnt nogle af de vanskeligste Puncter, hvis mulige Realisation ligger i en fjern fremtid; thi at der i mindre Kredse, f. Ex. med Hensyn til Undervisningsog Universitetog Konstvesen, til Handel, Industri og Skibsfart, til Mynt, Maal og Vegt, til Pasog Postindretninger, osv. kan gjöres meget, som er umiddelbar praktisk realisabelt, kan vel ikke ansees for omtvistet. Men det var mig om at gjöre i enkelte Exempler at vise, at sely meget vidt gaaende Önsker kunne vere rettede paa Virkelighedens Rige, uden derfor at gaae ud paa de tre Kroners Forening paa eet Hoved,. Og hvad de:te sidste Spörsmaal angaaer, da kan man, for at jeg intet skal fordplge, meget godt have den Anskuelse, at meget vilde staae bedre t:l i Norden, dersom Calmarunionen virkelig var bleven overholdt overensstemmende med den Tanke, der udtaler sig i Udkastet til en Unionsact, i Stedet for at man nu sögte at grunde den paa Vold og Undertrykkelse, og dersom en kraftig Et af nordisk Race havde med Aand og Reiferdighed befestet og udviklet den; ja man kan endog mene, at dersom der 1808—9 i Sverige havde hersket blot saa megen Bevidsthed om Enhedens Berettigelse og Nytte, som nu, da vilde Kronerne nu rimeligvis have siddet paa eet Hoved, uden derfor at ansee dette for nadvendigt eller for overveiende vigtigt for Nordens nationale Enhed, og iser, uden derfor at nere mindste Tanke om nogensinde enten selv at foretage eller til Andre at anbefale noget Ulovligt. At en Bestrebelse, der gik ud paa at styrte et Dynasti, vilde vere aabenbare ulovlig, indrömmer jeg naturligvis villigen; men selv om jeg ikke ved Ed var bunden til den i Danmark regerende Kongeslegt, — hvilken Ed Generalfiskalen kan vere rolig for at jeg skal holde lige saa ubrgödeligt, som han, — cr jeg dog hverken taabelig og ubeskeftiget nok, til at spilde min Tid paa saadanne grkeslase Drömmerier, som at borttage og bortskanke Kroner, og i alt Fald ikke vanvittig nok til hen i Vind og Veir at fortielle saadant til 4690 Vidner, deriblandt f. Ex. til Kjobenhavns Politidirecteur. Min erede Collega vil ikke tiltroe mig andet end slette Motiver; maaskee han dog vil bevise mig den Hoflighed, ikke at ansee mig for gal. Forovrig skal jeg kun, for ikke at misforstaaes, tillade mig at tilfoie, at saa vist enhver Tanke: om at styrkte en Konge, indlendisk eller udlendisk, fra sin Throne, er ligesaa lovstridig, som taabelig, saa vist vilde det blotte Önske om en dynastisk Forening af Norden endnu ikke constituere en Forbrydelse, da der gives fuldkommen legitime Midler, hvorved saadant kan opnaaes, f. Ex. deryed, att tvende Dynastier ved JEgteskab eller Adoption sammensmeltes, eller derved, at ved det enes Uddzen Kronen hjemfalder tiil Folkets Disposition ved Valgd. Hvor lidet tilbzielig jeg for Resten er til at overvurdere en dynastisk Forenings Betydning, vil Generalfiskalen forgvrigt blandt andet kunne sce af den sidste rocskildske Stenderforsamlings Tidende, hvoraf han vil kunne erfare, at uagtet Ingen sterkere end jeg har holdt paa den dynastiske Forbindelse mellem Danmark og Holsten, er jeg dog meget langt fra derfor at erkjende en virkelig Statsenhed, endsige da en Nationalenhed mellem disse to Lande, ligesom jeg paa den anden Side, saa godt jeg formaaede, har forfiegtet den Anskuelse, at der skal noget ganske andet og mere, end det felles Dynasti, til at gjore den retlig bestaaende Statsenhed mellem Provindserne Danmark g Slesvig til en betrygget Virkeligbed. I Forbinlelse hermed skal jeg endnu kun bede den rede het bemerke den af Cand. phil. Carl Ploug i sin rid i Calmar holdte Tale, som baade for mit og mine Medtiltaltes Vedkommende vil afgive mange interssante Sammenligningspuncter med nerverende Sag, )g den over samme afsagte Landsoverretsdom af 35te Marts 1844, der i Hyiesterel under 4ste October (844 in terminis er bleven stadfestet. Af denne ;saaledes allernaadigst stadfestede Dom vil det sees, it — selv om Tiltalte kunde antages, at have tenkt ig det af ham anpriste Forbund mellem de noruiske Folk som en Forening under een Regent. turde ler ikke paa Grund deraf tillegges ham en Hensigt il Forandring i den ved Fexdrelandets Grundloy betemte Arveregering, — eller som Sagens Utfald vier nogensomhelst anden forbryderisk Intention eller trafbar Handling — efterdi han, skjänt han da vel naatte antages at ynske det ene af de i de trende ordiske Riger herskende Dynastier bortfjernet, dog kke behovede at have tiltenkt det danske Kongehus enne Skjxbne. Det vil af samme Dora endvidere erfares, at Berebet eet Folk ikke er synonymt med een Stat g at Forening under een Regering ligesaalidebkan nsees nedvendig for at et Folk kan erhverve Lodl: ch De: i Verdenshistorien, som for at de ved foreede Kraefter kan betrygge den felles Nationalitet!c nod fremmed Jndblanden. 08 8t Henvisningen tills stas NNK NEAR AR TE EEE EE EE TARA