Aftonbladet – 10 juli 1845, sida 3

OM FRAGTFORHOLDENE. Efterat vere Skibsfragter i !xagere Tid, ja i flere Åar, havs veret saa lave, at de fleste Redere vist have it ikke ubetydelige Tab, saa lader det tit av Ulsigierae for i Aar Jere noget bedre, iaifald frå Östersöen, th: derfra bydes nu virselig ganske antagelige Fragter, som f. Ex fra S5uudsI vall og omiiggendo Stedsr 55 s. og fra övre Qvärven 60 3. for London, samt for Middeibhavev 4435 å 420 fr. Men hvormange af vore Skibsredere kunne benytte sig al disse forbearede Omstixendigheder? Her paa Vet andet ikke Ecn af Tyve, thi vore Redere og Skibsförere havde jo i Vialer saa travlt med at antage de af trende Gölaeboras Mezlerfilimestige tilbudne, rigtignok lidt höiere end f. A , men dog kun endnu böist maadeilige Fragter. De burde have indseet, at naar der allerede (tidlig om Vinverena kommer Tre istedetfor Een (thi den Ene, ee forhenvicrenace norsk Kjöbmand, have vi vieret vante til al sie flöre Aar), saa maatte dor nu vöere usedvanlige UVisigter. Men nei, vi lb i Felden! Vi skyndte os med ar antage de tiibudrne ragter, og de Fleste vare bange for at d:sse velsignede Meslcre sku de reise fra os forinden de havde slutter, 08 dog opholdir sig i vor Bye desuden tvenie Maen:, som i flere Aar have befattet sig med Fragts utnicger, ikke at tae om de mange Tilbud, der stadigen gjorss tra Caristiania. Resultatet blev at alle vore og Omegnens Stise bortfragtedes fra Sundsvall og neriiggende Steder til Loadon for 50 s., til Frankrig til 70 å 82 fr. og til Mildeihavet vil 95 å 407 fr, I Serdeleshed udmerkede sig den norske Micglerfuldmegtig eller Compagnon, hvad man nu vitkalde bam, endskjönt han de facto kun er Fuidmregtig for det förste svenske Trelasthuus, ved at formaae siae Landsmaend og tidee:s Nerpaarörende, ti: at insgaa paa erduu fordeelagtixere Betiogelser for Afladeren, idet han nemlig for hver Fragt fra Götheborg oxsaa betingedo sig een fra Srvartvick, Nyland elter Sand, en Udbavn ved Umea, og for du skibe, som gik til Eagiand et vist Qvantam Jern franco Fragt. Jeg veed ikke om jeg skal kade de Golmoligbed eler Enfoldighed. Ialfald kan Rederne ikke have veret i Nordbotten eller kjende til disse Bavne, naar de for den samme Fragt lade sine Skibe scile til dissa tre Steder efter Afladereas nermere Bestemmelse, som Skipperne i ea U:havn ved Sundsvall maa indhente; men Betingelserne bleve an agne. Jeg veed med RBostemthed, at årvn störste Aflader i Sverige bar yttret, at F rskjei!ea mellem den Fragt, han bevilgede og den hans Naboer, i Serdeleshel Afskiboroe i Skonvig, betalte, vitde udgjöre en betydelig Formue. Eidskjönt jeg intet Nyl foriRiler mine Landsmead, ja maaskee at endal af dem vil orgre sig over mn Paastand, Rå anseer jeg det dog for saare gavrniigt at gjöre dem opmeksom paa hvordan det gaar til, og at Uslentingen i Grunden leer af dem. Paa den anden Side anseer jg det for Pl gt ogsaa ar advare for altfor sangviaske Forbabainger, thi ds kunne skade langt mere end man tror Hoist paafaliende er det, at Fragterne ber i Land-t endau miadre stiga i Forbold til Fragterne i Östersön. Afladerne i Coristiania maa viere meget enigo eller ogssa med SaildheJ vide at benotte vore Skib föreres Godmodighed og Huuslighed, om jeg saa skal udtrykke mig. De fleste af disse ers nemlig ogsaa Jordbrugere, i Sersteleshbed paa Notterö og Fjomo c.; de vil see til sin Jordvei; de ere gode Zz eme id ov Fx tre; de tsale ikke at vare lxage ifra Kone og Bara, derlor seile de hellera for nesten ingen Ting paa det nordinga Fraokrige, end at de skulde gaas till Östersösn. Til dres U wdskyldning vil jeg dog anföre, at en stor Deei af deres Skibe ere aa darrligo, al do ikke taale en Ixagers Fart og eadnu nindne en Saltladaing fra Mildeiharet, og at Prisen paa lenna Artikel virkelig er saa lav, al det neppe lönner sig WU brioge an Ladning deraf hjem og ligesaalidt til Stavanser eller Bergen, hvorfra man kun til-taaer 4 Bj og 5 4 ;r. Tönde og udsxtwsr Skibene for at de i Vintertiden som fest maae forblive vestenfor Lindesnes. Jeg tillader mig endau at gjöre opmserksom paa en Senlrian, som mange af vore Skibsrediere bruga, nemlig den, ut de henveade sig om Vinteren directo til Afladerne I Österjen, navulig til dem i Sundsvall og nerigzgende Stad. r med Forespörgsel, om de kunne faae en Lawuning ved forste vabent Vande til gangbar Fraxt, enten dute nu skoer for tt spare Megler-Courtagen eller i Haab em at gjsre det pedre, det veed jeg ikke. Hen hvad cr i Arr den gangare Fragt? Der vil indtrefSkibe paa eenganz i Sundsall, bvoraf endeel have 50 s. og andre 54 å 55 s., ikko tale om at de store Skibe kuna have 48 ja endozsaa kun 6 s til Londoa. I de franske Fragter finder samme Forold Sted. Endskjönt jeg, som sagt, intet Nyt har fortait, saa troer P2 dog at det ikke kunde skade, at man blev vekkot og ko hrabede formeget af den volsign:de Mand fra Götheorg, men henvendte sig til de her i Landet boende Befrags ers, som ialfald ikke saa öisnsynlig protegere et eneste aus. Det vilde vist ikke skade, hvis Bladene i Nahobyrao gjengav denne Artikel, tai det vitde ver: önskeigt om og:n Kenhed iblandt Skibsrederna dervod mutigens kuade ilveiebriages. Arendal i Mai, (Meddealt.)