Aftonbladet – 30 mars 1844, sida 2

(Issändt och betalt.) Artvsia ths quzias isv Baoavos. Til hiin Kongestad, hvor Önsket bever Over Tvillingrigets e!skte Drot, -Dödens kolde Haand sitt Offer kröever, I en Hytte, i et Fyrsteslot. Fadertanken sorgbetynget svaver — Stedets Himmel er ei k!e dt i Blaat: Hvor et Barn ved Gravens Snee maa grede, Hy!let ind i Enkens Sörgeklede. Ja, Dit Tab er lungt, min elskte Datt:r! Lynet knittrede — og Offret faldt. Intet Hjertets tabte Skat erstatter — Skjebnen dog ei rövede Dig Alt: Verskabs og hiint Tröstens Guld indfatter Den Juveel, som Himlen har betait. O den er en Guddoms Faddergave — Hellig Frugt i hesperidisk Have. Venner af den Döde og bans Mage, Og Veninder med den Taarekind, — Huldt J Styrke nu i Sorgens Dage Den Forladtes svage sjunkne Sind! Dobbelt skönt: det är en Fremmeds Klage, Verden flyer dan liig en skremmet Hind. Jeg har lJest vid Öiets Perlekilde Dödens förste Budskab — o Mathilde! Du, som staaer med Palmens Green ihende Og J Flere med det skjönne Navn Af Hygeas Tabernakelsvende — Aabned ömt Medlidenhedens Favn; Naer ei Livets Lys sig laer gjenkende, Da staaer Kunsten ved sin Griendsestavn. Eders Lindring af den Elsktes Smerte Dybt staaer preget i hans Enkes Hjerte. Og J Vandrere paa Tonestien Glemte ei den hedenfarne Ven; Hans som Eders Liv var Melodien — O saa brat hans Tone döde hen; Men J have viist, at Harmonien Svinder ei i Dödens Nat med den. Ja, Gudindens Moderhjertebanken Mildt i Kunstens Rige adler Tanken. Norske Pryd for svenske Kongestaden; Skjönne Lysalf i en Qvindes Dragt,