Aftonbladet – 15 september 1843, sida 3

— Köpenhamns tidningar med denna dagen: post öfverflöda af förtjusning öfver m:lle Jenny Linds uppträdande som Alice i Robert af Normandie. Aldrig, säga de, har förtjusningen varit större. Recensenterna hafva ingen annan anmärkning mot Jenny Lind, än att hon icke tilltör danska publiken, och man vill icke ens på samma dag yttra sig om den öfriga personalen, som blott liknas vid en ram, deri perlan Jenny Lind är infattad. Men troligen skall det tillräckligt intressera hvarje Stockholmsbo, att läsa Köpenhamnspostens berättelse in extenso: Iaftes d. 44 September opförtes for förste Gang i denne Saison Robert af Normandiet, hvori Mslle. Jenny Lind fra Theatret i Stockholm udförte Alice som Gjest. Vel har Jenny Linds Nayn af og tillydt over Sundet til os, og Landsmiend, der have havt Leilighed til at besgge Sverigs Hovedstad, have fortalt om denne vakkre unge Sangerinde; men at der paa Naborigets musikalske Himmel skinnede en saa klar og herlig Stjerne,ysom den, der igaar for förste Gang lyste gjennem vor Operas Taage, have vi ikke havt nogen Anelse om. I Reglen er de store Sangerinders Ry större en deres virkelige Yerd, og som oftest blirer man derfor skuffet i sine Forventninger ved at sre dem; med Jenny Lind er det Modsatte Tilfellet; vel har hun hertil medbragt et i Konstens Rige sit agtet Navn, vel bavde man allerede för hendes Fremtreden hort de mest excentriske Lovtaler over nendes Talent, men, efterat have seet och hört henle, fandt man dog, at her havde Rygtet sagt for lidt, her var noget Mere, end det, man i Reglen kalder Ortreffeligt, mosterligt, ypperligt, eller hvilke andre Udtryk, man vil betjene sig af. Publikum var iaftes en sand Begeistring-over Jenny Lind, og vi erindre Ngensinde i Theatret at have hört et saa almindeigt og naturligt Udbrud af Enthusiasme, som det, lenne unge Pige fremkatdte. Hos Jenny Lind forerer sig Alt, for at. danne den fuldendte dfamatiske angerinde: en klar, fyldig, velklingende og omfangsig Stemme, en yndig og let Methode i Sangen, som un aldrig overlRsser med upassende og uskjsnae Coloraturer, et i hög Grad sjelfutdt og henrivende oredrag og ct overordenligt dramatisk Talent; heril kommer, at der over denne udmiaerkede Konastneinde; hele personlige Öptreden er udbredt en ST: gen Ynde og en paa Scenen sjelden Naturlighed, der trax indtager Tilskuerne for heode og frembringer et vist velgjsrende Intryk. Mere kan man dog ikke orlange af en dramatisk Sangerinde, og vi vide intet Undet att udsette paa Mille. Lind, end den Omtendighed, at hun ikke tilhörer o3 for bestandigt. om det hedder sg, vil det vere megen Tvivl uajerkastet, om vi oftere end förstkommende Oasdag uane vente den Nydelse at höre Jenny Lind; hvis roverne paa Mozesp, hvad der ikke er usandsynligt, guide forhindre hende fra at tröde oftere frem, dal: oe vi at imösdekomme et almindeligt Onske, naarli opturdre hende til at opsette sin Afreiso, iodtilli