Aftonbladet – 29 juni 1843, sida 2

essa uppgifter förekommer är klart, och Svenska: finerva, som äfven upptagit denna notis, har eraf kommit på den suppositionen, att sjelfva Jen orientaliska pesten blifvit i Genua införd samt tt uppgiften om spår till arsenikförgiftning är en istorie, uppfunnen för att dölja rätta förhållanlet. Det är visserligen lika möjligt att uppgiften m arsenikförgiftningen vore den rätta och den mm bölderne ett af förskräckelsen gjort tillägg, men lå man ty värr ofta erfarit, att auktoriteterna tait sin tillflygt till osanningar, för att dölja sina elsteg eller sådane händelser, som icke kunna räkas till välslåndet i landet,, så kan det väl vaa skäl att sundhetspolisen är på sin vakt och öker underrättelse om sanna förhållandet. (YE Tal, hållet af studiosus juris H. F. Poulsen i Carolina rediviva d. 6 Juni 4845. Upsalastudenter! Igaar for eet ÅAar siden sendte eg Eder fra det Fjerne de danske Studenters Hilsen. (dag er det atter bleven min skjönne Lod, at hilse Eder i Eders egen Midte. Timen slaar, da vi skulle killes; men först ett Ord til Afsked, et Taksigelsens Ord for den Modtagelse, J hafve viist os. Hvis vi have forstaaet denne ret, og saaledes, som vi onske at forstaae den, troe vi, at J i os have seet noget mere end en Skare livsfroe Ynglinger, der ere dragne hort fra Hjemmet for at besee et andet Land og i nogle flygtige Mieblikke at fraternisere med glade Kammerater — J have i os seet det unge Scandinaviens Mend. — Ikke det, som skal stille sig i Opposition imod det Bestaaende som saadant — ikke det, hvis Bryst skal rumme mygrke og forvovne Forsetter, fjendlige mod Dynastierue — ikke det, som skal skille sig fra de Gamle, da det tvertimod skal omfatte alle Aldere og alle Stender, og vere det, hvori Alle skulle finde Hvile, og enhver politisk MeNingsforskjel sin Försoning, og til Vidne herpaa kalder jeg denne hoiverdige Erkebiskop, der nylig talte blandt os. Upsalastudenter! J have selv paatrykt det unge Skandinavien det rette Preg. J have selv betegnet os, hvorledes J ville have det forstaaet, J have selv ligesaa smukt som klart lagt for Dagen, hvorledes J betragtede os. Thi hvorfor sang J vel igaar til os? Då endrägt, frihet uti vår Nord Försvaras af glödande unga, Från borgerlig fribet, det fria ord, Skall bojan skakas, den tunga. Og hvorfor fsrte J os i dag ud til Odins Hygi? Var det ikke, fordi J vilde minde os om, at den yngre Slegts Streben i Nutiden skal have den samme hyie og rene Charakter, den samme Handlekraft, som den, der besjelede Asatidens Helte? Var det ikke fordi J vilde legge os paa Sinde, at det unge Skandinavien aldrig skal byje Nakken under noget Aag, men med aabent Bryst staae imod dem, der ville fornedre det, hvad enten de nu kunne findes midt iblandt os, eller gaae paa Rov uden for vore Greadser, og kun vente paa det beleilige Cieblik, for at sende deres Skarer over os, hvad enten det saa komme fra Söst eller fra Syd. Hvorfor rekte J os Hornene med Mjöden? hvorfor Iremmanede JI for vore ine den gamle Heltetid? Det var dog vel fordi J i denne skjönne Scene vilde egge den Betydning, at vort indgaaede Fostbroderskap skulde vere ikke mindre helligt end de Gamles, kke mindre trofast, naar det i Handling, i Aandens )g Sandhedens Tjeneste skal staae sin Prove? Upsalastudenter! vi skulle til alle Danske bringe Budskabet om de klare Beviser, J have gifvit os paa, at J i Sind og Tanke ere vore Brodre, at J ere fuldt vaagne, og at Eders Hjerte ikke mindre varmt end vort slaaer ved Tanken om et ej blot i Poesien, men Virkeligheden existerende, i det europtiske Statsforbund respecteret og daadkraftigt, paa Europas Kort ridset Skandinavien — vi skulle i tro Ihukommelse bevare det, som vi bos Eder have oplevet, det skal sive os Styrke og forjage enhver Tvivl, det skal vere 8 en stor Forjettelse om, at vore — detunge Skandinaviens — Forhaabninger engang skulle vorde reaiserede. Og — tacked vere J! — vi skulle herefter ikke mere vugge os i Forhaabningerne alene. Vi ere allerede Noget, vi ere en allerede bestaaende Magt, saasandt som vi ikke lengere ere Faa, men en talrig Skare, og — hvad der er endnu langt vigtigere — aasandt som vi have Tro, urokkelig Tro, til vor Sags Sandhed, altsaa til dens nödvendige Seier, I denne Iro og kun formedelst denne ere vi komne herhid; hos Eder har den faaet fornyet Styrke, og vi drage nu hjem med glad Haab og med det alvorlige Forset it vise Troen i vore Gjerninger. En bedre Tak kunne vi ikke give Eder end den Forsikkring, at vi förstaae Eder, og derfor er vort sidste Ord: Handling! Fremuad — unge Skandwavien!