Aftonbladet – 28 juni 1843, sida 2

Tal af kandidat C. Ploug på Odins hög vid 47 Upsala, den 6 Juni 41843. Upsalenser! Ikke blot overrasket og beveget, men skamfuld, stod jeg igaar ved Foden af Gustav Adolphs Stotte, medens Eders Velkomsthilsen rungede genem Foraarsluten; thi et Rygte, om hvilket Ingen skal kunne sige, hvorfra det er kommet, havde for vor Hidkomst fo:talt os, at J ikke vare synderlig broderigen stemte imod os, at J kun bekymrede Eder om Eders Böger och Pergamenter, men aldeles savnede Interesse for de Ideer, der lenge have besjelet 0:, og Sympathi for vore helligst Önsker; at J, trodsende paa Eders Sveaherkomst, ikke vilde erkjende os for Eders Jevnbyrdige, men saac haant ned paa de Venskabsluer, som slaae hgit samman fraa Lund og Kjöbenhavn; at J ansaae vort stolte Haab om et helt og stort Norden for tomt Hjernespind, udsprunget af vor egennyttige Trang, af vor Lyst til at unddrage os vor Hjemfzdnings, Absolutismens, Baand. Fordi jeg har troct paa dette Rygte, derfor skammede jeg mig igaar, derfor bonfalder jeg Eder idag om velvillig Tilgivelse, thi det har lsiet skammeligt om Eder. I Tale og Sang, i offentligt Foredrag og privat Samtale have J lige fraa vor Ankomst til dette Cieblik udtalt Eder saa broderligt og kjerligt, og tillige saa tydelig og bestemt, at Ingen af os Danske kan tvivle om, at J dele vore Sympathier og fÖnsker; at vort Haab og vor Streben gaar samme Vei; at J med os erkjende Nordens Enhed for den store Opgave, som den yngre Slegt har at löse. Men hvorledes har hint Rygte då kunnet blive til og vinde Tilltro? — Derved, at der ingen Tankeudyexling, intet Samqvem hidtil har fundet Sted emellem os; derved, at de Organer, hvorigjennem vi hver paa sin Side udtale vore Stemninger og vore Granskningers Resultater, ikke ere os gjensidigen tilgengelige, at svenske Böger og Blade ikke Ieses i Danmark, og omvendt de danske ikke i Sverig. Og här staae vi da netop ved et Punct, hvorpaa vi bör feste vor Opmerksomhed. Det er nemlig ikke nok, svenske Brödre! at den nordiske Idee förer et stilla Lif i vor Tankes Baggrund det er ikke nok, at den ved festlige Anledninger engang i Ny og NT udtales og finder Tilhorernes Bifald; det er endelig ikke nok, at den en sjelden Gang driver os hen att udöse vore Bekymringer ved hinandens Bryst. Staaer den virkelig klar for os, har den gjennemtrengt og befrugtet vor Bevidstheds Krets, saa maa den ogsaa trede frem i ydre Handlen. Ogaf hvilken Art skulde denne Handlen vere? Ere vi ikke som Studenter, der endnu ikke erc indtraadte i det praktiske Liv, der ingen Inflydelse kunne udgöve paa de politiske Forhold, udelukkende henviste til en aandelig, en literair Visksomhed? Og hvad ligger os da nermere end at love hinanden, att vi fraa denne Stund ville strcbe hver paa sin Side, at udfylde det Savn, vi nu dybt fole, at tilveiebringe et stadigt o3 sikkert aandeligt Samqvem gjennem Skrifter og Journaler mellem hinanden, og ved de samme Midler söge at bane den Idee, der besjeler os, Indgang i vore Folks Hjerter. Med denne udvendige Virksomhed maa vi vere tilfredse; enhver anden ligger uden for vor Sti!ling og vort Kald. Men hvorfor skulde vi ikke ngies med den? Hvilken anden er sikkrere celler mektigere? Har Seiren ikke altid veret forjettet Aandens Streben? Hvor kunne vi tvivle om, at naar vi faste og ufortrödne arbeide til vort Maal, naar de Onsker og Haab, som nu synes Mange udenfor at vere overspendte Ungdomsdrömme, udplantes i Nationernes Bryst og, modnede der i Stilhed, engang trede frem for Dagen som disses hzilydte Villie, naar de Ideer, der fylde vor Skarc med Begeistringens Salighed, engang antende de store Masser, — hvor kunne vi da tvivle om, at de ville trede ind i Verdenshistorien med gyldige, herlige Resultater, — Men, svenske Brödre! medens vi paa denne Maade virke udad, saa maa vi heller ikkc glemme at virke indad, at rette vor Opmåerksomhed paa os selv, at uddanne os til en stedse större Dyg tighed i vor store Idees Tjeneste. I denne Retning maae vi da först og fremmest lere — hvad Mang af os vel alt have lIert — at anerkiende alt Edel log Godt hos hinanden; vi maae lere at agte hinan dens gode Egenskaber, og at bere over med hinan