Aftonbladet – 13 augusti 1842, sida 3

TRLANDADE ÄMNEN. — Vi införa följande ur Malmö tidring för den 6 Auvgusti: Eiter Danska studenternas besök i Lund medförde posten ofta hela packor med bref, vex!ade mellan dem och de Svenska. Vi ha fått tillåteise att reproducera ett sådant från en 47:årig till det inre som yttre Lika fördelaktist utmärkt Dansk studiosus. Det torde äga intresse för den, som älskar ungdomen och dess. friska fantasi, äfven då den förirrar sig bland det politiska svärmeriets fromma drömbilder, och för åen som vill se det unga Dannemark med sina så allänna föreningtidger (DNordens Eenhed,) närmare 1 ögat. Kjere Vena! Först o2 fremmest hjartelig og velmeent Tak for den magelose Gjestfrihed, hvormed vi ere blevne modtagne hos Eder! Hvis vi ikke vidste, hvor venligt og broderligt A!t blev budet, vilde vi resten maatte radme over at have modtaget Saameget. Vor Gjeld til Eder vilde vi i Sandhed aldrig se os i Stand til at afbetale. Oz jeg troer ikke allene at kunne takke Eder i vort men ogsaa i det vordeade Nordens Navn; tbi Eders egte nordiske Gjestfrihed og Eders gemytlige Brodersind her maaske slaaed ned som Lyn i mange sövnige Sjele og vakt en hidtil ukjendt Begeistring for nordiske Interesser. Og det er ogsaa den Betydning, der ligger i et saadant Besög. Thi det er naturligtvis ikke som en blot Sammenkomst af Venner og Besiegtede, der i Felledskab ville more sig et Par Dege, der ligger oogen Vent derpaa. Det er derimod et Skud mere paa den Stamme. som ved mange saadane Skud vil vore lilet megtigt Fre, under hvis lovrige Tag Norden en gang skal opslage sin Bolig. Og naar daa Tidens Fylde kommer, skal det staae som Asken Yngdrasil med den ene Rod mod Vest hos Aserne, vor Urdas Kilde er, hvorfra Nornernpe tage Vand og öse over Asken for at Grenene ikke skulle visne, med den anden mod Syd hos Rimtusserne, der have Mimers Kilde, hvor al Klögt og Vidskab er skjult og med den tredje mod öst over Niffelheim — der ligger Drazen Nidhgg. Og vel skal Nidhgög med en utallig Mengde Orme gnave ved Roden og dens Hjelpere, de fire Hjorte, bide de unge Knropper af — men det skal sltsammen kun baade lidet. Nornerne holde deras Hsand over Ygdrasil! — Ja J bröder dessa stunder älska vi att minnas, ty de äro, då de riktigt fattas, ungdomsdagars sköna poesi, denna ström, som genom lifvet flyter, på hvars botten hvälfver evig guldsand, på hvars bölja gunga bopp och kärlek, i hvars klara våg den höga sanning, rent sitt sköna anlete beskådar. Det var et Liv i Ideens Verden, vi i de Dage levede, et Liv, hvor de to Dage vare indholdsriger rd andreto År. — — S— SA — — Og ikke sandt, Broder! ogsaa vi ville med al rar Hraft oo dan vara nu etar aAllar vmsinesa —.—. wiska