Aftonbladet – 24 maj 1841, sida 3

I ro de hvile, de hengangne tider, Vor tid er arving til alt skjent og stort; Men ifra deres avind, broderhad og strider Tilbage gyser den, og glemmer bort. i Den elsker alment vel, det kad ej foder, I Den veed at tvedregt er uvennens maal; Den veed naar Loge loe saa gred hin blinde Heder Forsildigt ved den faldne Balders baal. Hil dig 0 dag! som, siden frihedsfiammen Paa nye var tendt i Norges soenners bryst, Og siden de paa dig for fedrelandet sammen I FEisvolds lover givet, bed til dyst, At frihed atter fore bid til Norden i Saa skikked, som fra hedenold den var, Da hver mands ret var lige, frie vare orden, Og ikkun loven alles herre var. Da kongens ret var folkets vilje cjere, Paa thinget taled ud i frisind sprog, Og landets krigere til strid, til sejre fore, i 9e verne det frå fremmed treldoms 00gl Da bondens ord paa thinget mere gjalte End jarlens, naar hans vished sterre var Og da man 21cl ingen fremfor anden ka!dte Ved medfed ret; den gedel kun, som var. Hver bondesen, at landets velgang fremme, I vaaben drog til things saa fri og kjek, Og der red slag paa skjold han lagde ned sit stemme Til kongers lov, och till fortrykkers skrek. Om saadan frihed Saga minder ejemmer; Hvorfor den os forladt den ikke veed; Som aftensol, maaskee den gjort, naar natten skymmer, At skjennere gaae op den först gaaet ned. Saa skedt. Til len gav du for vised kjekbed Den friked Norges mand; o dag! Du gav Den ad hvert folk i Nord, hyis kraft ej treldom svekket; Da sagde: Fri! som cf vil verc slav! : Og derfor du er evig kjaer i minde, Fra Eydreng bredder til hin frosne pol: